Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i november årsregnskabslov-taksonomi 2025 til indberetning af årsrapporter mv. I den nye taksonomi er der blandt andet føjet felter til bæredygtighedserklæringen, og enumerations for revisors erklæringer er opdateret.
Erhvervsstyrelsen har nu implementeret den nye taksonomi i sine systemer, så den kan anvendes af alle virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. Taksonomien er tilgængelig i PreProd og Prod miljøer.
Ved indberetning af årsrapporter anbefaler Erhvervsstyrelsen, at man anvender årsregnskabslov-taksonomi 2025 eller den foregående taksonomi fra 2024.