Erhvervsstyrelsen modtog den [dato] [fondens] anmodning om forhåndsgodkendelse til ændring af fondens vedtægts § 7, stk. 1 og 2.
Fondens gældende vedtægts § 7, stk. 1 og 2, er i henhold til vedtægt af [dato] følgende:
”[udeladt] ”
Dette foreslås ændret til:
”[udeladt] ”
Erhvervsstyrelsen har til brug for sagens behandling ved brev af [dato] anmodet fonden om at fremsende en uddybende redegørelse for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1, som indebærer, at [bestyrelsesmedlem A] bliver født medlem af bestyrelsen. Styrelsen bemærkede i forlængelse heraf, at styrelsen ikke havde bemærkninger til ændringen af vedtægtens § 7, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen modtog den [dato] fondens uddybende redegørelse for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen oplyste i brev af [dato] til fonden, at styrelsen på det foreliggende grundlag ikke var positivt indstillet over for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1. I forlængelse heraf gav styrelsen fonden mulighed for at fremsende afsluttende bemærkninger for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen modtog den [dato] fondens uddybende redegørelse for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1. Vedlagt redegørelsen var erklæring fra [bestyrelsesmedlem B] af [dato], brev fra bestyrelsesmedlem [bestyrelsesmedlem A] og uddrag af bestyrelsesmøde af [dato].
På baggrund af de modtagne oplysninger har Erhvervsstyrelsen dags dato truffet følgende afgørelse.
Afgørelse
Erhvervsstyrelsen kan som fondsmyndighed ikke give tilladelse til en ændring af fondens vedtægt, hvorved vedtægtens § 7, stk. 1 ændres til, at [bestyrelsesmedlem A] anføres som født medlem af bestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen kan dog i henhold til erhvervsfondslovens § 89, stk. 1, samtykke til, at vedtægtens § 7, stk. 2 ændres, således at to bestyrelsesmedlemmer enten skal være [udeladt] eller have en relevant Ph.d.- grad.
Såfremt fondens bestyrelse fortsat ønsker ovenstående ændring af vedtægtens § 7, stk. 2, anmodes bestyrelsen træffe beslutning om dette og registrere beslutningen i Erhvervsstyrelsens IT-system på www.virk.dk, jf. erhvervsfondslovens § 89, stk. 1, jf. § 12, stk. 1.
Klagevejledning
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen [email protected] eller pr. post til Toldboden 2, 8800 Viborg, senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, jf. erhvervsfondslovens § 130.
Styrelsen skal til orientering oplyse, at Erhvervsankenævnet i forbindelse med en eventuel klage opkræver et gebyr, der helt eller delvist kan tilbagebetales, såfremt der gives medhold i klagen.
Fondens begrundelse for vedtægtsændringen
Det fremgår af fondens vedtægt § 7, stk. 1, at stifteren [bestyrelsesmedlem B] er født medlem af fondens bestyrelse.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at stifterens hustru og bestyrelsesmedlem [bestyrelsesmedlem A] ligeledes bliver født medlem af bestyrelsen.
[Bestyrelsesmedlem A] har mulighed for at fortsætte som bestyrelsesmedlem, indtil hun fylder 75 år som følge af alderskravet i fondens vedtægts § 7, stk. 5. BC har derfor i henhold til den gældende vedtægt mulighed for at sidde i bestyrelsen i yderligere 8 år.
Det fremgår af henvendelsen til Erhvervsstyrelsen, at vedtægtsændringen er blevet aktualiseret, fordi [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] har påtænkt sig at donere et trecifret millionbeløb til fonden med den betingelse, at [bestyrelsesmedlem A] får ret til at sidde i fondsbestyrelsen indtil hun en dag skulle vælge at træde ud.
Fondens bestyrelse har begrundet ændringen med, at det er en fejl, at [bestyrelsesmedlem A] ikke ved fondens stiftelse i [årstal] blev indsat som født medlem i fondens bestyrelse. Bestyrelsen oplyser, at korrespondancen om stiftelsesdokumenterne ikke længere eksisterer.
Til støtte for, at der er tale om en fejl, lægger bestyrelsen vægt på, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] var ægtefæller på stiftelsestidspunktet, og at indskuddet til fonden stammer fra parrets fælles formue. I forlængelse heraf oplyser bestyrelsen, at parret på lige vilkår siden stiftelsen har været aktive i fondens ledelse og daglige drift, herunder driften af fondens tidligere datterselskab.
Bestyrelsen oplyser endvidere, at [bestyrelsesmedlem B] ved stiftelsen af fonden har stået for dialogen med advokaten. Det er i denne forbindelse, at fejlen er opstået, da advokaten alene har indsat [bestyrelsesmedlem B] som født medlem af bestyrelsen.
Hertil fremgår det af erklæringen fra [bestyrelsesmedlem B], at såfremt [bestyrelsesmedlem B] havde været opmærksom på problemstillingen, ville han utvivlsomt havde formuleret vedtægterne således, at [bestyrelsesmedlem A] også var indsat som født medlem på linje med ham selv. I forlængelse heraf oplyser stifteren, at han ønsker, at [bestyrelsesmedlem A] bliver indsat som født medlem af bestyrelsen, således at [bestyrelsesmedlem A] får mulighed for at fortsætte arbejdet i fonden og ikke har pligt til at fratræde bestyrelsen, når hun fylder 75 år.
Det fremgår af brevet fra [bestyrelsesmedlem A], at parret ved stiftelsen af fonden ikke har været opmærksomme på, at manglende indsættelse af [bestyrelsesmedlem A] som født medlem af bestyrelsen vil have væsentlig betydning for parret og fonden 29 år efter.
Ydermere oplyser bestyrelsen, at det er en fejl, som ikke er blevet opdaget før nu, hvor det har relevans for fonden. Fondens bestyrelse har til støtte for anmodning om vedtægtsændring endvidere lagt vægt på, at det er et ufravigeligt krav fra gavegiverne [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem A], at vedtægtsændringen gennemføres for, at fonden kan modtage en donation på omkring [beløb] kr. Bestyrelsen bemærker, at bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt og i fondens interesse at modtage denne donation til støtte for fondens uddelingsformål.
Bestyrelsen oplyser derudover, at baggrunden for betingelsen om den pågældende vedtægtsændring fra gavegiverne er et ønske om at få indsigt i, hvordan pengene i fonden forvaltes og muligheden for at deltage i drøftelserne herom. Herudover ønskes det – med henvisning til både donationens størrelse og [bestyrelsesmedlem A’s] arbejde i fonden siden stiftelsen – at give [bestyrelsesmedlem A] mulighed for både at fortsætte sit arbejde i fonden, efter hun fylder 75 år, og selv at kunne træffe beslutning om, hvornår hun vil træde ud af bestyrelsen.
Endeligt oplyser bestyrelsen, at hverken [bestyrelsesmedlem B] eller [bestyrelsesmedlem A] i fondens daglige arbejde eller i bestyrelsesarbejdet vil have bestemmende indflydelse, men baggrunden for anmodningen om vedtægtsændring er for at sikre, at fondens formål bliver opretholdt i overensstemmelse med stifterens ønske.
Erhvervsstyrelsens begrundelse
Retsgrundlag
Ved vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde er det et krav, at den foreslåede ændring tillades af Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. Dette gælder ved enhver vedtægtsændring bortset fra de ændringer, der er en nødvendig følge af en forhøjelse af grundkapitalen.
Vedtægtsændringer kan kun tillades, hvis de er velbegrundede. Behovet for at foretage en vedtægtsændring skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen, samt eventuelt en udtalelse eller erklæring fra revisor, hvis ændringen vedrører mere økonomisk begrundede forhold.
Vedtægtsændringer skal ikke nødvendigvis udspringe af ændrede forhold, der gør, at vedtægten ikke kan efterleves eller er blevet åbenbart uhensigtsmæssig, men der stilles i praksis krav om, at en ændring som minimum er nødvendig eller hensigtsmæssig og i fondens interesse. Ved ændringer af bestemmelser om formål eller uddelinger er kravet, at bestemmelsen ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig.
