Resumé
På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 2. juni 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende LIVONI REGNSKAB ApS, CVR-nr. 35210954.
Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed og virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold.
Virksomheden modtog et påbud for i fem tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
Virksomheden modtog herudover et påbud for i elleve tilfælde ikke eller ikke tilstrækkeligt at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderet forretnings-forbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddraget hvidvasklovens bilag 2 og 3.