Hvidvask

Revision8 ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Revision8 ApS

  • 23. maj 2023
  • Revision8 ApS
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 23. maj 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Revision8 ApS, CVR-nr. 39818671.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at Revision8 ApS ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet således, at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Erhvervsstyrelsen konstaterede endvidere, at virksomheden ikke havde sikret tilstrækkelige forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.

Yderligere konstaterede styrelsen, at virksomheden ikke havde oprettet en whistleblowerordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven og regler, hvorfor virksomheden modtog et påbud herfor.

Derudover modtog virksomheden et påbud for i 10 kundesager ikke at have foretaget kontrol af, om kunden er en politisk eksponeret person, nærtstående eller nær samarbejdspartner hertil. Endvidere modtog virksomheden en påtale for i to tilfælde ikke at have foretaget kontrol af, om kunden er en politisk eksponeret person, nærtstående eller nær samarbejdspartner hertil.

Virksomheden modtog ligeledes et påbud for i ét tilfælde ikke at have foretaget kontrol af kundens identitetsoplysninger. Dertil modtog virksomheden en påtale for i syv tilfælde ikke rettidigt at have kontrolleret kundernes identitetsoplysninger.

Virksomheden modtog et påbud for i to tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge den enkelte kundes ejer- og kontrolstruktur i tilfælde, hvor kunden er en juridisk person.

Virksomheden modtog et påbud for i 10 tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at indhente og kontrollere virksomhedskundernes reelle ejeres identitetsoplysninger. Ligeledes modtog virksomheden en påtale for i to tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at indhente og kontrollere virksomhedskundernes reelle ejeres identitetsoplysninger.

Endvidere modtog virksomheden et påbud for i 10 tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant indhentet oplysninger, om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Virksomheden modtog også en påtale for i to tilfælde ikke at have foretaget denne vurdering.

Virksomheden modtog et påbud for i 10 tilfælde ikke at have foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af det enkelte kundeforhold. Virksomheden modtog endvidere en påtale for i to tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.

Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om Revision8 ApS, CVR-nr. 39818671, har overtrådt hvidvasklovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, jf. § 18, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 3, § 11, stk. 1, nr. 4, § 11, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 35, stk. 1.