Nyhed

Nyt vejledningsmateriale om hvidvasklovens forpligtelser

Erhvervsstyrelsen har udvidet sin skriftlige vejledning, så du nu også kan finde hjælp til at gennemføre kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.

  • 13. april 2023
  • Kontrol og tilsyn

Erhvervsstyrelsens Hvidvasktilsyn får ofte spørgsmål om, hvordan man foretager en vurdering af en forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed, og hvordan man udarbejder en tilstrækkelig risikovurdering af det enkelte kundeforhold. De nye 'Ofte stillede spørgsmål' omfatter derfor de spørgsmål, som oftest bliver stillet i henhold til de to forpligtelser.

Materialet guider dig igennem de grundlæggende skridt, en virksomhed skal forholde sig til, når en forretningsforbindelses formål og tilsigtede beskaffenhed vurderes, og når der skal lave en risikovurdering af det enkelte kundeforhold.

Ofte stillede spørgsmål

Vejledningsmaterialet er primært skrevet til de ikke-finansielle virksomheder, som er omfattet af hvidvaskloven, herunder blandt andre godkendte revisorer og bogholdere, men andre erhvervsdrivende kan også have glæde af at læse det for en let indføring i denne del af hvidvasklovens forpligtelser.

Se også ofte stillede spørgsmål om undersøgelses- og underretningspligten