Hvidvaskafgørelse

Colliers International Danmark A/S

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Colliers International Danmark A/S.

  • 29. september 2025
  • Colliers International Danmark A/S
  • Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 29. september 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende COLLIERS INTERNATIONAL DANMARK A/S, CVR-nr. 31774179.

Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold samt undersøgelsespligten og underretningspligten.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger, og hvor relevant, indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog desuden et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af ethvert af virksomhedens kundeforhold, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.