Revisorer og revisionsvirksomheder

Bjørnlaursen Registrerede Revisorer A/S

Offentliggørelse af resultatet af kvalitetskontrol i 2023 af Bjørnlaursen Registrerede Revisorer A/S, CVR-nr. 32 67 15 94. Offentliggjort i medfør af § 35 b, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven.

  • 20. oktober 2026
  • Bjørnlaursen Registrerede Revisorer A/S
  • Resultat af kvalitetskontrol (ikke-PIE)
  • Sagsnummer: X23-EA-08-VB

Revisionsvirksomheden er i 2023 udtaget til opfølgende kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 1, nr. 21 , som følge af resultatet af den ordinære kvalitetskontrol i 2017.

Denne rapport indeholder resultatet af kvalitetskontrollen og er offentliggjort som følge af, at revisionsvirksomheden ikke har efterkommet Erhvervsstyrelsens henstilling om at følge op på de forbedringspunkter, som Erhvervsstyrelsen har identificeret i forbindelse med kvalitetskontrollen. 

Identifikation af den kontrollerede virksomhed

Revisionsvirksomheden er i 2023 udtaget til opfølgende kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 1, nr. 22 , som følge af resultatet af den ordinære kvalitetskontrol i 2017.

På tidspunktet for kvalitetskontrollens opstart var der tilknyttet 1 kontorsted og 1 godkendt revisor.

Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3 (virksomheder af interesse for offentligheden).

Stefan Sølvhøj Johansson har bistået Erhvervsstyrelsen i udførelse af kvalitetskontrolbesøg i revisionsvirksomheden. Erhvervsstyrelsen har modtaget kvalitetskontrollantens samlede rapportering af 1. marts 2024 om den gennemførte kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 35, stk. 5.

Kvalitetskontrollens formål og omfang

Kvalitetskontrollen er udført i overensstemmelse med revisorloven, bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder3  samt Erhvervsstyrelsens retningslinjer for kvalitetskontrol for 2023, herunder bilag med arbejdsprogrammer, som skal anvendes ved udførelsen af et kvalitetskontrolbesøg.

En opfølgende kvalitetskontrol har til formål at teste, om revisionsvirksomheden har fulgt op på de forbedringspunkter, som Erhvervsstyrelsen har identificeret ved den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden. Kontrollen udføres med udgangspunkt i revisionsvirksomhedens handlingsplan, som er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Ved kvalitetskontrollen er det kontrolleret, om revisionsvirksomheden har implementeret de tiltag, der fremgår af revisionsvirksomhedens handlingsplan.

Resultatet af den gennemførte kvalitetskontrol er dokumenteret i bilag 1A, Opfølgende kvalitetskontrol.

Identificerede forbedringspunkter ved den seneste kvalitetskontrol

Ved kvalitetskontrollen i 2017 blev nedenstående forbedringspunkter identificeret.

Forbedringspunkter vedrørende revisionsvirksomhedens interne organisation, herunder kvalitetsstyringssystem:

  1. Det skal sikres, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem anvendes fuldt ud ved løsning af erklæringsopgaver med sikkerhed. Revisionsvirksomheden skal herunder sikre, at revisionsvirksomheden har politikker og procedurer for rettidig udarbejdelse af arbejdspapirer, samt politikker og procedurer for underskrivende revisors gennemgang og godkendelse af arbejdspapirer, opgavekonklusioner mv. før afgivelse af revisionspåtegning.
  2. Det skal sikres, at der etableres politikker og procedurer, der sikrer overholdelse af kravene om kommunikation med den øverste ledelse, herunder at dette dokumenteres.

Forbedringspunkter vedrørende overvågning og evaluering:

  1. Det skal sikres, at der udføres tilstrækkelig kvalificeret intern overvågning af hensyn til udviklingen og opretholdelsen af kvaliteten af revisionsvirksomhedens erklæringsopgaver, herunder at rapportering om udført intern kontrol er tilstrækkeligt specifik, således at revisionsvirksomheden er i stand til at iværksætte passende tiltag vedrørende bemærkninger og væsentlige forhold, som bliver konstateret ved den interne overvågning.

