Nyhed

Nu åbnes der op for anmodning om deltagelse i regulatoriske sandkasseforløb på biosolutions- og droneområdet

I dag åbner Erhvervsstyrelsen op for, at virksomheder, organisationer og konsortier mv. kan ansøge om at deltage i konkrete forløb i en regulatorisk sandkasse på droneområdet og biosolutionsområdet.

  • 4. februar 2026
  • Regler for virksomheder
  • Udvikling og vækst i hele Danmark
  • Enklere regler og et velfungerende marked

I et regulatorisk sandkasseforløb kan virksomheder mv. få mulighed for i tidsafgrænsede forløb at udvikle, teste og vurdere sine innovative produkter eller løsninger i samarbejde med relevante myndigheder og eksterne aktører. Formålet er, at innovative produkter og løsninger hurtigere skal kunne godkendes og komme på markedet, samtidig med at myndighederne opnår regulatorisk læring. Sandkasseforløbene vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med relevante myndigheder og eksterne aktører.


Ansøg om sandkasseforløb på biosolutions- eller droneområdet


Biosolutions- og droneområdet er begge præget af hastig teknologisk udvikling og et voksende anvendelsespotentiale med stigende betydning for samfundet. Derudover rummer begge områder danske virksomheder med innovative teknologier og et stort internationalt potentiale, som regeringen ønsker at understøtte.

Hvis du arbejder med droneteknologi eller biosolutions og oplever, at myndighedsgodkendelser eller andre former for regler gør det vanskeligt eller måske helt umuligt at udvikle, teste eller levere efterspurgte ydelser til markedet, kan et regulatorisk sandkasseforløb være relevant for dig.   

Virksomhedsguiden

Virksomhedernes guide til opstart, drift og udvikling.

Kontakt