Resumé
På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 20. februar 2024 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende CBRE A/S, CVR-nr. 14799079.
Virksomheden modtog påtaler for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af kundesager kunne konstatere, at virksomheden i syv tilfælde ikke rettidigt havde kontrolleret den eller de reelle ejeres identitetsoplysninger, i fem tilfælde ikke rettidigt havde gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur, i 12 tilfælde ikke rettidigt havde vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, i 11 tilfælde ikke rettidigt havde foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold samt i 12 tilfælde ikke rettidigt havde kontrolleret om kunden eller dennes reelle ejer er er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.