Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere

Den 1. september 2025 forventes bestemmelserne om adgangen til oplysninger om reelle ejere at træde i kraft. Bestemmelserne følger af lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, selskabsloven og forskellige andre love (Begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere som følge af 6. hvidvaskdirektiv), L192 som fremsat den 9.april 2025, og bekendtgørelse om registrering af og adgang til ejere i Erhvervsstyrelsen (herefter 'ejerregistreringsbekendtgørelsen').

Begrænsningen i adgangen til oplysninger om reelle ejere følger af implementeringen af dele af direktiv (EU) 2024/1640 af 31. maj 2024 om de mekanismer, som medlemsstaterne skal indføre for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ændring og ophævelse af direktiv (EU) 2015/849.

Direktivet har bl.a. til formål at sikre efterlevelse af dommen fra EU-domstolen af 22. november 2022 i de forenede sager C-37/20 og C-601/20, WM og Sovim SA mod Luxembourg Business Registers, hvorefter adgangen til oplysninger om reelle ejere for den brede offentlighed blev kendt ugyldig.

Oplysninger om reelle ejere må derfor ikke længere offentliggøres på i CVR, men skal afskærmes, så der fremover alene er adgang for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med en legitim interesse.

Adgang til oplysninger om reelle ejere kan efter § 18 a i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter ”CVR-loven”) alene gives til brugere omfattet af følgende kategorier:

1. Kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet
2. Forpligtede enheder
3. Personer med legitim interesse  

De nærmere regler om, hvem der er omfattet af ovenstående kategorier og betingelser for adgangen til oplysninger om reelt ejerskab er fastsat i ejerregistreringsbekendtgørelsen.

Mange myndigheder anvender oplysninger om reelle ejere af virksomheder, fonde og selvejende institutioner samt foreninger, som led i deres myndighedsopgaver.

Kompetente myndigheder omfatter derfor både myndigheder, der har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og andre myndigheder som led i deres myndighedsopgaver. Desuden anses offentlige virksomheder og offentligretlige organer for kompetente myndigheder ift. adgang til oplysninger om reelle ejere som følge af opgaver, som det offentlige varetager.

1.1.1 Myndigheder med en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering

Mange myndigheder har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, som forudsætter en adgang til registeret over reelle ejere. 

Listen over kompetente myndigheder følge af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 1. Listen omfatter både danske myndigheder og myndigheder inden for EU:

1. Kompetente myndigheder, herunder:
   • a) en finansiel efterretningsenhed (FIU),
   • b) en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med forpligtede enheder.
   • c) en offentlig myndighed, der har til opgave at efterforske eller retsforfølge i sager om hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller som har til opgave at opspore, beslaglægge eller indefryse og konfiskere kriminelle aktiver og
   • d) en offentlig myndighed, der har fået til ansvar at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2. Selvregulerende organer, der repræsenterer medlemmer af erhverv og spiller en rolle i reguleringen heraf, i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at reglerne vedrørende dem håndhæves.
3. Skattemyndigheder.
4. Nationale myndigheder, som er udpeget som ansvarlige for gennemførelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, der er identificeret i henhold til de relevante rådsforordninger, som er vedtaget på grundlag af artikel 215 i traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
5. Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA) med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620.
6. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
7. Det Europæiske kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF).
8. Den Europæiske Politienhed (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), når de yder operationel støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder.

En række danske myndigheder har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, som forudsætter en adgang til registeret over reelle ejere, hvad enten myndigheden er tilsynsmyndighed, efterretningsenhed eller deltager i et operationelt myndighedssamarbejde efter hvidvaskloven. Disse myndigheder opfylder derfor betingelserne for at få adgang til oplysninger om reelle ejere, jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.

Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:

• Erhvervsstyrelsen
• Finanstilsynet  
• Hvidvasksekretariatet
• National Enhed for særlig kriminalitet (NSK)
• Politiets efterretningstjeneste (PET)
• Rigspolitiet
• De enkelte politikredse
• Civilstyrelsen
• Skattestyrelsen
• Gældsstyrelsen
• Toldstyrelsen
• Spillemyndigheden
• Fødevarestyrelsen
• By-, land- og Kirkeministeriet
• Advokatrådet
• Danmarks Statistik 

1.1.2 Andre myndigheder

Der er en række danske myndigheder, der ikke har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, men som har et behov for adgang til oplysninger om reelle ejere som led i deres myndighedsudøvelse, fx andre tilsynsmyndigheder. De har derfor ret til adgang til oplysninger om reelle ejere som led i deres myndighedsudøvelse, jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 2.

Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
• Søfartsstyrelsen
• Sikkerhedsstyrelsen
• Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
• Rigspolitiet
• Rigsrevisionen

1.1.3 Selvstændige offentlige virksomheder og offentligretlige organer

Herudover anses selvstændige offentlige virksomheder og offentligretlige organer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, der i henhold til lovgivningen skal have kendskab til reelle ejere som led i deres virksomhedsudøvelse, for kompetente myndigheder.

Selvstændige offentlige virksomheder er en virksomhed med hjemmel i lov, der er ejet af staten. Virksomheden registreres med virksomhedsformen ”selvstændig offentlig virksomhed” og kan ses i CVR.

Offentligretlige organer er defineret i direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet). Offentligretlige organer er defineret som organer med følgende karakteristika:

• a) de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
• b) de er en juridisk person og
• c) de finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer

Udbudsdirektivet er gennemført i dansk ret ved udbudsloven. Det fremgår af lovbemærkningerne til udbudslovens § 24, nr. 27, at alle tre betingelser skal være opfyldt. Af lovbemærkningerne fremgår desuden følgende: 

Det følger af bestemmelsen, at organet skal være oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov. Det vil almindeligvis være opgaver som generelt og traditionelt anses for at være opgaver, som det offentlige varetager. Eksempelvis opgaver indenfor dag- eller døgntilbud til børn og voksne, miljø, sundhed, uddannelse, beskæftigelsesindsats eller opgaver på socialområdet. Kravet om, at et organ, skal være oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov er opfyldt, når organet faktisk udøver aktiviteter med henblik på imødekommelsen af sådanne behov. Et organ kan således blive omfattet af loven som et offentligretligt organ selv om organet ikke imødekom sådan behov ved dets oprettelse, men på et senere tidspunkt.

Virksomheder, som er et offentligretligt organ efter udbudsloven, anses dermed som kompetente myndigheder, der vil kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere.

Offentligretlige organer kan være organiseret inden for forskellige virksomhedsformer. 

Forpligtede enheder, som er omfattet af hvidvaskloven, har brug for adgang til oplysninger i registeret over reelle ejere, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer. Adgangen er ikke begrænset til udførelsen af kundekendskabsprocedurer, men omfatter også andre opgaver, som de forpligtede enheder udfører i relation til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I forhold til adgang til oplysning om reelt ejerskab skal »gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer« forstås i bredest mulige forstand og omfatter dels selve undersøgelsen af kunder og kunders reelle ejere, dels forpligtelser, der relaterer sig til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering efter hvidvaskreguleringen, herunder bl.a. underretninger, kreditvurderinger og risikovurderinger samt kunders transaktionsmønstre til »ikke-kunder« samt potentielle kunder.

Listen over forpligtede enheder følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Listen omfatter både fysiske og juridiske personer, der er forpligtede enheder i henhold til hvidvaskloven, eller efter national lovgivning, der gennemfører EU’s hvidvaskdirektiv (2015/849).

Listen over forpligtede enheder fremgår af tabellen nedenfor.

1.2.1 Køberrådgivere

Efter en fortolkning af hvidvaskloven vil køberrådgivere på samme måde som ejendomsmæglere være forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, når de fungerer som køberrådgiver i forbindelse med køb af fast ejendom. Køberrådgivere, der ikke er forpligtede enheder, vil have adgang til oplysninger om reelle ejere som følge af legitim interesse. I forhold til udlejning af fast ejendom finder forpligtelsen kun anvendelse, når køberrådgiveren er en ejendomsmægler.

Ved anmodning om adgang angives ”Ejendomsmæglere” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere. Se tabellen ovenfor.

1.2.2 Virksomheder omfattet af finansiel lovgivning

Virksomheder, der er reguleret af den finansielle lovgivning, som ikke  er forpligtede enheder efter hvidvaskloven, kan få adgang til oplysninger om reelle ejere, når de som led i deres forpligtelser for at overholde lovgivningen har behov for kendskab til oplysninger reelle ejere. Disse virksomheder anses som forpligtede enheder i relation til adgangen til oplysninger om reelle ejere jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2. Det kan eksempelvis være skadesforsikringsvirksomheder og Nasdaq.

Ved anmodning om adgang angives ”Virksomhed omfattet af finansiel lovgivning” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

Udover kompetente myndigheder og forpligtede enheder, kan der også være andre personer eller virksomheder, der har behov for at få adgang til oplysninger om reelle ejere og derfor har en legitim interesse i oplysningerne.

Legitim interesse skal forstås i bredest mulig forstand og omfatter en bred kreds af personer og virksomheder, der har adgang til oplysninger om reelle ejere på baggrund af legitim interesse i oplysningerne. Om man er omfattet af en af disse kategorier, beror på en konkret vurdering, som foretages af den, der anmoder om adgang.

Listen over personer og virksomheder, der anses for at have en legitim interesse i oplysninger om reelle ejere følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 48, stk. 1, nr. 1-15.

1.3.1 Pressen

Personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges (pressen).

Uddybende bemærkninger

Pressens adgang til oplysninger om reelle ejere på baggrund af en legitim interesse skal forstås i bredest mulig forstand.

Det betyder, at pressen kan anvende oplysningerne som led i deres journalistiske arbejde, hvis formålet med adgangen sker i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det er ikke en betingelse, at der forud for adgangen er kendskab til forhold, der indikerer en tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.

Et eksempel herpå er research i forbindelse med sagen om “Den Sorte Svane”, hvor en kvindelig erhvervsjurist agerede muldvarp og afslørede forbindelser mellem den kriminelle underverden og det etablerede erhvervsliv, herunder advokater og erhvervsdrivende.

Pressen vil ligeledes kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis behandling af oplysningerne opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges.

Det kan eksempelvis være miljøskandaler, hvor ejerforhold og placering af ansvar har offentlighedens interesse.

Pressen omfatter journalister og researchere m.fl., der bidrager til udviklingen af et journalistisk produkt. Pressen kan fortsat anvende oplysningerne om reelle ejere i deres journalistiske arbejde m.v., og vil også fortsat kunne koble konkrete navne på personer med deres reelle ejerskab i artikler m.v.

Ved anmodning om adgang angives ”Pressen” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.2 Civilsamfundsorganisationer 

Civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-statslige organisationer og den akademiske verden, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til det legitime mål, der forfølges (civilsamfundsorganisationer). Den akademiske verden kan desuden til brug for forskningsprojekter få adgang til oplysninger om reelle ejere.

Uddybende bemærkninger

Civilsamfundsorganisationer har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere. En civilsamfundsorganisation er en organisationsstruktur, hvor medlemmerne varetager den generelle interesse gennem en demokratisk proces, og som optræder som mægler mellem offentlige myndigheder og borgere. Ved civilsamfundsorganisationers tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge anlægges der en bred fortolkning.

Eksempler på civilsamfundsorganisationer er:

• Arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger)
• Ikke-statslige organisationer (f.eks. for miljø og forbrugerbeskyttelse)
• Græsrodsbevægelser (f.eks. ungdomsbevægelser)

Civilsamfundsorganisationer kan få adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis formålet med adgangen sker i tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det kan eksempelvis være en organisation som Transparency International, der har til formål at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden.