Forbedringspunkter vedrørende erklæringsopgaver:

  1. Det skal sikres, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelig planlægning, herunder at planlægningen indeholder identifikation af væsentlige og risikofyldte poster samt regnskabsposter, der indeholder regnskabsmæssige skøn, ligesom der skal foretages planlægning af relevante handlinger til afdækning af væsentlige og risikofyldte områder.
  2. Det skal sikres, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelige risikovurderinger vedrørende omsætningen, samt at der planlægges og udføres tilstrækkelige revisionshandlinger vedrørende omsætningen, og at dette dokumenteres. 
  3. Det skal sikres, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelige handlinger vedrørende væsentlige og risikofyldte regnskabsposter, herunder vedrørende regnskabsposter, der er væsentligt påvirket af regnskabsmæssige skøn, og at dette dokumenteres, samt at revisors vurderinger og konklusioner dokumenteres tilstrækkeligt for alle relevante områder.
  4. Det skal sikres, at der ved udførelse af erklæringsopgaver, hvor der er indikationer på problemer med going concern, foretages tilstrækkelige vurderinger heraf i revisionsplanlægningen, således at der bliver planlagt og udført tilstrækkelige revisionshandlinger samt, at der opnås tilstrækkeligt revisionsbevis i relation til going concern. Endvidere skal det sikres, at revisor dokumenteret forholder sig til, hvorvidt årsregnskabet indeholder tilstrækkelige beskrivelser om usikkerhed om going concern.
  5. Det skal sikres, at der, når der foretages fremhævelse af forhold i årsregnskabet uden at modificere konklusionen, foreligger dokumentation for, at der er opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, samt at der er taget dokumenteret begrundet stilling til, hvorvidt revisor er enig i ledelsen beskrivelser af usikkerheder i årsregnskabet.
  6. Det skal sikres, at der foretages dokumenterede overvejelser om, hvilken betydning det skal have for udformningen af konklusionen i den afgivne revisionspåtegning, hvis revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis ved revisionen, herunder hvorvidt forholdet er såvel væsentligt som gennemgribende, samt hvilken form for modifikation der skal foretages i konklusionen.
  7. Det skal sikres, at der som led i udførelse af erklæringsopgaver foretages dokumenteret kontrol af, at erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme. Såfremt der er afvigelser, skal det sikres, at revisors arbejdspapirer indeholder begrundet stillingtagen til hvorvidt dette skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring. I de tilfælde, hvor det vurderes, at eventuelle overtrædelser af den regnskabsmæssige begrebsramme skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring, skal det sikres, at der afgives fornødne modifikationer til konklusionen i erklæringen.
  8. Det skal sikres, at der foreligger den fornødne revisionsdokumentation forinden tidspunktet, hvor revisor påtegner årsregnskabet. Det skal herunder sikres, at der sker godkendelse af konklusioner vedrørende væsentlige områder, før revisor afgiver sin erklæring.  
  9. Det skal sikres, at samlingen af det endelige opgavearkiv afsluttes senest 60 dage efter underskrivelse af revisionspåtegningen.
  10. Det skal sikres, at der foretages kommunikation vedrørende betydelige resultater fra revisionen samt om væsentlige mangler ved den interne kontrol til den øverste ledelse, og at dette dokumenteres.

Revisionsvirksomhedens handlingsplan indeholder revisionsvirksomhedens iværksatte tiltag til afhjælpning af de ovenstående forbedringspunkter.

Identificerede forbedringspunkter

Forbedringspunkter, der ikke er afhjulpet (i tilstrækkeligt omfang)

På baggrund af de ovenfor anførte observationer i afsnit 4.1 og 5.1 har Erhvervsstyrelsen identificeret følgende forbedringspunkter, der ligeledes blev identificeret ved den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden: 