Styrelsen kan ikke give tilladelse til ændringer af vedtægten, som vurderes at være i strid med erhvervsfondsloven eller almindelige retsgrundsætninger.
Hvis stifter er i live, tillægges det en vis betydning, hvorvidt stifter støtter eller er modstander af den vedtægtsændring, bestyrelsen foreslår. Stifterens holdning til en vedtægtsændring er dog ikke afgørende for styrelsens behandling af en anmodning om tilladelse til en vedtægtsændring.
Stifterens ønsker må komme til udtryk ved stiftelsen
Som bemærket i Erhvervsstyrelsens brev af [dato] må stifters ønsker med fonden komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil. Efter stiftelsen af fonden har stifter ikke særlige rettigheder i forhold til fonden ved for eksempel ændring af vedtægten, hvis det ikke klart fremgår af den oprindelige vedtægt – og i så fald kun forhold til ændring af enkelte, specifikke og afgrænsede bestemmelser.
Det tillægges som nævnt alene en vis betydning, hvorvidt en stifter støtter eller er modstander af en vedtægtsændring. Stifterens holdning er derfor ikke afgørende for Erhvervsstyrelsens behandling af nærværende sag.
Ved manglende stiftelsesdokument eller andre dokumenter udarbejdet ved stiftelsen kan det alene være selve vedtægten, som kan sige noget om stifters daværende ønsker med fonden. Det fremgår ikke af vedtægten, at stifters ønske var, at [bestyrelsesmedlem A] skulle indsættes som født medlem i bestyrelsen. Derudover skal det bemærkes, at stifteren [bestyrelsesmedlem B] efter vedtægten ikke er tillagt særlige rettigheder i forhold til vedtægtsændringer i fonden, idet dette ikke klart fremgår af den oprindelige vedtægt.
Stifterens erklæring af [dato], hvori [bestyrelsesmedlem B] erklærer sit ønske, om at [bestyrelsesmedlem A] indsættes som født medlem af bestyrelsen i fondens vedtægt, tillægges således alene en begrænset betydning af styrelsen.
Fondens bestyrelse har ikke kunnet dokumentere, at det er en fejl, at [bestyrelsesmedlem A] ikke i forbindelse med stiftelsen blev skrevet ind i vedtægten som født medlem af bestyrelsen.
Det oplyste om, at bestyrelsen i forbindelse med drøftelserne om donationen fra [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] opdager, at det er en fejl, at [bestyrelsesmedlem A] ikke er indsat som født medlem af bestyrelsen, samt stifterens manglende opmærksomhed på væsentligheden af bestemmelsen for parret og fonden ved stiftelsen, godtgør ikke, at det var stifterens intention, at [bestyrelsesmedlem A] skulle være født medlem af bestyrelsen.
Endvidere godtgør oplysningerne om, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] var gift på stiftelsestidspunktet, at parret har arbejdet på lige vilkår i fonden siden stiftelsen, og at de indskudte kontante midler i fonden stammer fra [bestyrelsesmedlem A’s] og [bestyrelsesmedlem B’s] fælles formue, efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke, at det var stifters intention, at [bestyrelsesmedlem A] skulle være født medlem af bestyrelsen.
Erhvervsstyrelsen finder det derfor ud fra en samlet vurdering ikke godtgjort, at det var stifterens intention, at [bestyrelsesmedlem A] skulle være født medlem af bestyrelsen.
Styrelsen skal her fremhæve, at da fonden blev stiftet den [dato], var det efter den dagældende erhvervsfondslovs § 7, stk. 1, nr. 7, også et krav, at ”eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre”, udtrykkeligt skulle fremgå af vedtægten.
Fravigelse af aldersgrænsen i vedtægten
Bestyrelsen har oplyst, at [bestyrelsesmedlem A] fortsat har mulighed for at blive i bestyrelsen, men at hun om 8 år vil skulle udtræde grundet det vedtægtsbestemte alderskrav.
