Publikation

AMVAB-måling: Forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med ændring af bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel

Denne ex ante-måling afdækker de forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med Sikkerhedsstyrelsens ændring af bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel.

  • 14. juli 2022

Bekendtgørelsen om sikkerhed for elektrisk materiel (elmaterielbekendtgørelsens § 30, stk. 2) indeholder en bestemmelse, der ikke er i overensstemmelse med direktiv 2014/35 EU.

Med bekendtgørelsesændringen indføres direktivets korrekte krav om, at danske importører af elektrisk materiel (fx mobilopladere og elkedler) skal udtage produkter til stikprøvekontrol, som skal analyseres på et laboratorium.

Formålet med stikprøven er at kontrollere, om de pågældende importerede elektriske produkter overholder reglerne for sikkerhed, såsom brandsikkerhedsforanstaltninger.

Det forventes, at virksomhederne vil have et højere tidsforbrug første gang, de skal identificere testparametre, udtage eller indsende stikprøve, hvormed bekendtgørelsen forventes at medføre både administrative omstillingsomkostninger samt løbende administrative byrder.

Målingen viser, at bekendtgørelsen forventes at medføre administrative byrder på ca. 103 mio. kr. årligt og omstillingsomkostninger på ca. 50 mio. kr.

AMVAB er en forkortelse for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder.