Vejledning om Kvalitetskontrol af revisorer og revisionsvirksomheder

• Revisionsvirksomhedens ledelse har ikke været opmærksomme på, at revisionsdokumentationsværktøjet vedrørende revision af koncernregnskaber ikke har været tilstrækkeligt.
• På tidspunktet for kvalitetskontrollen, indeholdt kvalitetsstyringssystemet ikke værktøjer til koncernrevision. I lyset heraf var vi nødt til at anvende egenudviklede templates, som på enkelte områder ikke fuldt ud levede op til alle krav ISA 600.

• Det foreliggende dokumentationsværktøj er blevet styrket efter den gennemførte kvalitetskontrol, og der foreligger nu politikker og procedurer på området der sikrer, at revisionen af koncernregnskaber gennemføres og dokumenteres i overensstemmelse med lovgivningen på området.
• Systemleverandøren har udarbejdet en model til brug for koncernrevisioner. Modellen, sikrer, at man som koncernrevisor kommer igennem de krævede steps og handlinger i ISA 600. Værktøjet opsamler alle relevante overvejelser i forhold til koncernrevision, og opdateres af udbyderen.

Vi har anvendt et kvalitetssystem, som ikke var tilstrækkelig detaljeret omkring de supplerende handlinger for udvidet gennemgang. Afstemning til SKAT´s registreringer skal foretages for 3 perioder, såfremt dette er muligt. Dette fremgår af Standard om udvidet gennemgang, men ikke af kvalitetsstyringssystemet.

Vi får kontaktet systemudbyderen med hensyn til ovenstående manglende præcisering. 

Vi tilføjer selv i instruksen for udvidet gennemgang, at der SKAL foretages afstemning for 3 perioder i forhold til SKAT. 

Dette med hensyn til korrekt beløb i forhold til bogføringen samt den tidsmæssige indberetning er sket rettidigt. Dette gælder for A-skat, AM-bidrag, moms og lønsumsafgift. 

Det skal direkte fremgå, at advokatbrev skal indhentes, såfremt vi får kendskab til, at virksomheden i det forløbne år er eller har været involveret i tvister, søgsmål, retssager, der kan have væsentlig indvirkning på årsregnskabet, jf. Standard om udvidet gennemgang. 

Såfremt advokatbrev ikke indhentes, så skal omkostninger til advokat dokumenteres ikke at kunne give anledning til ovenstående forhold.

• På tidspunktet for kvalitetskontrollen havde revisionsvirksomheden ingen skriftlige politikker for faglig konsultation.
• Den væsentligste årsag til, at procedurerne for faglig konsultation ikke var implementeret, er, at frem til indlemmelse i kæden havde selskabet været drevet med én enkelt statsautoriseret revisor. Det var således ikke mulighed for konsultation på kontoret, og muligheden for at konsultere FSR eller øvrige blev efter det oplyste kun brugt i meget begrænsede situationer.

• I forlængelse af kvalitetskontrollen har revisionsvirksomheden lavet en politik for konsultation. 
  Der er således krav om konsultation hos anden underskrivende revisor ved alle: Modifikationer, fremhævelse af forhold, risikosager, herunder altid: usikkerhed om going concern, større udskudte skatteaktiver på baggrund af skattemæssige underskud. 
  Kravet er skrevet ind i vores kvalitetsmanual. Vi har desuden udarbejdet et standard arbejdspapir til brug for dokumentation af konsultationen, som det fremover er et krav at bruge.
• Selskabet beskæftiger i dag 2 godkendte revisorer, og kvalitetssikringssystemet anses for at være fuldt ud implementeret for så vidt angår dette punkt, jf. kædens kvalitetsmanual.
  Kravene hertil er også en integreret del af kvalitetsstyringssystemet i forbindelse med partner godkendelse af sager. Derudover er det også blevet fast forretningsgang, at vi konsulterer den faglige afdeling i forbindelse med vanskelige revisionsområder. Eksempelvis going concern

Det tidligere kvalitetsstyringssystem var en software, som ikke længere udbydes, hvorfor der var mangler i opdateringerne.

