Hvidvask

Croisette Denmark ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Croisette Denmark ApS

  • 22. marts 2024
  • Croisette Denmark ApS
  • Ejendomsmæglere

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 22. marts 2024 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Croisette Denmark ApS, CVR-nr. 42151076.

Erhvervsstyrelsen påbød virksomheden at opdatere sine skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, således at de lever op til kravene i hvidvaskloven.

Virksomheden modtog påtaler for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af kundesager kunne konstatere, at virksomheden i to tilfælde ikke havde kontrolleret en kundes identitetsoplysninger, i fem tilfælde ikke rettidigt havde kontrolleret den eller de reelle ejeres identitetsoplysninger og i seks tilfælde ikke rettidigt at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.