Det er derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er et aktuel og reelt behov for ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1.
Styrelsen finder det derudover ikke i fondens interesse, at [bestyrelsesmedlem A] ved vedtægtsændringen kan blive ”undtaget” for den vedtægtsbestemte aldersgrænse, som fondens stifter har bestemt skal gælde for de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Erhvervsstyrelsen er i henhold til fast administrativ praksis generelt meget tilbageholdende med at forhøje eller fjerne aldersgrænser i fondsvedtægter.
I relation til alderskrav i vedtægter er udgangspunktet, at hvis stifter allerede én gang har bestemt, at der skal være en aldersgrænse, skal der meget tungtvejende grunde til, at denne kan forhøjes eller ophæves – i dette tilfælde for ét bestyrelsesmedlem.
Styrelsen er i henhold til fast praksis således generelt tilbageholdende med at tillade, at et eksisterende krav i vedtægten, som skal sikre en løbende udskiftning, efterfølgende ophæves.
Efter Erhvervsstyrelsens vurdering må en periode på 8 år anses som tilstrækkelig for bestyrelsen til at iværksætte en proces, der sikrer en kompetenceoverførsel af [bestyrelsesmedlem A’s] viden relateret til bestyrelsesarbejdet, således der kan identificeres et nyt bestyrelsesmedlem, når [bestyrelsesmedlem A] skal udtræde af bestyrelsen i henhold til den vedtægtsbestemte aldersgrænse.
Erhvervsstyrelsen finder det derfor ikke godtgjort, at der i en konkrete sag er tale om en nødvendig eller hensigtsmæssig ændring, henset til stifternes ønske om, at bestyrelsesmedlemmer skulle udtræde ved en nærmere angivet aldersgrænse. Ændringen ses derudover ikke at være udtryk for et aktuelt og reelt behov, idet [bestyrelsesmedlem A’s] først efter vedtægten skal udtræde af bestyrelsen om 8 år, når hun fylder 75 år.
Krav om bestyrelsens uafhængighed af stifter
Bestyrelsen anfører, at baggrunden for fondens ønske om ændring af § 7, stk.1 er, at der stilles et ufravigeligt krav fra [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] for, at fonden kan modtage en donation på mellem [udeladt] kr. fra dem.
Det er naturligvis styrelsens opfattelse, at modtagelsen af donationen vil være i fondens interesse, såfremt donationen bliver givet uden betingelser. Det er derimod efter styrelsens vurdering fondsretlig yderst betænkeligt, at fondens stifter stiller betingelser for, hvilke ændringer af vedtægten fondens bestyrelse skal beslutte i forbindelse med modtagelsen af donationen. Det er samtidig desto mere betænkeligt, at bestyrelsen ikke blot afviser stifterens betingelser, som kan anses for at være en krænkelse af fondens selvstændighed og uafhængighed.
En fond er nemlig bl.a. kendetegnet ved, at rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Uafhængighed af stifter medfører som udgangspunkt, at der ikke er tætte relationer mellem stifter og medlemmer af fondens ledelse eller selve fonden, uanset at stifteren og dennes nærtstående kan være medlemmer af bestyrelsen. En konsekvens af kravet om en selvstændig bestyrelse er, at de beslutninger, som bestyrelsen i en fond træffer, alene skal kunne begrundes i fondens formål og interesser. Dette fremgår ligeledes af erhvervsfondslovens § 38, som beskriver bestyrelsens opgaver og ansvar.
Bestyrelsen for [fonden] kan derfor ikke i forbindelse modtagelsen af donationen tage hensyn til stifterens betingelser og interesser, hvis dette strider mod det grundlæggende krav om uafhængighed fra stifter og fondens interesser.
Erhvervsstyrelsen finder det ikke i fondens interesse, at donationen fra [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] skal ske under forudsætning af, at [bestyrelsesmedlem A] kan sidde i bestyrelsen, så længe hun ønsker det. Det er derimod styrelsens vurdering baseret på fondens redegørelse, at den foreslåede ændring hovedsagelig ses at være begrundet i varetagelsen af stifterens og dennes ægtefælles interesser.
