Hvidvask

Nordic Bizz S.M.B.A.

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Nordic Bizz S.M.B.A.

  • 30. juni 2023
  • Nordic Bizz S.M.B.A.
  • Udbydere af c/o-adresser og virtuelle kontorhoteller

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 30. juni 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Nordic Bizz S.M.B.A., CVR-nr. 35024530.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering, hvorfor virksomheden blev påbudt at identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Erhvervsstyrelsen påbød herudover virksomheden at opdatere sine skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller således, at de lever op til kravene i hvidvaskloven.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde sikret forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.

Virksomheden modtog et påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af 10 kundesager kunne konstatere, at virksomheden i ni tilfælde ikke har kontrolleret kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Ligeledes modtog virksomheden en påtale for i ét tilfælde ikke have kontrolleret kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.

Virksomheden modtog herudover et påbud for i tre tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet.

Virksomheden modtog endvidere et påbud for i ni tilfælde ikke at have gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedskundernes ejer- og kontrolstruktur.

Virksomheden modtog et påbud for i otte tilfælde ikke at have vurderet, og hvor relevant indhentet oplysninger om, forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog endvidere et påbud for i 10 tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderer forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og bilag 3.

Virksomheden modtog et påbud for i 10 tilfælde ikke at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.