Hvidvask

Bornholms Forvaltning A/S

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Bornholms Forvaltning A/S

  • 10. juli 2024
  • Bornholms Forvaltning A/S
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 10. juli 2024 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Bornholms Forvaltning A/S, CVR-nr. 37858382.

Virksomheden modtog en påtale for i fire tilfælde ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere de eller de reelle ejeres identitetsoplysninger. Virksomheden modtog herudover en påtale for ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed i fire tilfælde.

Virksomheden modtog også en påtale for i fire tilfælde ikke rettidigt at have foretaget risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderet forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i fem tilfælde ikke rettidigt at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.