Civilsamfundsorganisationer kan desuden få adgang, når adgangen til oplysningerne opfylder et formål i offentlighedens interesse og udgør en nødvendig og proportionel foranstaltning i et demokratisk samfund i forhold til målet, der forfølges.

Det er f.eks. tilfældet ved kontrol med udbetaling af korrekt løn iht. overenskomster og aftaler, der varetages af fagbevægelsen.

Ved ”den akademiske verden” forstås forskere i bred forstand. Forskeres adgang på baggrund af legitim interesse er ikke alene begrænset til situationer, der har tilknytning til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmarks Statistik har dermed ret til at videregive oplysninger om reelle ejere til forskere ifm. forskningsprojekter.

Ved anmodning om adgang angives ”Civilsamfundsorganisationer” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.3 Personer og virksomheder, der overvejer transaktioner med andre virksomheder

Fysiske eller juridiske personer, der sandsynligvis vil indgå i en transaktion med en juridisk enhed eller et juridisk arrangement, og som ønsker at forhindre enhver forbindelse mellem en sådan transaktion og hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.

Uddybende bemærkninger

Virksomheder og civile personer, der overvejer at handle hos en virksomhed, anses for at have legitim interesse i oplysninger om virksomhedens reelle ejere. Potentielle kundeforhold er således omfattet af adgangen til oplysninger om reelle ejere.

Et eksempel kan være, hvor en civil person ønsker at få lavet et nyt tag på sit hus og i den forbindelse vil indhente tilbud fra tre forskellige entreprenører. I denne situation har personen legitim interesse i oplysningerne om de reelle ejere i hver af de tre virksomheder, som personen overvejer at handle hos.

Et andet eksempel kan være en virksomhed, der ønsker at købe komponenter fra en anden virksomhed og i den forbindelse overvejer at indgå i en transaktion eller et kundeforhold med forskellige leverandører. Virksomheden har i den forbindelse en legitim interesse i oplysninger om reelle ejere i de virksomheder, den overvejer at entrere med. Derimod vil ønsket om kendskab til de reelle ejere i en konkurrerende virksomhed ikke være legitimt.

For at have legitim interesse skal man have en reel grund til at tilgå oplysninger om virksomhedens reelle ejere forud for et potentielt kundeforhold. Man bør derfor være konkret i sine planer og overvejelser om at handle hos virksomheden, inden man tilgår oplysningerne om virksomhedens reelle ejere. Som potentiel kunde bør man overveje, om man reelt har brug for at se oplysninger om virksomhedens reelle ejere, da mange virksomhedsoplysninger i forvejen er offentligt tilgængelige på CVR, herunder virksomhedens status, regnskaber og oplysninger om levetid mm.

Ved anmodning om adgang angives ”Virksomheder og personer, der overvejer transaktioner” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.4 Tredjelandes forpligtede enheder

Enheder, der er omfattet af krav til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tredjelande, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at gennemføre kundekendskabsprocedurer med hensyn til en kunde eller potentiel kunde i henhold til kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i disse tredjelande.

Uddybende bemærkninger

Tredjelands forpligtede enheder, der indgår forretning i Danmark og vil entrere med en dansk virksomhed, fond eller forening, har legitim interesse i oplysninger om virksomhedens reelle ejere som led i gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer efter tredjelandets hvidvaskregler.

Ved anmodning om adgang angives ”Tredjelandes forpligtede enheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.5 Tredjelandes kompetente myndigheder 

Tredjelandes modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, forudsat at de kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, vedrørende en juridisk enhed eller et juridisk arrangement for at udføre deres opgaver i henhold til disse tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med en specifik sag.

Uddybende bemærkninger

Tredjelandes kompetente myndigheder, der bekæmper hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.

Ved anmodning om adgang angives ”Tredjelandes kompetente myndigheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.6 Myndigheder, der er ansvarlige for registrering af kapitalselskaber

Medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af afsnit I, kapitel II og III, i direktiv (EU) 2017/1132, navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af selskaber i det register, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 16, og medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for at undersøge lovligheden af omdannelse, fusion og spaltning af selskaber med begrænset ansvar i henhold til nævnte direktivs afsnit II.

Uddybende bemærkninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 om visse aspekter af selskabsretten fastsætter bestemmelser om registrering af selskaber, herunder stiftelser, omdannelse, fusion og spaltning. Direktivet omfatter anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og partnerselskaber (P/S). Myndigheder, der er ansvarlige for registrering af selskaber, herunder stiftelser, omdannelse, fusion og spaltning, af disse selskabsformer har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.

I Danmark er den registeransvarlige myndighed Erhvervsstyrelsen.

1.3.7 EU- programmyndigheder

Programmyndigheder udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2021/1060 for så vidt angår modtagere af EU-midler.

Uddybende bemærkninger

Ved anmodning om adgang angives ”EU-programmyndigheder” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.8 Genopretnings- og resiliensfaciliteter 

Offentlige myndigheder, der gennemfører genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til forordning (EU) 2021/241, for så vidt angår støttemodtagere under faciliteten.

Uddybende bemærkninger

Den danske genopretningsplan fra 2021 varetages af Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen.

Ved anmodning om adgang angives ”Genopretnings- og resiliensfaciliteter” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.9 Offentlige udbud og kontrakter 

Medlemsstaternes ordregivende myndigheder i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer for så vidt angår tilbudsgivere og aktører, der påtænkes eller får tildelt kontrakten i henhold til den offentlige udbudsprocedure efter direktiv 2014/24/EU.

Uddybende bemærkninger

Ordregivende myndigheder kan få adgang til oplysninger om reelle ejere ifm. offentlige udbudsprocedurer. Adgangen omfatter også potentielle tilbudsgivere, forinden en kontrakt tildeles.