Der er investeret i et nyt kvalitetsstyringssystem, som bliver ajourført, så systemet overholder revisorlovgivningens bestemmelser, herunder at revisionsvirksomhedens standarddokumenter og paradigmer ajourføres med henblik på at sikre, at disse overholder faglige standarder samt krav.

• I forbindelse med ændringer i kvalitetskontrollen fra 2016 var det vores vurdering, at dette også omfattet den interne kontrol, såfremt revisionsfirmaet alene reviderer selskaber i regnskabsklasse B.
• Der var ikke procedurer for overvågning og kvalificeret løbende overvejelse og vurdering af kvalitetsstyringssystemet, herunder, at der anvendes passende kontrolskemaer ved gennemførelse af revisionsvirksomhedens interne overvågning.
• Virksomheden har politikker og procedurer for overvågning af kvalitetsstyringssystemet. Det har blot ikke været nedskrevet.
• Revisionsvirksomheden erkender, at overvågningen af kvalitetsstyringssystemer og erklæringsopgaver har været mangelfuld.

• Revisionsvirksomhedens ledelse vil udarbejde og implementere skriftlige politikker og kontrolsystemer til sikring af, at der fremadrettet foretages en årlig overvågning af kvalitetsstyringssystemet og en periodisk efterfølgende overvågning af erklæringsopgaver.
• Kvalitetsmanualen bliver ændret med henblik på, at der foretages en intern kvalitetskontrol hvert 3 år som anbefalet
• Procedurerne for overvågning skal sikres ved skriftlige politikker, som skal sikre, at revisionsfirmaet skal overholde procedurer for overvågning samt aktuelle og opdaterede skemaer og værktøjer bruges.
• Udarbejdelse af samlet procedurebeskrivelse indeholdende beskrivelse af overvågnings- og kontrolprocedurer, herunder en beskrivelse af, hvorledes det sikres, at disse i tilstrækkeligt omfang er relevante, passende og fungerer effektivt - Udarbejdelse af samlet årlig rapportering om resultaterne af de gennemførte kontrol - og overvågningsprocedurer, herunder fastlæggelse af målgruppe for rapportering og rapportform - Rapportering til ledelsen og øvrige relevante parter, herunder opfølgning på eventuelle identificerede forbedringspunkter og udarbejdelse af årsagsanalyser og implementering af tiltag. Til gennemførelse af ovenstående forbedringspunkter er der etableret en arbejdsgruppe.
• Der vi ske løbende kommunikation i takt med gennemførelse af intern overvågning. Intern overvågning på sagsniveau er intensiveret. Disciplinære tiltag ved gentagne fejl og mangler er implementeret.

• Vi har ikke i den interne kontrol opfanget alle væsentlige forhold i et årsregnskab. Årsagen hertil skyldes, at ikke alle har været opdateret på viden omkring klassifikation, og at den interne kontrol ikke har været udført med fornøden omhu.
• Tidligere ekstern kontrollant har ikke været i stand til at varetage opgaven.
• Revisionsvirksomhedens ledelse har vurderet, at det forhold, at den interne overvågning er gennemført af internt personale, kan have medført, at den interne overvågning ikke er gennemført med den fornødne omhu og opfølgning.
• Der var tidligere aftalt, at en fra teamet skulle udføre intern overvågning af erklæringsopgaver.
• Det er nødvendigt at højne niveauet på den interne overvågning af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, herunder kvaliteten af de afgivne erklæringer. Virksomheden har tidligere haft en intern medarbejder til at foretage denne interne overvågning.
• Vi har ikke på tilfredsstillende vis været i stand til kontrollere os selv.
• Revisionsvirksomheden er en del af den årlige interne kontrol, der bliver gennemført i kæden. Kontrollen bliver udført på skift af interne kvalitetskontrollanter fra andre kontorer i kæden. Til og med 2018 var proceduren, at hvis der var fundet flere fejl, og sagen blev betragtet som "dumpet", ville kontrollanten ikke forsætte med at søge efter flere fejl og mangler, men stoppe og rapportere de fundne fejl og mangler. 

