Hvidvask

AMESTO ACCOUNTHOUSE A/S

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende AMESTO ACCOUNTHOUSE A/S

  • 4. december 2023
  • AMESTO ACCOUNTHOUSE A/S
  • Skatterådgivere, bogholdere o.a. der tilbyder samme ydelser som advokater, ejendomsmæglere eller revisorer

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 4. december 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Amesto Accounthouse A/S, CVR-nr. 26113156.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og
kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde sikret forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.

Virksomheden modtog herudover et påbud for i ét tilfælde ikke at have foretaget kontrol af, om kunden er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.

Virksomheden modtog herudover et påbud for i ni tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog et påbud for i ni tilfælde ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Virksomheden modtog et påbud om at ophøre med at udbyde de tjenesteydelser omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17, jf. § 2, nr. 12, litra b), uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask.

Virksomheden modtog en påtale for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer rettidigt, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af nogle kundesager kunne konstatere, at virksomheden i syv tilfælde ikke havde kontrolleret kundernes identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde ved etablering af forretningsforbindelsen.

Virksomheden modtog en påtale for i otte tilfælde ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere de eller de reelle ejeres identitetsoplysninger.

Virksomheden modtog en påtale for i ni tilfælde ikke rettidigt at have gennemført foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i ét tilfælde ikke at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog også en påtale for i ét tilfælde ikke at have foretaget tilstrækkelig risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderet forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i ni tilfælde ikke rettidigt at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.