I forlængelse heraf skal styrelsen anføre, at en fond i sagens natur altid vil have interesse i at modtage donationer, men en betingelse fra gavegivers side om at ændre en vedtægtsbestemmelse medfører ikke pr. automatik, at den betingede vedtægtsændring kan anses for hensigtsmæssig eller nødvendig. Udsigten til at modtage en donation, hvis fonden ændrer en vedtægtsbestemmelse, vil derfor i sig selv ikke kunne begrunde en vedtægtsændring.
Det er i relation til kravet om bestyrelsens selvstændighed og uafhængighed afgørende, at en stifter eller andre gavegivere ikke kan ”købe” sig til en vedtægtsændring.
Begrundelsen om, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] i forbindelse med eventuelle donationer ønsker (yderligere) indsigt i, hvorledes fondens midler forvaltes og anvendes, vil derfor ikke være et argument for, at styrelsen skal tillade den foreslåede vedtægtsændring.
Erhvervsstyrelsen skal i den forbindelse henvise til, at det er en fondsretlig grundsætning, at de til fonden donerede midler skal være uigenkaldeligt udskilt fra giverens formue. En stifter skal således ”give slip” på de midler, der doneres til fonden.
Argumentet, om at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] gennem den foreslåede vedtægtsændring vil skabe yderligere indsigt i brugen af de midler, de donerer til fonden, er således også af denne grund i strid med de fondsretlige grundsætninger.
Styrelsen bemærker her, at der ikke ses at være noget til hinder for, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] giver donationen til fonden uden at opstille betingelser herfor, som strider mod den fondsretlige grundsætning om, at fondens bestyrelse skal være selvstændig og alene varetage fondens interesser.
Til det forhold, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] gerne vil holde øje med, at fondens formål bliver overholdt, skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at det er den samlede bestyrelses ansvar alene at varetage fondens formål og interesser, jf. erhvervsfondslovens § 38 og § 76, og at overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, jf. lovens § 132, stk. 1, ligesom bestyrelsesmedlemmerne kan ifalde erstatningsansvar, jf. lovens § 88.
Vi bemærker samtidig, at bestyrelsens behandling af spørgsmålet om modtagelsen af donationen giver anledning til overvejelser om [bestyrelsesmedlem A’s] og [bestyrelsesmedlem B’s] habilitet, som vi vejleder om i et afsluttende afsnit nedenfor på side 10.
Lighedsgrundsætningen for bestyrelsesmedlemmer
Det en uskreven grundsætning i dansk selskabsret og fondsret, at alle bestyrelsesmedlemmer er ligestillede (lighedsgrundsætningen), og at alle medlemmer dermed har den samme retsstilling, uanset hvem der har udpeget eller valgt det pågældende medlem, medmindre der undtagelsesvis er hjemmel til en saglig begrundelse for fravigelse af denne grundsætning. Alle bestyrelsesmedlemmer har som udgangspunkt nøjagtig den samme retsstilling og dermed de samme rettigheder, pligter og ansvar.
Grundsætningen om, at bestyrelsesmedlemmerne er ligestillede, medfører blandt andet, at indsættelsen af en vedtægtsbestemmelse om, at ét bestyrelsesmedlem kan sidde i bestyrelsen på livstid, som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse hermed.
Styrelsen har derfor i denne sag lagt vægt på, at der i fonden ikke kan tillægges et enkelt medlem af bestyrelsen bedre rettigheder end de andre bestyrelsesmedlemmer, og det i dette tilfælde ikke vurderes at være saglige grunde, som kan begrunde en fravigelse af lighedsgrundsætningen.
Det er således Erhvervsstyrelsens opfattelse, at den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, er i strid med grundsætningen om, at bestyrelsesmedlemmerne er ligestillede, og styrelsen kan også af den grund ikke tillade vedtægtsændringen, som giver et enkeltmedlem særlige rettigheder.
Opsummering
Ud fra en samlet vurdering finder Erhvervsstyrelsen som redegjort for ovenfor det ikke godtgjort, at ændringen af vedtægtens § 7, stk. 1, opfylder kriterierne for en vedtægtsændring.