• Den årlige interne kontrol udføres af den interne kvalitetsansvarlige i virksomheden eller en særligt udpeget og kompetent godkendt revisor der har erfaring med kvalitetskontrol.
• Revisionsvirksomheden har indgået aftale med en ekstern konsulent om fremadrettet bistand til gennemførelse af intern overvågning i revisionsvirksomheden.
• Generel ændring af procedure for hele kæden i den interne kontrol i forhold til at de interne kontrollanter gennemgår hele sagen.
• Vi vil få en anden revisionsvirksomhed, til at udføre intern kontrol.

• Teamet har ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed på at dokumentere overvejelserne om trusler mod uafhængighed, da de pågældende opgaver var indenfor revisors ”kerneområde”.
• Kvalitetsstyringssystemet svigtede.
• Der har været et urimeligt og for stort tidspres i forbindelse med opgavens udførelse.

• Opgaveaccepten er blevet udvidet med spørgsmål om beskrivelse af trusler mod uafhængigheden, som der er identificeret for den pågældende opgave og de sikkerhedsforanstaltninger, der vil blive iværksat til at eliminere eller reducere truslerne til et acceptabelt niveau. Derudover er der medtaget vejledning i revisionsfilen, som beskriver, hvornår der skal foretages dokumenteret stillingtagen til vurdering af uafhængighed og procedurer om accept/bekræft af ”genvalg”, hvor der bl.a. tages stilling til om trusler mod uafhængigheden.
• Alle erklæringsopgaver oprettes og der foretages uafhængighedsvurdering inden igangsætning af opgaver.
• Ingen opgave accepteres eller igangsættes før alle regnskabspunkter er beskrevet i kvalitetssikringssystemet.
• Revisionsvirksomhedens ledelse udarbejder og implementerer skriftlige politikker og kontrolsystemer, der beskriver, at der skal foretages en dokumenteret vurdering af uafhængighed forud for accept og udførelse af erklæringsopgave.

• Revisionsvirksomheden har været under tidspres, hvilket har medført, at revisionsplanlægningen ikke har været udfyldt fyldestgørende
• Det anvendte kvalitetsstyringssystem indeholdt ikke en klar nok procedure i forbindelse med planlægning
• Tidligere medarbejders koncept system var ikke tilstrækkeligt, idet alle områder blev valgt uagtet væsentlighedsniveau. Det er nu kasseret.
• Manglende fokus på identifikation af væsentlige og risikofyldte regnskabsposter.
• Kvalitetsstyringssystemet er ikke brugt hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt.
• Vi havde så store problemer med kvalitetsstyringssystemet, at det mere blev et spørgsmål om at få systemet til at køre og vi mistede fokus på det væsentligste
• Når en revisor kender sin kunde indgående gennem mange års erfaring, og der er tale om en branche, som revisoren har mangeårigt og dybtgående kendskab til, er der nogle forhold, som virker så indlysende for revisor, at det ikke bliver beskrevet ved planlægningen af den enkelte kunde
• Grunden til at vi får kritik for manglende planlægning, er at der ikke er sammenhæng mellem foretagne planlægning og de væsentlige risikofyldte poster. Det afspejles ikke i tilstrækkelig grad i vores planlægning, hvilke poster vi har valgt. Derudover fastsættes væsentlighedsniveauet ikke specifikt til den enkelte revisionskunde
• Utilstrækkelig anvendelse af it-systemet, fordi det var meget indviklet.