  1. Sikring af, at den interne kontrol er i stand til at afdække fejl og mangler i de udvalgte erklæringsopgaver af hensyn til udviklingen og opretholdelsen af kvaliteten af revisionsvirksomhedens erklæringsopgaver, herunder at der bliver fulgt op på bemærkninger og væsentlige forhold, som bliver konstateret ved den interne overvågning, samt at konstaterede fejl og mangler kommunikeres og rettes op efterfølgende (afsnit 4.1.1). 
  2. Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelig planlægning, herunder at planlægningen indeholder identifikation af væsentlige og risikofyldte poster samt regnskabsposter, der indeholder regnskabsmæssige skøn, ligesom der skal foretages planlægning af relevante handlinger til afdækning af væsentlige og risikofyldte områder (afsnit 5.1.1 og 5.1.3).
  3. Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelige risikovurderinger vedrørende omsætningen, samt at der planlægges og udføres tilstrækkelige revisionshandlinger vedrørende omsætningen, og at dette dokumenteres (afsnit 5.1.1).
  4. Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver foretages tilstrækkelige handlinger vedrørende væsentlige og risikofyldte regnskabsposter, herunder vedrørende regnskabsposter, der er væsentligt påvirket af regnskabsmæssige skøn, og at dette dokumenteres, samt at revisors vurderinger og konklusioner dokumenteres tilstrækkeligt for alle relevante områder (afsnit 5.1.1 og 5.1.3).
  5. Sikring af, at der ved udførelse af erklæringsopgaver, hvor der er indikationer på problemer med going concern, foretages tilstrækkelige vurderinger heraf i revisionsplanlægningen, således at der bliver planlagt og udført tilstrækkelige revisionshandlinger samt, at der opnås tilstrækkeligt revisionsbevis i relation til going concern. Endvidere skal det sikres, at revisor dokumenteret forholder sig til, hvorvidt årsregnskabet indeholder tilstrækkelige beskrivelser om usikkerhed om going concern (afsnit 5.1.1 og 5.1.2).
  6. Sikring af, at der, når der foretages fremhævelse af forhold i årsregnskabet uden at modificere konklusionen, foreligger dokumentation for, at der er opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, samt at der er taget dokumenteret begrundet stilling til, hvorvidt revisor er enig i ledelsen beskrivelser af usikkerheder i årsregnskabet (afsnit 5.1.1 og 5.1.2).
  7. Sikring af, at der foretages dokumenterede overvejelser om, hvilken betydning det skal have for udformningen af konklusionen i den afgivne revisionspåtegning, hvis revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis ved revisionen, herunder hvorvidt forholdet er såvel væsentligt som gennemgribende, samt hvilken form for modifikation der skal foretages i konklusionen (afsnit 5.1.1 og 5.1.2).
  8. Sikring af, at der som led i udførelse af erklæringsopgaver foretages dokumenteret kontrol af, at erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme. Såfremt der er afvigelser, skal det sikres, at revisors arbejdspapirer indeholder begrundet stillingtagen til hvorvidt dette skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring. I de tilfælde, hvor det vurderes, at eventuelle overtrædelser af den regnskabsmæssige begrebsramme skal have indflydelse for udformningen af den afgivne erklæring, skal det sikres, at der afgives fornødne modifikationer til konklusionen i erklæringen (afsnit 5.1.1).
  9. Sikring af, at der foretages kommunikation vedrørende betydelige resultater fra revisionen samt om væsentlige mangler ved den interne kontrol til den øverste ledelse, og at dette dokumenteres (afsnit 5.1.1 og 5.1.2).

Yderligere forbedringspunkter

På baggrund af de ovenfor anførte observationer i afsnit 3.1 og 5.1 har Erhvervsstyrelsen identificeret følgende (yderligere) forbedringspunkter:

  1. Sikring af, at revisionsvirksomhedens politikker og procedurer afspejler, at ledelsen påtager sig det ultimative ansvar for revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem med henblik på at sikre, at kvalitet er afgørende ved udførelse af erklæringsopgaver. Det skal herunder sikres, at der bliver fulgt op på bemærkninger og væsentlige forhold, samt at konstaterede fejl og mangler afhjælpes (afsnit 3.1.1).
  2. Sikring af, at der er sammenhæng mellem revisors arbejdspapirer og den afgivne erklæring (afsnit 5.1.1).
  3. Sikring af, at der udføres tilstrækkelige handlinger vedrørende efterfølgende begivenheder, og at dette dokumenteres (afsnit 5.1.1).

