Vejledning om Ophævelse af bestemmelser om kontrol med kapitalejerlån

Som følge af ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald blev bl.a. bestemmelserne i selskabslovens §§ 210-212 om kapitalejerlån ophævet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. 

Følgevirkningen af opgavebortfaldet er, at Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån er ophørt. Det betyder, at der ikke vil blive ført kontrol med, om de kapitalejerlån, der er optaget inden eller efter lovens ikrafttræden, opfylder de særlige betingelser.

Styrelsen vil dog fortsat føre kontrol med overholdelsen af bl.a. selskabslovens og årsregnskabslovens bestemmelser om selvfinansiering, ligesom styrelsen fx kan kontrollere, om udlånet er klassificeret korrekt i årsregnskabet, og om der er foretaget de nødvendige nedskrivninger mv.

Styrelsen har løbende modtaget forskellige spørgsmål omkring kapitalejerlån siden lovforslaget blev sendt i høring, fremsat og vedtaget. Styrelsen har på den baggrund udarbejdet denne vejledning. 

Styrelsen vil efter behov opdatere vejledningen med eventuelle spørgsmål og svar, som vurderes at have interesse og betydning. 

Fra 1. januar 2025 skal kapitalejerlån, som var i strid med den nu ophævede bestemmelse i selskabslovens § 210, ikke længere forrentes efter reglerne i selskabslovens § 215, da dette krav også er ophævet. Forrentningen efter § 215 skal dog ske frem til og med 31. december 2024, og lånet vil på daværende tidspunkt omfatte hovedstolen samt tilskrevne ikke-betalte lovpligtige renter. Ledelsen skal fra 1. januar 2025 derimod sikre sig, at lånet fra denne dato opfylder betingelserne i selskabslovens §§ 115-118 samt selskabslovens § 127 om, at dispositionen skal være i selskabets interesse, herunder at der ikke må være tale om utilbørlige dispositioner. 

Dispositionen må heller ikke overføre en formueværdi til en kapitalejer, da dette vil være i strid med selskabslovens § 179 om kapitalafgang.

Ledelsen vil kunne sikre, at disse generelle regler i selskabsloven overholdes ved, at lånevilkårene på det hidtil ulovlige lån, herunder renten, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. fremadrettet er på sædvanlige markedsmæssige vilkår – eller bedre vilkår for selskabet end de markedsmæssige vilkår.

Revisor skal fremover være opmærksom på, hvorvidt lånet opfylder betingelserne i selskabslovens §§ 115-118, herunder at dispositionerne er lovlige, jf. selskabslovens § 127, og i overensstemmelse med reglerne om kapitalafgang i § 179. 

Bestemmelserne er strafsanktioneret efter selskabslovens § 367. Hvis disse betingelser ikke er opfyldte, vil revisor således fortsat skulle være opmærksom på, om der skal gives en fremhævning i henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, vedrørende det pågældende lån.

Der vil stadig som følge af skemakravene i årsregnskabsloven være krav om, at et lån til kapitalejer eller ledelsen indregnes særskilt under regnskabsposten ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” på aktivsiden i balancen.

Derudover vil der i henhold til årsregnskabslovens § 73 fortsat være et notekrav, hvis lånet er ydet til et ledelsesmedlem.

Det er styrelsens klare opfattelse, at påbud fra Erhvervsstyrelsen om revision af årsregnskabet fortsat er gældende, idet der på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet har været tale om konstaterede væsentlige overtrædelser af selskabsloven vedrørende ulovlige kapitalejerlån, ligesom disse påbud er givet inden den nye lov trådte i kraft med virkning fra den 1. januar 2025.