• Ny version af kvalitetsstyringssystemet er implementeret, hvor der tages stilling til de enkelte områder, og om der indgår regnskabsmæssige skøn, risiko for væsentlige fejl, risiko for misbrug af aktiver og risiko for regnskabsmanipulation. Risikovurdering foretaget på regnskabsniveau og væsentlighed og revisionsmål. Planlægning af den enkelte post begrundes og plan færdigmeldes.
• Revisionsvirksomheden har udarbejdet nye retningslinjer, der påpeger, at al planlægning skal færdiggøres inden nytår for at sikre rettidig planlægning. Personalet er blevet instrueret i, at revisionsplanlægningen skal være mere konkret for de enkelte kunder, og at der skal tages stilling til risici på de væsentlige og risikofyldte områder. Den underskrivende revisor har ansvaret for, at der er foretaget passende planlægning af revisionshandlinger vedrørende væsentlige og risikofyldte områder i forbindelse med godkendelsen af revisionsplanlægning.
• Vi vil i efteråret afholde flere interne kurser for alle revisormedarbejdere, hvor der specifikt gennemgås alt fra planlægning/udførelse/konklusion og rapportering samt krav til revisionsdokumentationen for alle erklæringstyper. Jeg vil endvidere gennemgå klientlisten og foretage relevant opgaverotation med overflytning af større klienter fra mindre erfarne medarbejdere til erfarne og kompetente medarbejdere.
• Personalet samles til kursus i revisionsplanlægning og udførelse. Medarbejdere med ansvar er samlet til møde, hvor væsentlige observationer er blevet drøftet. Kæden er blevet kontaktet for yderligere tiltag til at højne ledelse og personalets brug af kvalitetsstyringssystemet. Der er lavet en checkliste til personalet således flere afgørende momenter i planlægningen, beskrivelser, revisionsmål og konklusioner bliver tydeliggjort.
• Vi vil fortsat deltage i den lovpligtige efteruddannelse herunder deltage i relevante kurser vedrørende revision, således at revisor opnår de fornødne kompetencer til udførelse af planlægning og risikovurdering i konkrete revisionsopgaver. Med udgangspunkt i kvalitetsstyringssystemets regnskabsanalyse foretages planlægningen, og her skal revisor have øget fokus væsentlige og risikofyldte poster samt regnskabsposter, der indeholder regnskabsmæssige skøn.
• Interne kurser suppleret med eksterne kurser i anvendelse af kvalitetsstyringssystemet, planlægningstilgang og fokus på udpegning af væsentlige regnskabsposter.

• Revisionsvirksomhedens klienter har generelt været betjent af revisionsvirksomheden i en lang årrække, hvilket kan have betydning. Dette kan have påvirket tilgangen ved revisionen og dokumentationen heraf, idet viden og oplysninger, samt stillingtagen hertil, kan være indforstået i revisionsvirksomheden og på revisionsteamet, og derfor ikke har fået den fornødne opmærksomhed i relation til den underliggende dokumentation. Det er ligeledes ledelsens vurdering, at det kan have haft betydning, at revisionsvirksomheden overgik til nyt revisionsdokumentationsværktøj, i den berørte periode. Revisionsvirksomhedens ledelse vurderer afslutningsvist, at forbedringspunktet også kan henføres til et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne i revisionsdokumentationsværktøjet mere generelt.
• Der har tidligere ikke afsat ressourcer og tid til planlægningen, så udførelsen og konklusionen ikke spillede sammen.
• Årsag til at der er plads til forbedring skyldes, at der skal være en bedre tidsmæssig planlægning af påtagede opgaver. Efteruddannelse vil være fokuseret på erklæringsopgaver herunder sammenhæng mellem arbejdspapirer, konklusion og den afgivne erklæring.
• Kvalitetsstyringssystemet har ikke været anvendt tilstrækkeligt og den fornødne revisionsdokumentation er ikke tilvejebragt.

