Påbuddet er begrundet i at registreret [revisor A] har overtrådt revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens1 § 6, stk. 1, nr. 4, idet A har afgivet revisionspåtegning på årsregnskabet for 2020 for [C A/S] og erklæring om udvidet gennemgang på årsregnskabet for 2020 for [D ApS] hvori [B] ejer kapitalandele og stemmerettigheder.
[B] var på tidspunktet for afgivelsen af revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2020 for [C A/S] samt afgivelsen af erklæring om udvidet gennemgang på årsregnskabet for 2020 for [D ApS] ansat hos Tønder Revision, Registreret Revisionsaktieselskab, hvorigennem revisionspåtegningen blev afgivet.
Erhvervsstyrelsen finder, at registreret [revisor A] eller øvrige godkendte revisorer hos Tønder Revision, Registreret Revisionsaktieselskab fortsat vil overtræde revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 6 stk. 1, nr. 4, hvis de afgiver erklæringer med sikkerhed for [C A/S] og [D ApS].