Hvidvask

Estaldo ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Estaldo ApS.

  • 11. august 2022
  • Estaldo ApS
  • Ejendomsmæglere

Resumé

På baggrund af et afholdt kontrolbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 11. august 2022 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Estaldo ApS, CVR nr. 40415807.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde sikret forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.