Hvidvaskafgørelse

Registreret revisionsvirksomhed Nordskov Revision ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Registreret Revisionsvirksomhed Nordskov Revision ApS.

  • 6. februar 2025
  • Registreret Revisionsvirksomhed Nordskov Revision ApS
  • Godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 6. februar 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende REGISTRERET REVISIONSVIRKSOMHED NORDSKOV REVISION ApS, CVR-nr. 30348184.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke forud for varslingen havde iagttaget sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Virksomheden modtog påbud om at opdatere sin risikovurdering. Virksomheden modtog endvidere påbud om at opdatere sine skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, således at materialet lever op til kravene i hvidvaskloven.

Derudover kunne Erhvervsstyrelsen konstatere, at virksomheden ikke kunne dokumentere at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer. I forbindelse med gennemgangen af nogle kundesager fik virksomheden påbud om i ni tilfælde at foretage tilstrækkelig vurdering og hvor relevant indhente oplysninger om kundens formål og tilsigtede beskaffenhed. Virksomheden modtog endvidere påbud om, i ni af de udtagne kundesager, at foretage en tilstrækkelig risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurdering af forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddragelse af hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om virksomheden har overtrådt hvidvasklovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 samt § 11, stk. 1, nr. 4, jf. § 10, nr. 1 og § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 1-2.

Virksomheden modtog den 19. august 2025 et bødeforelæg på 75.000 kr., for overtrædelse af hvidvasklovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 1-2, jf. § 10, som efterfølgende er blevet vedtaget.