Ordregivende myndigheder omfatter staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

Ved anmodning om adgang angives ”Offentlige udbud og kontrakter” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.10 Tredjepartsdataleverandører

Udbydere af produkter til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i det omfang at produkter, der er udviklet på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, eller som indeholder disse oplysninger, kun stilles til rådighed for kunder, der er kompetente myndigheder, jf. § 46, forpligtede enheder, jf. § 47, eller pressen, jf. nr. 1, forudsat at disse udbydere kan godtgøre nødvendigheden af at få adgang til de oplysninger, der er omhandlet i § 49, stk. 1, i forbindelse med en kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen.

Uddybende bemærkninger

Udbydere af produkter til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omfatter bl.a. tredjepartsdataleverandører, der har indgået kontrakt med en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen.

Tredjepartsdataleverandører må således kun videregive oplysninger om reelle ejere til en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen, som de har indgået kontrakt med, mens øvrige oplysninger indhentet fra CVR ikke er underlagt adgangsbegrænsning, og fortsat kan videregives til andre aktører.

Adgangen for tredjepartsdataleverandører vil indebære, at tredjepartsdataleverandører kan lagre og behandle oplysninger om reelle ejere til brug for kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen i overensstemmelse med lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Ved anmodning om adgang angives ”Tredjepartsdataleverandører” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.11 Køberrådgivere

Køberrådgivere, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven i forbindelse med køb af fast ejendom.

Uddybende bemærkninger

Efter en fortolkning af hvidvaskloven vil køberrådgivere på samme måde som ejendomsmæglere være forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, når de fungerer som køberrådgiver i forbindelse med køb af fast ejendom. Køberrådgivere, der ikke er forpligtede enheder, vil have adgang til oplysninger om reelle ejere som følge af legitim interesse. I forhold til udlejning af fast ejendom finder forpligtelsen kun anvendelse, når køberrådgiveren er en ejendomsmægler.

Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.12 Outsourcing

Personer, som forpligtede enheder, indgår kontrakt med efter hvidvasklovens § 24.

Uddybende bemærkninger

Det er tilladt efter hvidvasklovens § 24, at outsource forpligtelser efter hvidvaskloven, fx gennemførsel af dele af kundekendskabsproceduren. Det kræver, at der er indgået en kontrakt med leverandøren.

Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.13 Rådgivere

Fysiske og juridiske personer, der rådgiver forpligtede enheder om efterlevelsen af hvidvaskloven.

Uddybende bemærkninger

Rådgivere, som bistår de forpligtede enheder med at være compliant, som ikke udfører forpligtelser efter hvidvasklovens § 24, anses for at have legitim interesse i adgang til oplysninger om reelle ejere.

Særligt mindre forpligtede enheder, fx inden for kunsthandlerbranchen, kan have et behov for at en ekstern rådgiver bistår den forpligtede enhed med at være compliant, herunder efterprøver kundekendskabsprocedurer m.v.  Eksterne rådgivere vil have en legitim interesse i oplysninger om reelt ejerskab, når de rådgiver en kunde om efterlevelse af hvidvaskreglerne og anden EU-regulering, fx overholdelse af restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner).

Ved anmodning om adgang angives ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

1.3.14 Egen acces

Fysiske personer, der er registreret som reelle ejere.

Uddybende bemærkninger

Personer, som er registreret som reelle ejere, har ret til at få adgang til de oplysninger, der er registreret om dem selv.

Ved anmodning om adgang angives ”Reelle ejere” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til de registrerede oplysninger.

1.3.15 Anmeldere

Fysiske eller juridiske personer, der på vegne er en juridisk enhed, anmelder et forhold til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.

Uddybende bemærkninger

Fysiske eller juridiske personer, der på vegne af en juridisk enhed anmelder et forhold til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, anses for at have legitim interesse i oplysninger om reelle ejere.

Anmeldere, der skal registrere et forhold for en juridisk person, skal anvende selvbetjeningsløsningen på Virk, som hidtil. Når anmelder logger ind med MitID på selvbetjeningsløsningen, vil anmelder have adgang til oplysninger om den juridiske enheds reelle ejere.

1.3.16 Legitim interesse i medfør af anden lovgivning

Udover de oplistede fysiske og juridiske personer, er der andre fysiske og juridiske personer, der har forpligtelser, der indebærer kendskabet til reelle ejere i medfør af anden lovgivning end hvidvaskreglerne. Disse fysiske og juridiske personer anses for at have legitim interesse i oplysninger om reelle ejere jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 48, stk. 2.

Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:

• Kuratorer, likvidatorer og rekonstruktører
• Fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i Den Europæiske Union forpligtet til at overholde restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EU-sanktioner)

Hvis kuratorer eller likvidatorer udgør forpligtede enheder, fx advokater, skal adgangen som forpligtet enhed benyttes til varetagelse af funktionen som kurator eller likvidator. Der henvises i den forbindelse til vejlednings afsnit 1.2.

Hvis kuratorer eller likvidatorer ikke er forpligtede enheder, skal anmodning om adgang ske på baggrund af legitim interesse.

Hvis fysiske og juridiske personer, der skal indhente oplysninger om reelle ejere som følge af restriktive foranstaltninger, er forpligtede enheder, skal adgangen som forpligtet enhed benyttes til anmodning om adgang efter vejledningens afsnit 1.2.

Når fysiske og juridiske personer, der er forpligtet til at overholde restriktive foranstaltninger, ikke er forpligtede enheder, skal anmodning om adgang ske på baggrund af legitim interesse.

Ved anmodning om adgang på baggrund af legitim interesse angives her ”Anden legitim interesse” som typen af legitim interesse, der giver ret til adgang til oplysningerne om reelle ejere.

Visse personer og virksomheder udfører opgaver, hvor de er forpligtede enheder, og opgaver, hvor de varetager andre forpligtelser, der i begge tilfælde kan indebære et behov for adgang til oplysninger om reelle ejere.