• Personale og underskrivende revisor vil blive instrueret i at dokumentere alle udførte handlinger, overvejelser og konklusioner i arbejdspapirerne. Såfremt revisors forhåndsviden har en betydning for revisors overvejelser og handlinger vil denne viden ligeledes blive dokumenteret i arbejdspapirerne. Personalet instrueres desuden i, at der i arbejdspapirerne skal henvises til den underliggende dokumentation og uploade direkte i kvalitetsstyringssystemet for at sikre en tydelig dokumentation af udførte revisionshandlinger.
• Konstaterede væsentlige observationer ved kvalitetskontrollen og vigtigheden af, at disse observationer undgås fremadrettet, bliver kommunikeret, og der vil herefter ske løbende kommunikation i takt med gennemførelse af intern overvågning. Styrkede konsultationspolitikker er implementere, ligesom intern overvågning er intensiveret. Disciplinære tiltag ved gentagne fejl og mangler implementeres. Der vil blive afholdt "faglige dage" bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse af kvalitetsstyringssystemet. Sikring af, at der udføres tilstrækkelige handlinger vedrørende væsentlige og risikofyldte områder og at dette dokumenteres.
• Al personale samles til kursus i revisionsplanlægning og udførelse af revision. Efter den senest udførte interne kontrol blev alle ansvarlige medarbejdere samlet til møde, hvor mangler blev påpeget og drøftet. Intern kontrollant har ligeledes orienteret om resultatet af den interne kontrol. Revisionsvirksomheden har fået udarbejdet yderligere tiltag for at højne ledelse og personalets brug af kvalitetsstyringssystemet, herunder en checkliste til personalet således flere afgørende momenter i planlægningen, beskrivelser, revisionsmål og konklusioner bliver tydeliggjort i revisionsdokumentationen
• Vi har taget til efterretning, at vores hidtidige anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ikke har været tilfredsstillende mht planlægning og udførte arbejdshandlinger med tilhørende dokumentationsmateriale. Vi kan se, at der bla. har manglet "den røde tråd" fra planlægningen til udførelse inkl. manglende dokumentationsmateriale.
• Der skal generelt bruges yderligere tid på at sikre sig, at der udføres tilstrækkelige planlægning, udførelse og afsluttende konklusion. Det hele skal tjekkes op ekstra gang inden revisor afgiver sin erklæring. Der er desuden indgået en ”Hotline” aftale om mulig sparring for revisionsopgaver, såfremt der er behov. Det er vigtigt for revisor at gennemgå en kompliceret sag med en sparringspartner, for at sikre, at planlægning, udførslen og konklusionen giver et klart billede. Endeligt skal det også nævnes, at alle ansatte som sidder med revisionssager i dag udsendes til langt flere kurser for at få en bedre forståelse af revision og de udfordringer de kan blive mødt med under udførelsen.
• Der afholdes "faglige dage" med fokus på praktisk anvendes af kvalitetsstyringssystemet.

• Revisors behandling af going concern er ikke i tilstrækkelig grad blevet dokumenteret i revisionsplanlægningen, ligesom vurderingen heraf ikke er blevet præciseret tilstrækkeligt i revisionsplanlægningen.
• Vi har ikke i tilstrækkelig grad i vores planlægning dokumenteret vores behandling af going concern, og vi har tilsyneladende været for dårlige til at præcisere vores vurdering heraf i den indledende planlægning.
• Revisionsvirksomheden har analyseret sagen og identificeret følgende potentielle fejlkilder: 1) Revisor har været involveret i sagen over en årrække, og revisor har derfor haft en forhåndsviden, som ikke er blevet tilstrækkeligt ajourført og dokumenteret i revisionsdokumentationen. Desuden har revisor haft mange drøftelser med ledelsen i det reviderede selskab om forudsætningerne for going concern, som mod forventning ikke holdt stik meget sent i forhold til indberetningen af årsrapport, og revisionsdokumentationen blev ikke tilstrækkelig ajourført.
• I det gamle kvalitetsstyringssystem var der ikke et specifikt arbejdsprogram, der vedrørte going concern, da området var integreret under arbejdsprogrammet vedrørende egenkapital.
• Kvalitetssikringssystemet var ikke på tidspunktet anvendt fyldestgørende, hvilket har medført at udvalgte risikofyldte områder ikke var markeret (høj/lav risiko) ved udførelsen af planlægningen. Revisionshandlingerne eksisterer, men har ikke været udfyldt/anvendt i kvalitetssikringssystemet.

