Vurdering af en forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed er en vigtig del af de samlede kundekendskabsprocedurer efter hvidvasklovens bestemmelser. Vurderingen er et krav for virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven. Men hvordan udarbejder man vurderingen i praksis – og hvad skal den indeholde?
Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en ny vejledning, der beskriver, hvordan man går til opgaven og opnår den rette viden til at kunne foretage vurderingen. Vejledningen giver konkrete værktøjer til at udarbejde vurderingen og praktiske eksempler til inspiration. Værktøjer og eksempler er udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte branchers særlige forhold, og der er således branchespecifik vejledning til revisorer, bogholdere, ejendomsmæglere og kunsthandlere.
Gå til vejledning om vurdering af formål og tilsigtede beskaffenhed
Få besked, når vejledningen opdateres
Klik ’Få ændringsnotifikation’ øverst i vejledningen.
Så får du besked direkte i din indbakke, når indholdet opdateres.