Der lægges navnlig vægt på,
- at det ikke er godtgjort, at det på stiftelsestidspunktet var ønsket, at [bestyrelsesmedlem A] skulle være født medlem af bestyrelsen, uanset at stifteren i dag har givet udtryk for dette ønske,
- at [bestyrelsesmedlem A] stadig har mulighed for at fortsætte som bestyrelsesmedlem de næste 8 år, hvorfor behovet for ændringen ikke vurderes at være aktuelt eller reelt,
- at ændringen ikke ses at være i fondens interesse, men hovedsagelig vurderes at være begrundet i varetagelsen af stifterens og dennes ægtefælles interesser,
- at bestyrelsens accept af den opstillede betingelse fra stifteren må anses for at være i strid med det grundlæggende fondsretlige krav om uafhængighed af stifter,
- at stifteren og [bestyrelsesmedlem A] stadig kan foretage donationer til fonden, uagtet at [bestyrelsesmedlem A] ikke er født medlem af bestyrelsen i henhold til vedtægten, hvorfor ændringen ikke kan anses for nødvendig eller hensigtsmæssig,
- at ændringen må anses for at være i strid med princippet om, at bestyrelsesmedlemmerne som udgangspunkt er ligestillede.
Bemærkninger til § 7, stk. 2
Erhvervsstyrelsen finder som nævnt ændringen af vedtægtens § 7, stk. 2 velbegrundet, hensigtsmæssig og i fondens interesse. Styrelsen skal i forlængelse heraf henlede bestyrelsens opmærksomhed på, at erhvervsfondslovens krav om, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være bosat i Danmark blev ophævet med virkning for 1. januar 2015.
Erhvervsfondsloven vil derfor ikke være til hinder for, at dette krav i vedtægten bliver ophævet, hvis bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt eller nødvendigt.
Vejledende bemærkninger om eventuel inhabilitet
Erhvervsstyrelsen skal henlede bestyrelsens opmærksomhed på reglerne om inhabilitet i erhvervsfondslovens § 51, hvor det fremgår, at et bestyrelsesmedlem ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv. Inhabilitetsreglen er dog ikke til hinder for, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer anmoder et inhabilt medlem om en redegørelse om det pågældende emne inden denne ”træder uden for døren”.
Efter styrelsens vurdering kan inhabilitetsreglen medføre, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] vil være inhabile ved bestyrelsens behandling af spørgsmålet om accept af donationen til fonden.
Den foreslåede vedtægtsændring af § 7, stk. 1, er en direkte konsekvens af donationen, hvortil der er knyttet en betingelse. Det er derfor også styrelsens vurdering, at [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] kan være inhabile ved bestyrelsens drøftelser om denne vedtægtsændring, da den vil få umiddelbar betydning for bestyrelsens accept af donationen.
Det er det enkelte bestyrelsesmedlem og bestyrelsen som ledelsesorgan, som er ansvarlig for at vurdere, hvorvidt et eller flere bestyrelsesmedlemmer kan anses for inhabile i behandling af spørgsmål om aftaler eller søgsmål. Bestyrelsens vurdering af eventuel inhabilitet hos konkrete bestyrelsesmedlemmer skal fremgå af forhandlingsprotokollen, jf. erhvervsfondsloven § 53, stk. 4.
Erhvervsstyrelsen bemærker, at inhabilitet efter bestemmelsen både vedrører aftaler mellem fonden og aftaler mellem fonden og tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens. Inhabilitet vil altid være en individuel vurdering fra sag til sag.
Såfremt [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] må anses for at være inhabile, indebærer dette, at de ikke kan deltage i både bestyrelsens drøftelser og beslutning om accept af donationen og den eventuelt tilknyttede ændring af vedtægten.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at Erhvervsstyrelsen ikke har taget konkret stilling til, om [bestyrelsesmedlem A] og [bestyrelsesmedlem B] eller andre bestyrelsesmedlemmer vil være inhabile i relation til ovenstående.