Hvidvask

CONTAR ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende CONTAR ApS

  • 6. december 2022
  • CONTAR ApS
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 6. december 2022 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende CONTAR ApS, CVR-nr. 35839437.

Virksomheden modtog en påtale for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af 12 kundesager kunne konstatere, at virksomheden i syv tilfælde ikke rettidigt havde kontrolleret syv virksomhedskunders reelle ejeres identitetsoplysninger og en påtale for i ét tilfælde ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge en virksomheds ejer- og kontrolstruktur.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i seks tilfælde ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog også en påtale for i seks tilfælde ikke rettidigt at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.

Endeligt modtog virksomheden en påtale for i fem tilfælde ikke rettidigt at have kontrolleret om en kunde eller dennes reelle ejer er en politisk eksponeret person (PEP), jf. hvidvasklovens § 10, stk. 1, jf. § 18, stk. 1.