• Det er revisionsvirksomhedens opfattelse, at kvalitetsstyringssystem indeholder en lang række elementer, der understøtter en korrekt opgaveløsning bl.a. detaljeret dokumentationssystem med en række indbyggede programmerede kontroller, der understøtter den røde tråd i opgaveløsningen. Der er som følge af manglerne konstateret i opgaveløsningen iværksat følgende tiltag: 1) Revisionsvirksomhedens faglige afdeling har udarbejdet en mere detaljeret vejledning til alle revisorer om revision af going concern, herunder sammenhæng mellem forståelse af en virksomheds økonomiske stilling og risikovurdering ved planlægning samt handlinger og dokumentation ved udførelse af revision. Derudover er der udarbejdet et katalog med handlinger, der kan anvendes til inspiration til revision af going concern, ligesom materialet fra den pågældende erklæringsopgave har været fremlagt på kursus, der afholdes for superbrugere med henblik på at understøtte lokal implementering.
• Intern undervisning samt krav om konsultation på flere udvalgte områder.
• Vores procesmodel er udvidet og gjort mere dynamisk i forhold til vurdering af fortsat drift, såvel i planlægningsfasen som i udførelsesfasen. Der er indført partnertjekliste i processen, hvilken også indeholder en afsluttende stillingtagen til fortsat drift fra den underskrivende revisor. Vi har vedtaget krav om tvungen konsultation i de sager, hvor der er overvejelser om modifikation af påtegningen vedrørende fortsat drift. Erhvervsstyrelsens bedømmelse af de 2 sager vil blive gennemgået på interne møder, hvor dokumentationskravene vil blive fremhævet. Der er af kæden udarbejdet notat om kravene til revisors dokumentation og stillingtagen til fortsat drift. Dette har alle medarbejdere adgang til. Vi vil ligeledes supplere dette notat med henvisninger til relevante punkter i procesmodellen. Begge notater vil blive gennemgået på minikurser for medarbejderne.
• I de tilfælde, hvor vi på planlægningsniveauet konstaterer problemer med going concern, bliver regnskabsposter, hvor der er høj grad af ledelsesmæssige skøn og vurderinger omfattet af høj revisionsrisiko. Risikovurderingen vil medføre yderligere revisionshandlinger for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Såfremt revisor er enig med ledelsen i, at der er problemer med going concern, vil der fremadrettet blive indhentet materiale til dokumentation af vores vurdering, herunder vurdering af arbejdskapitalen, vurdering af den kortfristede gæld i forhold til omsætningsaktiver, efterfølgende balance med afstemning af væsentlige poster op til underskriftsdatoen, efterfølgende budget, kontakt til pengeinstitut om fortsat opbakning, beregning af nøgletal og hvis nødvendigt en tilbagetrædelseserklæring.
• Alle godkendte revisorer har været på efteruddannelseskurser, hvor erklæringsområdet har været et væsentligt emne. Der er indført større grad af kollegasparring vedrørende erklæringer med modifikationer, eller hvor modifikationer er under overvejelse. Arbejdshandlingerne vedr. bl.a. going concern er blevet tydeliggjort i kvalitetsstyringssystemet. I sager med usikkerhed om going concern opfordres til, at der udarbejdes en særskilt beskrivelse af problemstillingen med overvejelser og beslutninger vedrørende revisors erklæring. 

Manglende opmærksomhed og fokus på dokumentationskrav.

• Der er blevet indarbejdet spørgsmål omkring påkrævede supplerende handlinger i kvalitetsstyringssystemet, og der vil blive afholdt kurser for personale, hvor de påkrævede supplerende handlinger vil blive gennemgået, ligesom der fremadrettet vil være fokus på, at det skal beskrives i dokumentationen, når handlingerne ikke er relevante.
• Der gennemføres målrettet faglig efteruddannelse med henblik på at imødekomme forbedringspunktet.
  For at sikre, at der fremover indhentet tingbogsoplysninger har vi oprettet abonnement hos en udbyder, som udarbejder rapporter på det enkelte cvr nummer med bla. tingbogsoplysninger. Personalet er ligeledes blevet instrueret i at indhente rapporter på alle erklæringsopgaver.

