Resumé
På baggrund af et afholdt tilsyn traf Erhvervsstyrelsen den 17. april 2026 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Lotte Bjerrum ApS, CVR-nummer 30721276.
Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens materiale, herunder virksomhedens risikovurdering samt politikker, forretningsgange og kontroller, virksomhedens forretningsgange for kontrol af PEP, virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed samt virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold.
Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en risikovurdering, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.
Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.
Virksomheden modtog et påbud om at udarbejde forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.
Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger, og hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.
Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.