Revisorer og revisionsvirksomheder

Afgørelse vedrørende undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 3

Erhvervsstyrelsen påbyder KPMG, jf. revisorlovens § 40, stk. 1, nr. 3.

  • 9. september 2024
  • KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
  • Iværksættelse og resultat af undersøgelse
  • Sagsnummer: 2024-1377

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 32 i revisorloven1. Som led i tilsynet kan styrelsen i henhold til lovens § 37, stk. 1, iværksætte og gennemføre en undersøgelse, hvis det vurderes, at der er risiko for, at en revisor eller revisionsvirksomhed har overtrådt eller vil overtræde bestemmelser i revisorlovgivningen.

Erhvervsstyrelsen kan i henhold til revisorlovens § 37, stk. 3, iværksætte og gennemføre en undersøgelse, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en revisor eller en revisionsvirksomhed har overtrådt de bestemmelser, som er nævnt i revisorlovens § 37, stk. 1.

Påbud

Erhvervsstyrelsen påbyder KPMG, jf. revisorlovens § 40, stk. 1, nr. 3, inden 14 dage fra denne afgørelses datering at opdatere den offentliggjorte gennemsigtighedsrapport for 2022/23 således, at den medtagne selvevaluering, jf. ISQM 1 pkt. 54, giver et retvisende billede af resultatet af evalueringen af kvalitetsstyringssystemet, herunder særligt resultaterne af 
den interne overvågning af erklæringsopgaver.