Hvidvask

ADDCO P/S GODKENDTE REVISORER

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende ADDCO P/S GODKENDTE REVISORER

  • 27. september 2023
  • ADDCO P/S GODKENDTE REVISORER
  • Godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 27. september 2023 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende ADDCO P/S GODKENDTE REVISORER, CVR-nr. 36464852.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet således, at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Virksomheden modtog et påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabs-procedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgang af nogle kundesager kunne konstatere, at virksomheden i et tilfælde ikke har kontrolleret kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Ligeledes modtog virksomheden en påtale for i to tilfælde ikke at have kontrolleret kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.

Virksomheden modtog et påbud for i et tilfælde ikke at have indhentet identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere og gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet.

Virksomheden modtog en påtale for i fem tilfælde ikke rettidigt at have gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere de eller de reelle ejeres identitetsoplysninger.

Virksomheden modtog en påtale for i tre tilfælde ikke rettidigt at have gennemført foranstaltninger for at klarlægge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Virksomheden modtog herudover et påbud for i ti tilfælde ikke at have foretaget en vurdering, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog herudover en påtale for ikke rettidigt at have vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog et påbud for i ti tilfælde ikke at have foretaget en tilstrækkelig risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3.

Virksomheden modtog også en påtale for i to tilfælde ikke rettidigt at have foretaget risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder vurderet forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3.

”Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde sikret tilstrækkelige forretningsgange til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person, hvorfor virksomheden blev påbudt at udarbejde forretningsgange herfor.”

Virksomheden modtog et påbud for i fire tilfælde ikke at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.

Virksomheden modtog herudover en påtale for i ti tilfælde ikke rettidigt at have foretaget kontrol af, om kunderne er politiske eksponerede personer (PEP), nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.

Erhvervsstyrelsen konstaterede herudover, at virksomheden ikke havde sikret forretningsgange for anvendelse af whistleblowerordning, hvorfor virksomheden blev påbudt om at opdatere forretningsgange for anvendelse af whistleblowerordning, hvor ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloves og regler, der er udstedt i medfør heraf.