Hvidvask

EJENDOMSMÆGLERSELSKABET MADS BRUUN ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende EJENDOMSMÆGLERSELSKABET MADS BRUUN ApS

  • 31. januar 2024
  • EJENDOMSMÆGLERSELSKABET MADS BRUUN ApS
  • Ejendomsmæglere

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 31. januar 2024 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende EJENDOMSMÆGLERSELSKABET MADS BRUUN ApS, CVR-nr. 36558768.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering, hvorfor virksomheden blev påbudt at identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Virksomheden modtog påbud om at gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af kundesager kunne konstatere, at virksomheden i tre tilfælde ikke havde vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog desuden påtale for i tre tilfælde ikke rettidigt at have kontrolleret kundernes identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde, i fire tilfælde ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed og i to tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.