Personer og virksomheder, der har behov for adgang både som forpligtede enheder og på baggrund af en legitim interesse, kan benytte deres adgang som forpligtet enhed, selvom adgangen til oplysninger om reelle ejere skyldes en legitim interesse.

Årsagen er, at der er valgt en tillidsbaseret løsning, der nemt skal give adgang for dem, der lovligt må foretage opslag om reelle ejere.  Adgangen til oplysninger om reelle ejere gives for en treårig periode, se vejledningens afsnit 2.5. Det er i perioden ikke muligt skiftevis at angive, om adgangen foretages som forpligtet enhed eller på baggrund af en legitim interesse.

Hvis der er tale om personer eller virksomheder, som ikke er forpligtede enheder, vil adgangen skulle opnås gennem legitim interesse efter vejledningens afsnit 1.3.

Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen kan benytte tredjepartsdataleverandører, som de har indgået kontrakt med, som leverandør af data om reelle ejere.

Tredjepartsdataleverandører kan hente oplysninger via Erhvervsstyrelsens API-løsning og videregive disse oplysninger.

Modtages oplysninger om reelle ejere fra en tredjepartsdataleverandører, er det dataleverandøren, der sikrer, at oplysningerne alene videregives til de aktører, der er berettiget hertil efter reglerne om adgang til oplysninger om reelt ejerskab.

Hvordan videregivelsen sker, er op til dataleverandøren at bestemmelse. Der må dog ikke ske en generel offentliggørelse af oplysningerne om reelle ejere. Det betyder, at der ikke må ske en generel offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, men alene en videregivelse til de kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen, som der er indgået kontrakt med.

Modtagelse af data fra en tredjepartsdataleverandør kan kombineres med enkeltopslag på CVR, hvor der fx logges ind med MitID. For nærmere herom se afsnit 2.1 nedenfor.

Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen kan således indrette deres adgang til oplysninger om reelle ejere på, på den måde, der passer dem bedst.

Ønskes det ikke at benytte en tredjepartsdataleverandør, har kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen også mulighed for at hente data direkte via Erhvervsstyrelsens API-løsning. For nærmere herom se afsnit 2.2 nedenfor.

Det er muligt at se oplysninger om reelle ejere ved enkeltopslag på CVR.dk.

Ved anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere, anvendes MitID eller elektroniske identifikationsmidler efter IDAS-forordningen som brug for login på CVR.dk.

Sådan gør du:

1. Login med MitID.
2. Angiv adgangsgivende kategori
3. Sæt flueben i tro og loveerklæring

Herefter opnås der straksadgang til oplysningerne om reelle ejere, hvorefter der udstedes et certifikat, der giver brugeren adgang til oplysningerne i tre år.

2.1.1 Login med MitID

For at logge in på CVR kan MitID eller MitID Erhverv anvendes, der er det danske digitale ID (eID). For nærmere om MitID henvises til www.mitid.dk.

Det vil desuden være muligt at anvende anden elektronisk identifikationsmiddel i overensstemmelse med eIDAS-forordningen, dvs. et europæisk digital ID.

Et eID er et elektronisk identifikationsmiddel som en bruger kan benytte til at identificere og autentificere sig med i en digital tjeneste/selvbetjeningsløsning.

2.1.2 Adgangsgivende kategori

Danske myndigheder, der er nævnt under afsnit 1.1, er angivet som kompetente myndigheder i Erhvervsstyrelsens adgangsløsning. Ved login på CVR, vil systemet automatisk genkende, hvilken kompetent myndighed, der logger ind. Denne information er tilknyttet det MitID Erhverv, som bliver benyttet, og skal derfor ikke angives ved login.

Forpligtede enheder skal angive hvilken type af forpligtet enhed, de tilhører. Dvs. om de f.eks. er en revisor, finansieringsinstitut eller en ejendomsmægler.

Hvis personer eller virksomheder har legitim interesse i oplysningerne, skal typen af legitim interesse angives, herunder f.eks. om brugeren er fra pressen, en civilsamfundsorganisation eller overvejer en transaktion med virksomheden.

2.1.3 Tro og loveerklæring

Afslutningsvis erklærer brugeren sig om at indestå for, at betingelserne for adgang er opfyldt. Det omfatter både, at vedkommende er adgangsberettiget og at oplysningerne om reelt ejerskab alene anvendes i overensstemmelse med reglerne herfor. 

Det er muligt at indhente oplysninger om reelle ejere fra CVR via Erhvervsstyrelsens API-løsning. API-løsningen er tiltænkt brugere, der ønsker at hente data fra CVR gennem egne systemer i stedet for gennem enkeltopslag på CVR.dk.

API-løsningen baseres på en kontrakt, der indeholder en tro- og loveerklæring, hvorved man indestår for at have ret til at tilgå oplysningerne.

For at få adgang til data fra CVR gennem API-løsningen, skal brugeren rette henvendelse til [email protected], hvor følgende oplysninger angives:

• Virksomhedsnavn
• CVR-nummer
• Kontaktperson(er)
• E-mailadresse(r)
• Adgangsgivende kategori

Erhvervsstyrelsen går herefter i gang med at oprette brugeradgangen, hvorefter brugeren vil modtage en mail med brugernavn og adgangskode. Bemærk, at der ved oprettelsen kan være en behandlingstid på op til 12 arbejdsdage.

Når adgang via API-løsningen er etableret, kan oplysninger om reelle ejere indhentes og anvendes i overensstemmelse med lovens betingelser. 
 

For brugere, der af væsentlige grunde er forhindret i at anvende den digitale løsning, kan anmodning om oplysningerne om reelle ejere ske ved anvendelse af anmodningsblanketten på Virk.

Det kan f.eks. være tredjelandes forpligtede enheder og tredjelandes kompetente myndigheder.

2.4.1 Straksadgang

Den digitale løsning på CVR giver ved login med MitID eller elektroniske identifikationsmidler efter eIDAS-forordningen straksadgang til oplysninger om reelle ejere. Der vil således ikke medgå tid til sagsbehandling af anmodningen om adgang til oplysninger om reelle ejere og de nævnte frister vil være overholdt.

