Resumé
På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 21. april 2026 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende REVISIONSFIRMA GUNNER KRISTENSEN ApS, CVR-nummer 27071112.
Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomheden risikovurdering af det enkelte kundeforhold samt undersøgelsespligten og underretningspligten.
Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger og hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.
Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.