Resumé
På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 1. oktober 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende ACCOUNTOR DENMARK A/S, CVR-nummer 30582683.
Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens risikovurdering og politikker, forretningsgange og kontroller, virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold, herunder virksomhedens gennemførelse af skærpede kundekendskabsprocedurer samt overholdelse af undersøgelsespligten og underretningspligten.
Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering og at virksomheden ligeledes manglede at udarbejde tilstrækkelige politiker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.
Virksomheden modtog endvidere et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger og hvor relevant indhente oplysninger om formål og tilsigtet beskaffenhed for ethvert kundeforhold. Endelig modtog virksomheden påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.