2.4.2 Manuel sagsbehandling

Det følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 51, stk. 5, hvilke sagsbehandlingsfrister, der gælder ved anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere:

1. Anmodning om adgang besvares inden for 12 arbejdsdage.
2. Fristen for svar kan forlænges med 12 arbejdsdage i tilfælde af et pludseligt stort antal anmodninger om adgang til oplysninger om reelt ejerskab.
3. Hvis antallet af indkomne anmodninger efter udløbet af forlængelsen fortsat er højt, kan denne frist forlænges med yderligere 12 arbejdsdage.

Ved anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere, hvor der skal foretages manuel sagsbehandling, vil sagen blive besvaret inden for 12 arbejdsdage.

Det kan være anmodning om anvendelse af Erhvervsstyrelsens API-løsning, hvor opkobling til systemløsningen nødvendiggør teknisk support. Når opkoblingen er udført, vil data kunne hentes i realtid uden yderligere manuel sagsbehandling.

Anmodninger om adgang til oplysninger om reelle ejere indsendt via anmodningsblanket vil desuden medføre manuel sagsbehandling, der vil blive besvaret inden for 12 dage.

Sagsbehandlingsfristen på 12 dage kan forlænges med yderligere 12 arbejdsdage i tilfælde af et pludseligt stort antal anmodninger om adgang. Hvis antallet efter udløbet af forlængelsen fortsat er højt, kan denne frist forlænges med yderligere 12 arbejdsdage. 

Ved adgang til oplysninger om reelle ejere udstedes et certifikat, der giver adgang til oplysningerne i tre år.

Ved enkeltopslag på CVR skal brugeren logge ind på CVR hver gang. Det er dog kun første gang at tro- og loveerklæringen skal udfyldes, herunder angivelse af den adgangsgivende kategori. Når certifikatet er udløbet efter 3 år, skal tro- og loveerklæringen udfyldes på ny, hvorefter der udstedes et nyt certifikat for en treårig periode.

Enhver efterfølgende anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere fra den samme person, besvares inden for syv arbejdsdage.

Det følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 53, stk. 2, at gensidig anerkendelse af adgang til oplysninger om reelle ejere skal være muligt inden for EU.

For kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse der har fået adgang til oplysninger om reelle ejere i en anden medlemsstat, kan fremsendelse af certifikatet udstedt af den anden medlemsstat anvendes til brug for dokumentation.

Personer med legitim interesse, der har fået adgang til oplysninger om reelle ejere, skal underrette Erhvervsstyrelsen om ændringer, der kan føre til ophør af legitim interesse, herunder ændringer vedrørende deres funktion eller beskæftigelse jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens 54, stk. 1.

Alle øvrige oplysninger, som det kendes i dag på CVR.dk, vil fortsat kunne ses, når oplysninger om reelle ejere afskærmes.

CVR indeholder grunddata om virksomheder og deres produktionsenheder, dvs. oplysninger om navn, adresse, start og evt. ophørstidspunkt, virksomhedsform, branche, kontaktoplysninger, antal ansatte, personkredskreds, tegningsregel, registeret kapital mv.

Alle brugere af oplysninger om virksomheder, fonde og foreninger vil fortsat kunne se disse oplysninger uden at logge in på CVR.dk.

Det er alene adgangen til oplysninger om reelle ejere, der begrænses.

Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse må som udgangspunkt ikke videregive oplysninger om reelle ejere til fysiske eller juridiske personer jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 55, stk. 1.

Dog må oplysninger om reelle ejere videregives i enkelte tilfælde.

Videregivelse af oplysningerne kan efter en konkret vurdering ske ved legitim behandling af oplysningerne foretaget af kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

Det betyder, at personer og virksomheder ikke er afskåret fra at bruge oplysninger om reelle ejere i deres virke.

Der vil eksempelvis være tale om en legitim videregivelse af oplysningerne, hvis der er tale om en lovmæssig forpligtelse i medfør af anden lovgivning end hvidvaskloven f.eks. ifm. kuratorers pligtmæssige information til konkursboets kreditorer iht. konkurslovens § 125.

Desuden vil der være tale om en legitim behandling af oplysningerne, når myndigheder udsteder en afgørelse, hvor oplysninger om reelle ejere fremgår.

Herudover vil der være tale om en legitim behandling af oplysningerne, når pressen anvender oplysningerne om reelle ejere i deres journalistiske arbejde m.v., og kobler konkrete navne på personer med deres reelle ejerskab i artikler m.v.

Endvidere har tredjepartsdataleverandører ret til at videregive oplysninger om reelle ejere, så længe de alene videregiver oplysningerne til kunder, der er enten en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller pressen i forbindelse med en indgået kontrakt.

Der må således ikke ske en generel videregivelse eller offentliggørelse af oplysningerne om reelle ejere til den brede offentlighed.

Uberettiget videregivelse eller offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere straffes med bøde jf. CVR-lovens § 22, stk. 3.

Erhvervsstyrelsen må ikke videregive oplysninger om reelle ejere til andre end fysiske og juridiske personer omfattet af en af de adgangsberettigede kategorier jf. CVR-lovens § 18 a, stk. 3. Dette indebærer, at personer ikke kan få oplysninger om reelle ejere ved anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven.

For at sikre at kun kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse tilgår oplysningerne om reelt ejerskab, kan Erhvervsstyrelsen som registermyndighed foretage registreringskontrol eller en efterfølgende risikobaseret kontrol af, om betingelserne for adgang er opfyldt.

I den forbindelse kan Erhvervsstyrelsen kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kunne påse, at betingelserne for adgang er opfyldt. Dette kan omfatte dokumentation for, at en person er omfattet af den kategori, der er angivet i forbindelse med anmodningen om adgang, f.eks. dokumentation for, at en person er journalist eller repræsenterer en civilsamfundsorganisation.

Der er tale om en tillidsbaseret løsning, hvor kontrol, herunder indhentning af supplerende oplysninger, alene kommer på tale, hvis der er en forøget risiko for misbrug eller indikationer på, at loven eller regler fastsat i medfør af loven ikke er overholdt.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at betingelserne for adgang ikke er opfyldt, vil Erhvervsstyrelsen kunne afslå eller tilbagekalde en anmodning om adgang til registeret. Erhvervsstyrelsens mulighed for at lukke en adgang til oplysninger reelle ejere anvendes alene i tilfælde, hvor der er begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af selvbetjeningsløsningen.

Ved misbrug af selvbetjeningsløsningen lukkes adgangen alene for den pågældende person, der har misbrugt adgangen og ikke for andre medarbejdere i samme virksomhed.

Lukkes en adgang, kan Erhvervsstyrelsen herefter på begæring eller eget initiativ træffe afgørelse om genetablering af personens adgang til oplysninger om reelle ejere.

1. Hvornår træder reglerne i kraft / Hvornår begrænses adgangen til oplysninger om reelle ejere?

Reglerne træder i kraft den 1. september 2025. Fra denne dato vil oplysninger om reelle ejere ikke blive offentliggjort i CVR.

2. Hvem kan få adgang til oplysninger om reelle ejere

Fra den 1. september 2025 er det alene kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse, der har ret til adgang til oplysninger om reelle ejere.

3. Hvilke medarbejdere skal have adgang?

Adgangen til oplysninger om reelt ejerskab er tillidsbaseret. Heri ligger, at de adgangsberettigede aktører, dvs. kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med en legitim interesse, må vurdere, hvilke medarbejder der har behov for adgang, uanset om oplysninger om reelt ejerskab indhentes direkte hos Erhvervsstyrelsen eller via en tredjepartsdataleverandør.

4. Hvordan kan jeg få adgang til oplysninger om reelle ejere?

Adgang til oplysninger om reelle ejere kan fås på følgende måder:

• Enkeltopslag på CVR.dk: Når du logger ind med MitID og har oplyst din adgangsgivende kategori og sat flueben i en tro- og loveerklæring, får du straksadgang.
• API-løsning, der er en system-til-systemløsning, hvor brugeren kan hente data fra CVR via egne systemer: Når du har en kontrakt med Erhvervsstyrelsen og er blevet koblet på API-løsningen, kan du hente data i realtid.

5. Skal jeg afgive tro- og loveerklæring hver gang jeg logger ind?

Når du har oplyst din adgangsgivende kategori og sat flueben i en tro- og loveerklæring, gælder oplysningerne for en periode på 3 år.

Det betyder, at du først skal give os oplysningerne igen, når denne periode er udløbet.

I tilfælde hvor formålet med adgangen ændrer sig, fx pga. jobskifte eller andet, skal du anmelde ændringen til Erhvervsstyrelsen med en e-mail til [email protected]

6. Hvor logger jeg ind på CVR?

Der er 2 muligheder for login. Gå til CVR.dk.

1. Log på og søg virksomhed frem.

   Øverst til højre kan du vælge muligheden ”Log på”. Når du er logget ind, kan du frem-søge relevante virksomheder og se de reelle ejere, hvis tro- og love erklæringen er udfyldt.

   Hvis tro- og love erklæringen endnu ikke er udfyldt, kan bjælken ”Ejerforhold” åbnes, når en virksomhed er fremsøgt. Herefter får man mulighed for at logge ind og under-skrive erklæringen. Når dette er gjort, vil man øjeblikkeligt kunne se oplysninger reelle ejere.

2. Søg virksomhed frem og log på.

   Du kan også søge en virksomhed frem i søgefeltet, og under fanen ”Ejerforhold” væl-ger du ”Reelle ejere”. Her vil du skulle logge ind for at få adgang til oplysningerne.

   Første gang du logger ind, skal du oplyse, om du er en forpligtet enhed eller har legitim inte-resse.  Hvis du er en kompetent myndighed, se spørgsmål 13.

Gå til CVR.dk

7. Kan jeg allerede nu få rettet min API-adgang?

Ja, eksisterende API-brugere, der opfylder betingelserne for at få adgang, kan allerede nu overgå til det nye API, der vil indeholde oplysninger om reelt ejerskab.

Fra den 1. september 2025 har Erhvervsstyrelsen to API-løsninger. Dvs. en løsning, der ikke indeholder oplysninger om reelle ejere og en løsning, hvor oplysningerne fremgår, når der hentes data fra CVR.

Nye API-brugere kan allerede nu blive oprettet på det API, der fra den 1. september vil indeholde oplysninger om reelt ejerskab samt øvrige data.

API-løsningen, der fra den 1. september 2025 ikke indeholder data om reelle ejere, vil indeholde alle øvrige data.

8. Hvad sker der, hvis min API adgang ikke ændres?

Hvis din API adgang ikke ændres, vil den data, du henter fra CVR fra den 1. september 2025, ikke længere indeholde oplysninger om reelle ejere.

Kontakt [email protected], hvis din API-adgang skal ændres.

9. Skal medarbejdere anvende MitID Erhverv, eller kan de benytte deres private MitID?

Der er ingen bestemmelser om, at en virksomheds medarbejdere skal benytte MitID Erhverv for at få adgang til oplysninger om reelle ejere.

Det vil derfor være op til den enkelte virksomhed at træffe beslutning herom.

• I overvejelserne kan indgå følgende:
  En adgang gives for en periode på 3 år for det elektroniske ID, der benyttes, inden oplysninger om adgangsgivende kategori (kompetent myndighed, forpligtet enhed eller legitim interesse) på ny skal oplyses. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem at være en forpligtet enhed eller en person med legitim interesse ved opslag i CVR.
• Nogle medarbejdere måske ikke ønsker at anvende deres private MitID for at kunne holde arbejdsrelaterede opgaver og private opgaver adskilt.

Læs mere om MitID Erhverv på Virksomhedsguiden

10. Hvordan får jeg oplysninger fra en tredjepartsdataleverandør?

Hvis du er en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller har legitim interesse i oplysninger om reelle ejere, kan en tredjepartsdataleverandør videregive oplysninger om reelt ejerskab til dig, hvis I har indgået en kontrakt herom.

Der er i reglerne om adgang til oplysninger om reelle ejere ikke fastsat bestemmelser om, hvordan videregivelsen af oplysningerne kan ske. Der er således ikke krav om login eller kryptering. Det vil derfor være op til tredjepartsdataleverandøren og kunden at aftale, hvordan videregivelsen kan ske.

Begrænsningen af adgangen til oplysninger om reelt ejerskab har til formål at sikre, at den brede offentlighed ikke har adgang. Det afgørende er, at der ikke sker en generel offentliggørelse af oplysningerne.

11. Skal tredjepartsdataleverandører indgå kontakt med deres kunder?

Ja, en tredjepartsdataleverandør skal have en kontrakt med kunden om at stille data, der indeholder oplysninger om reelle ejere til rådighed for kunden.

Kontrakten er en forudsætning for en tredjepartsdataleverandørs behov for adgang til oplysninger om reelle ejere.

Tredjepartsdataleverandører skal sikre sig, at de kunder, som de stiller oplysninger om reelt ejerskab til rådighed for, er kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller pressen, som fastsat i bekendtgørelsen om registrering af og adgang til oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsen.

12. Hvordan får medarbejderne MitID Erhverv?

Det vil være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om MitID Erhverv skal anvendes af medarbejderne.

Læs mere om MitID Erhverv på Virksomhedsguiden

13. Hvordan får kompetente myndigheder adgang?

For kompetente myndigheder, som Erhvervsstyrelsen har kendskab til, er myndighedens ID registreret i adgangsløsningen, og det vil være muligt at logge på CVR uden at skulle angive yderligere oplysninger. Den enkelte bruger skal fortsat erklære sig på tro- og loveerklæringen og anmode om adgang.

Hvis en myndighed skal have adgang som kompetent myndighed, og ikke automatisk bliver dirigeret over til løsningen som en sådan, skal Erhvervsstyrelsen kontaktes via [email protected]

14. Kan jeg få data fra CVR, hvis jeg ikke er en kompetent myndighed, forpligtet enhed eller har legitim interesse?

Ja, fra den 1. september 2025 der kan hentes data fra CVR, der ikke indeholder oplysninger om reelle ejere.

Opfylder du ikke betingelserne for at få oplysninger om reelle ejere, kan du fortsat slå alle øvrige oplysninger op på CVR. Disse data kan ligeledes indhentes via Erhvervsstyrelsens API-løsning.




 

Guiden viser et eksempel på, hvordan du som forpligtet enhed kan anmode om oplysninger om reelle ejere. Hvis anmodningen sker på baggrund af legitim interesse, ser flowet ud på samme måde.

1. Sådan logger du ind på CVR

Første gang du skal anmode om adgang til oplysninger om reelle ejere, skal du gå ind på www.cvr.dk. Her vil du se startsiden, hvor du kan søge efter den virksomhed, du ønsker adgang til oplysninger om, hvor du vil se følgende skærmbillede.

2. Søg virksomheden frem

Indtast virksomhedens navn eller CVR-nummer i søgefeltet. Når virksomheden vises, klik på den for at gå videre.

3. Åbn fanen ”Ejerforhold”

Under virksomhedens profil klikker du på fanen ”Ejerforhold”. Her finder du knappen ”Anmod om adgang” – klik på den.

4. Log ind med MitID eller eID

Du bliver nu bedt om at logge ind med dit MitID. Brug din foretrukne metode – for eksempel MitID-appen. 
Det vil være muligt for europæiske brugere at anvende et eID til at logge ind med.

Læs om eID på borger.dk

5. Grundlæggende oplysninger

Du er nu logget ind og skal klikke videre på knappen ”næste” på følgende skærmbillede.

6. Adgangsgivende kategori

Klik på ”Næste”, og angiv ”Forpligtet enhed” under grundlaget for adgangen til oplysninger om reelle ejere.

7. Angiv type af forpligtet enhed

Klik igen på ”Næste”, og vælg hvilken type forpligtet enhed du repræsenterer. Du kan få hjælp til valget ved at føre musen over de stiplede informationslinjer i systemet.

8. Afgiv tro- og loveerklæring

På næste skærmbillede skal du bekræfte, at oplysningerne er korrekte, ved at sætte flueben ved tro- og loveerklæringen.

9. Send anmodningen 

Hvis din MitID-profil ikke allerede er tilknyttet en mailadresse, bliver du bedt om at angive én nu. Herefter får du vist en oversigt over dine oplysninger.

Klik på ”Send” for at indsende din erklæring. Du vil modtage en kvittering via mail om, at adgangen er blevet tildelt.

10. Adgang til reelle ejere

Nu er du klar til at tilgå oplysninger om reelle ejere.

Inden du kan få adgang skal du logge ud via CVR.dk ved at klikke på i højre hjørne af hjemmesiden, hvor brugerens navn fremgår, og efterfølgende klikke på ”Log ud”.

Der skal logges ud og efterfølgende logges ind på CVR efter anmodningen om adgang, for at den korrekte adgang tildeles brugerens profil og oplysninger om reelle ejere kan fremsøges.

Næste gang du logger ind, vil der blive præsenteret oplysninger om reelle ejere. 

Bemærk, at du skal logge ind hver gang, du vil søge efter oplysninger om reelle ejere på CVR. 
Adgangen tildeles som udgangspunkt for 3 år ad gangen. Når perioden udløber, skal der på ny afgives en tro- og loveerklæring for fortsat at have adgang til oplysningerne.