Hvidvaskafgørelse

Aamodt, Huno & Partnere ApS

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Aamodt, Huno & Partnere ApS

  • 6. oktober 2025
  • Aamodt, Huno & Partnere ApS
  • Skatterådgivere, bogholdere og lign.

Resumé

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 6. oktober 2025 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende Aamodt, Huno & Partnere, CVR-nummer 33747500.

Erhvervsstyrelsen har ud fra en risikobaseret tilgang valgt at fokusere på virksomhedens vurdering af forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, virksomhedens risikovurdering af det enkelte kundeforhold, virksomhedens gennemførsel af skærpede kundekendskabsprocedurer samt undersøgelsespligten og underretningspligten.

Virksomheden modtog et påbud om at foretage tilstrækkelige vurderinger og hvor relevant indhente oplysninger om den enkelte forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed.

Virksomheden modtog endvidere et påbud om at foretage tilstrækkelige risikovurderinger af det enkelte kundeforhold, herunder vurdere forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt inddrage hvidvasklovens bilag 2 og 3, således at virksomheden får afdækket de relevante risikofaktorer i de enkelte kundeforhold.