Resumé
På baggrund af et tilsynsbesøg afholdt den 26. april 2022, traf Erhvervsstyrelsen afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER A/S, CVR-nr. 25472020.
Virksomheden modtog en påtale for i syv kundesager ikke rettidigt at havde kontrolleret kundens identitetsoplysninger.
Virksomheden modtog en påtale for i tre kundesager ikke rettidigt at have indhentet og kontrolleret virksomhedskundernes reelle ejers identitetsoplysninger.
Virksomheden modtog en påtale for i fire kundesager ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at klarlægge den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur.
Virksomheden modtog ligeledes en påtale for i otte kundesager ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
Virksomheden modtog derudover en påtale for i otte kundesager ikke rettidigt at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderet forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddraget hvidvasklovens bilag 2 og bilag 3.
Slutteligt modtog virksomheden en påtale for i otte tilfælde ikke rettidigt at have foretaget kontrol af, om kunderne er politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner.