P S Revision v/Svend Aggerholm er i 2019 udtaget til kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 29, stk. 1.
Kvalitetskontrollen er gennemført som led i Erhvervsstyrelsens ordinære kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.
Denne rapport indeholder resultatet af kvalitetskontrollen og er offentliggjort som følge af at revisionsvirksomheden ikke har efterkommet Erhvervsstyrelsens henstilling om at udarbejde en handlingsplan, indeholdende tiltag rettet mod de forbedringspunkter, som Erhvervsstyrelsen har identificeret i forbindelse med kvalitetskontrollen, jf. 35, stk. 2, i bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder.
Identifikation af den kontrollerede virksomhed
På tidspunktet for kvalitetskontrollens opstart var der tilknyttet 1 kontorsted og 1 godkendt
revisor.
Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for virksomheder af interesse for offentligheden, jf. revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3.
Kvalitetskontrollens formål og omfang
Kvalitetskontrollen er udført i overensstemmelse med revisorloven, bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder1 samt Erhvervsstyrelsens retningslinjer for kvalitetskontrol for 2019.
Kvalitetskontrollen har omfattet en gennemgang af, hvorvidt revisionsvirksomheden har etableret og implementeret et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med revisorlovens § 28, og om systemet opfylder kravene i bekendtgørelse om revisionsvirksomheders interne organisation2 samt bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet3.
Gennemgangen af revisionsvirksomhedens interne organisation, herunder kvalitetsstyringssystem har omfattet følgende områder:
- A. Revisionsvirksomhedens registreringer
- B. Uafhængighed og tavshedspligt
- C. Accept og fortsættelse af klientforhold
- D. Menneskelige ressourcer
- E. Hvidvask og underretning om økonomiske forbrydelser
- F. Koncept for løsning af erklæringsopgaver med sikkerhed
- G. Opbevaring af dokumentation
- H. Personalets kendskab og anvendelse af kvalitetsstyringssystemet på erklæringsopgaver med sikkerhed, herunder hvorvidt revisionsvirksomheden har en whistleblower ordning
- I. Overvågning og evaluering
Som led i gennemgangen af kvalitetsstyringssystemet er der foretaget en stikprøvevis gennemgang af 1 erklæringsopgave for at teste, hvorvidt kvalitetsstyringssystemet er anvendt ved udførelse af erklæringsopgaver, og hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med revisorlovgivningen samt gældende revisionsstandsarder.
Der er herunder blandt andet foretaget en stikprøvevis gennemgang af, hvorvidt der er foretaget en tilstrækkelig og dokumenteret uafhængigheds-, væsentligheds- og risikovurdering. Endvidere er det testet, hvorvidt erklæringer er afgivet i overensstemmelse med lovgivningens krav, gældende revisionsstandarder samt den underliggende dokumentation.
Den stikprøvevise udtagelse af erklæringsopgaver har taget udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, herunder erklæringsopgavernes art og omfang i revisionsvirksomheden.
Erhvervsstyrelsens konklusion på den udførte kvalitetskontrol
Erhvervsstyrelsen har identificeret følgende forbedringspunkter vedrørende revisionsvirksomhedens interne organisation herunder kvalitetsstyringssystem:
- Sikring af, at kvalitetsstyringssystemet anvendes tilstrækkeligt ved udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed, der afgives gennem revisionsvirksomheden
- Sikring af, at kvalitetsstyringssystemet indeholder politikker og procedurer, der sikrer overholdelse af reglerne om dokumentation og overvågning i bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet.
Erhvervsstyrelsen har identificeret følgende forbedringspunkter vedrørende overvågning og evaluering af kvalitetsstyringssystemet og erklæringsopgaver:
- Sikring af, at politikker og procedurer beskriver intervallet for periodisk efterfølgende
overvågning af erklæringsopgaver - Sikring af, at der hvert år bliver udført overvågning af kvalitetsstyringssystemet, og at
dette dokumenteres - Sikring af, at der udføres periodisk intern kontrol af erklæringsopgaver, og at dette dokumenteres.
Erhvervsstyrelsen har identificeret følgende forbedringspunkter erklæringsopgaver:
- Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelig planlægning, herunder, at planlægningen er tilpasset den konkrete kunde, at planlægningen indeholder identifikation af væsentlige og risikofyldte poster samt regnskabsposter, der indeholder regnskabsmæssige skøn, samt at der foretages vurdering af risici i relation til indregning af indtægter. Det skal herudover sikres, at der foretages planlægning af relevante handlinger til afdækning af relevante revisionsmål vedrørende væsentlige og risikofyldte områder. (afsnit 6.2.1)
- Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver udføres tilstrækkelige handlinger vedrørende væsentlige regnskabsposter, herunder omsætning og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, og at dette dokumenteres. (afsnit 6.2.1)
- Sikring af, at der som led i udførelse af erklæringsopgaver foretages dokumenteret kontrol af, at erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme. Såfremt der er afvigelser, skal det sikres, at revisors arbejdspapirer indeholder begrundet stillingtagen til, hvorvidt dette skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring. I de tilfælde, hvor det vurderes, at eventuelle overtrædelser af den regnskabsmæssige begrebsramme skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring, skal det sikres, at der afgives fornødne modifikationer til konklusionen i erklæringen.
Ved kvalitetskontrollen er Erhvervsstyrelsen bortset fra ovenstående forbedringspunkter ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og implementeret tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem tilpasset virksomhedens størrelse og driftsmæssige karakteristika.
I forbindelse med gennemgangen af erklæringsopgaver er der konstateret væsentlige fejl og mangler i den gennemgåede erklæringsopgave, som er den eneste erklæringsopgave med sikkerhed, der har været afgivet gennem revisionsvirksomheden i perioden omkring kvalitetskontrollen. På baggrund af omfanget og arten af de identificerede observationer vedrørende den gennemgåede erklæringsopgave er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at kvalitetsstyringssystemet ikke har været anvendt i tilstrækkeligt omfang.
Erhvervsstyrelsen bemærker, at det er revisionsvirksomhedens ansvar at sikre, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem anvendes i tilstrækkeligt omfang ved udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed, der afgives gennem revisionsvirksomheden.
Erhvervsstyrelsen har besluttet, at revisionsvirksomheden skal gennemgå en opfølgende kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 1, nr. 2. Den opfølgende kvalitetskontrol skal afklare, om der er fulgt op på ovenstående forbedringspunkter. Kvalitetskontrollen vil tage udgangspunkt i at gennemgå, om revisionsvirksomheden har iværksat de tiltag, der fremgår af revisionsvirksomheden handlingsplan samt efterlevelsen heraf.
Henstilling – opfølgning på forbedringspunkter
Erhvervsstyrelsen henstiller, at revisionsvirksomheden følger op på identificerede forbedringspunkter i forbindelse med kvalitetskontrollen.
Henstilling – udarbejdelse af handlingsplan
Erhvervsstyrelsen henstiller, at revisionsvirksomheden udarbejder en handlingsplan indeholdende tiltag rettet mod de forbedringspunkter, som Erhvervsstyrelsen har identificeret i forbindelse med kvalitetskontrollen. Handlingsplanen skal derudover indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig for de foreslåede handlinger samt en tidsplan for de foreslåede tiltag.
Handlingsplanen skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt.