Hvidvask

NR. Signature ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende NR. Signature ApS.

  • 29. november 2022
  • NR. Signature ApS
  • Virksomhedsoprettere

Resumé

På baggrund af et gennemført tilsyn af virksomhedens overholdelse af kravet i § 58, stk. 1, traf Erhvervsstyrelsen den 29. november 2022 afgørelse om overholdelse af hvidvasklovens vedrørende NR. Signature ApS, CVR-nr. 38941089.

Virksomheden modtog et påbud om at ophøre med at udbyde tjenesteydelser omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17, jf. § 2, nr. 12, litra a, uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask.

Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet at anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en politimæssig efterforskning af, om NR. Signature ApS har overtrådt hvidvasklovens § 58, stk. 1.

Ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 12. december 2023, blev virksomheden kendt skyldig i overtrædelse af hvidvasklovens § 58 og straffet med bøde på 70.000 kr.