Resumé
På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 14. december 2022 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende, ALBJERG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNER-SELSKAB, CVR-nr. 35382879.
Virksomheden modtog et påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabs-procedurer, idet Erhvervsstyrelsen kunne konstatere, at virksomheden i to kundesager ikke at have foretaget en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.
Virksomheden modtog en påtale for i tre kundesager ikke rettidigt at have kontrolleret kundernes identitetsoplysninger.
Virksomheden modtog endvidere en påtale for i seks kundesager ikke rettidigt at have indhentet og kontrolleret virksomhedskundernes reelle ejeres identitetsoplysninger.
Virksomheden modtog herudover en påtale for i én kundesag ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
Endvidere modtog virksomheden en påtale for i syv kundesager ikke rettidigt at have foretaget en risikovurdering af de enkelte kundeforhold.
Virksomheden modtog et påbud for i fem kundesager ikke at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Virksomheden modtog ligeledes en påtale for i to kundesager ikke rettidigt at have foretaget denne kontrol.