• Revisionsvirksomheden har ikke tidligere vurderet det relevant at benytte regnskabschecklister ved sammenholdelse af årsregnskabet med den regnskabsmæssige begrebsramme. Årsagen har primært været, at virksomhedens klienter aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B, der ikke er vurderet som værende kompleks.
  Fejlopfattelse af lovgivningen.
• Medarbejdere og partnere har ikke haft tilstrækkelige værktøjer/træning på at identificere mangler.
  Udfordret af at kvalitetsstyringssystemet ikke har indeholdt tjekspørgsmål til kontrol af, om erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme. Ikke været tilstrækkelige opmærksomme på at få dokumenteret vores overvejelser i relation hertil i arbejdspapirerne.
• Årsagen til problemet er, at vi i revisionsvirksomheden ikke har dokumenteret vores handlinger i tilstrækkelig grad, vi kan dokumenter dem mundtligt, men dette er ikke tilstrækkeligt.
• Virksomhedens regnskabsmodel sikrer som udgangspunkt, at erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme. Især i tilfælde, hvor regnskabsmodellen dels har været genanvendt fra forrige regnskabsår og hvor der samtidig har været tale om ændringer i virksomhedens forhold er tidligere ”skjulte noter” og ”skjulte linjer” i nogle tilfælde fejlagtigt ikke blevet vist igen.

• På baggrund af den gennemførte kvalitetskontrol har revisionsvirksomheden revurderet, om der skal stilles krav om brug af regnskabscheckliste på erklæringsopgaverne. Der er således fremover krav om, at der på erklæringsopgaver foretages gennemgang af årsregnskabet til den regnskabsmæssige begrebsramme ved brug af regnskabstjekliste. Såfremt der identificeres afvigelser/overtrædelser, vil disse blive adresseret overfor kunden, og ultimativt erklæringen, såfremt overtrædelserne ikke rettes og er væsentlige.
• Politik for anvendelse af obligatorisk regnskabscheckliste vil blive implementeret ud fra en konkret vurdering. Herudover vil de underskrivende revisorer have fokus på områderne, og sikre, at forbedringspunkterne imødekommes.
• Revisionsvirksomheden har iværksat ”faglige dage” med fokus på anvendelse af regnskabsopstillingsprogrammet. Der vil endvidere være øget fokus på, at checklister i kvalitetsstyringssystemet anvendes konsekvent på erklæringsopgaver, således at eventuelle fejl i årsregnskabet konstateres inden afgivelse af erklæring.
• I henhold til vores "revisionsopgaven" skal vi kontrollere, at erklæringsemnet overholder den regnskabsmæssige begrebsramme og via intern sparring med hinanden gøre opmærksom på ændringer i den regnskabsmæssige begrebsramme. Ved manglende overholdelse af den regnskabsmæssige begrebsramme skal vi via arbejdspapirer gøre den underskrivende revisor opmærksom på, at forholdet kan betyde en modifikation af påtegningen, dette kræver et memo. Dette omfatter også yderligere revisionshandlinger, som det fremgår af vores arbejdspapirer i "revisionsopgaven". Vi skal sikre os, at det bliver behandlet korrekt i årsrapporten, samt at vi får dokumenteret vores overvejelser og konklusion i vores arbejdspapirer. Dette er den væsentligste forbedring til dette område, at vi udarbejder et memo/arbejdspapir, der opsummerer vores overvejelser, og hvorfor vi har valgt den konklusion, som vi har. I de tilfælde hvor vi anvender revisionsprotokol, skal dette også fremgår heraf.

• Revisionsdokumentationen har ikke været tilstrækkelig, og kvalitetsstyringssystemet har ikke understøttet en tydelig sammenhæng mellem revisors arbejdspapirer og stillingtagen til usikkerheder og konsekvensen af disse i erklæringen. 
• Komplekst område.

• Revisionsvirksomheden vil fremadrettet anvende nyt kvalitetsstyringssystem, hvor det er arbejdspapirerne som danner grundlaget for fremhævelser i erklæringen ved at der markeres i konklusionsområder ved behov for fremhævelser. I arbejdspapirerne under de enkelte områder, vil der fremadrettet skulle markeres i områdekonklusionen, om der er forhold, der giver anledning til fremhævelser, herunder baggrunden for fremhævelse og konsekvens for erklæringen. Områdekonklusionerne vil herefter fremgå af den samlede konklusion inklusive baggrunde og konsekvens for erklæringen. I den afsluttende opgavekonklusion tages der samlet stilling til forholdene, og hvordan forholdene skal afspejles i erklæringen.
• Intern undervisning, forbedringer i kvalitetsstyringssystem samt krav om konsultation på flere udvalgte områder.