Henstilling om at følge op på identificerede forbedringspunkter

Erhvervsstyrelsen henstiller, at revisionsvirksomheden følger op og på de identificerede forbedringspunkter i forbindelse med kvalitetskontrollen.

Erhvervsstyrelsens konklussion på den udførte kvalitetskontrol

Ved den opfølgende kvalitetskontrol er Erhvervsstyrelsen ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at revisionsvirksomheden ikke har iværksat tiltag vedrørende forbedringspunkterne 1, 2, 3, 11 og 12. Erhvervsstyrelsen har dog konstateret, at revisionsvirksomheden ikke på tilstrækkelig vis har implementeret de tiltag, som er beskrevet i handlingsplanen, for så vidt angår de øvrige forbedringspunkter. På den baggrund finder Erhvervsstyrelsen, at revisionsvirksomheden ikke i tilstrækkeligt omfang har implementeret tiltag samt fulgt op på de forbedringspunkter, der blev identificeret ved kvalitetskontrollen i 2017.

Erhvervsstyrelsen ser med alvor på, at revisionsvirksomheden ikke på tilstrækkelig vis har iværksat tiltag for at afhjælpe de forbedringspunkter der blev identificeret ved kvalitetskontrollen i 2017.  

Ved kvalitetskontrollen har Erhvervsstyrelsen derudover identificeret nye forbedringspunkter vedrørende kvalitetsstyringssystemet og erklæringsopgaver.

I forbindelse med gennemgangen af erklæringsopgaver er der væsentlige observationer vedrørende 3 ud af 3 erklæringsopgaver. Observationerne giver anledning til at konkludere, at de gennemgåede erklæringsopgaver ikke er udarbejdet i overensstemmelse med revisorlovgivningen. På baggrund af omfanget og arten af observationerne i de gennemgåede erklæringsopgaver er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at kvalitetsstyringssystemet ikke har været anvendt i tilstrækkeligt omfang.

Erhvervsstyrelsen ser med alvor på, at revisionsvirksomheden fortsat ikke har sikret, at kvalitetsstyringssystemet har været anvendt i tilstrækkeligt omfang ved udførelse af erklæringsopgaver, idet det ligeledes ved den seneste kvalitetskontrol i 2017 blev konkluderet, at kvalitetsstyringssystemet ikke har været anvendt i tilstrækkeligt omfang.

Erhvervsstyrelsen har besluttet, at revisionsvirksomheden skal gennemgå endnu en opfølgende kvalitetskontrol, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 1, nr. 2. Den opfølgende kvalitetskontrol vil omfattet en fuld kvalitetskontrol i henhold til gældende retningslinjer for kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder.

Begrundelsen for en fuld kvalitetskontrol er arten og omfanget af de identificerede forbedringspunkter i forbindelse med kvalitetskontrollen, og som følge af, at revisionsvirksomheden har fået foretaget en opfølgende kontrol i 2023, hvor Erhvervsstyrelsen har identificeret de samme forbedringspunkter, som blev identificeret ved kontrollen i 2017. Derudover har den opfølgende kvalitetskontrol resulteret i yderligere forbedringspunkter.

Den opfølgende kvalitetskontrol skal afklare, om der er fulgt op på ovenstående forbedringspunkter. Kvalitetskontrollen vil tage udgangspunkt i at gennemgå, om revisionsvirksomheden har iværksat de tiltag, der fremgår af revisionsvirksomheden handlingsplan samt efterlevelsen heraf.

Revisionsvirksomheden vil på et senere tidspunkt modtage nærmere oplysninger om tidspunktet for samt omfanget af den opfølgende kvalitetskontrol.

Henstilling om udarbejdelse af handlingsplan

Erhvervsstyrelsen henstiller, at revisionsvirksomheden udarbejder en handlingsplan indeholdende tiltag rettet mod de forbedringspunkter, som Erhvervsstyrelsen har identificeret i forbindelse med kvalitetskontrollen i 2023. 

Handlingsplanen skal indeholde oplysning om, revisionsvirksomhedens årsagsforklaring, hvem der er ansvarlig for de foreslåede tiltag samt en tidsplan for de foreslåede tiltag.

Handlingsplanen skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, jf. revisorlovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt.