Lea Acre Foverskov og Louise Haislund Rath er begge gået målrettet efter at arbejde med det danske EU-formandskab. Formandskabet går på skift mellem EU-landene og varer et halvt år, og derfor går der 13,5 år mellem, at muligheden byder sig i Danmark. Og missionen lykkedes, for i dag arbejder de begge intensivt med formandskabet. Louise arbejder i en koordinerende rolle samt med at forberede og afvikle møder i Rådets Arbejdsgruppe for Bedre Regulering. Det gør hun i tæt samarbejde med Lea og andre gode kollegaer, der arbejder under Området for Bedre Regulering, som har fokus på at mindske byrderne for erhvervslivet.
At Danmark har EU-formandskabet betyder, at danske embedsfolk har ansvaret for at lede arbejdet i Rådet for Den Europæiske Union, også kendt som Ministerrådet. I perioden skal Danmark koordinere forhandlinger, arrangere møder og konferencer og i det hele taget bygge bro mellem de forskellige interesser i EU.
Den danske tilgang
Det er forskelligt, hvordan landene i EU udøver deres formandskabsrolle. Lea og Louise har fulgt med fra sidelinjen, når andre lande har siddet i formandsstolen og har derfor oplevet forskellige fremgangsmåder.
Nogle lande arbejder med en mere ad-hoc struktur for, hvordan EU-formandskabet skal gribes an og gennemføres. I Danmark har vi valgt at organisere det anderledes. På forhånd er der i ministerierne og styrelserne blevet nedsat nogle taskforces på de områder, der forventes at skulle rykkes på under formandskabet. Under dem er der flere teams, der arbejder på bestemte sager i samarbejde med de kollegaer, der skal lede møderne i EU, vores attachéer. På de forskellige sager er der givet et mandat, der er bredt nok til, at danske embedsfolk kan styre drøftelser af sagerne med en vis frihed, men snævert nok til, at man ved, hvilken vej der skal gås, og hvad målet for sagen er. Det betyder også, at der er store forventninger til det danske formandskab. Jeg har opfattelsen af, at vi plejer at være effektive med vores tilgang, forklarer Louise.
Lea beskriver oplevelsen af at være en del af formandskabet som at se hele det statslige apparat dreje 20 grader og sætte et laser-skarpt fokus på opgaven. Det behøver ikke at dreje mere, for de områder, Danmark gerne vil rykke på under formandskabet, er ikke forskellige fra dem, vi arbejder på før og efter formandskabet. Forskellen er, at Danmark nu har chancen for at opprioritere dem ved at sætte dem på dagsordenen i en EU-kontekst. Og hvad er det så, vi her i Erhvervsstyrelsen håber at kunne rykke på under formandskabet?
Fra Erhvervsstyrelsens side har vi flere vigtige topprioriteter. Men digitalisering er et af de områder, der er højt på dagsordenen! I Danmark har vi bl.a. indført den nye bogføringslov, så alle danske virksomheder skal digitalisere deres bogføring. På sigt kommer det til at betyde massive besparelser og færre fejl hos danske virksomheder. Og når man ser på, hvad digitalisering af virksomheders rapporteringsforpligtelser vil betyde, hvis vi får udbredt det i Europa, er det lige til at få gåsehud over. Det vil mindske byrderne for virksomhederne drastisk og gøre deres hverdage nemmere. Og den pointe ønsker vi at sætte fokus på under formandskabet, forklarer Louise.
Desuden har det i de senere år vist sig, at EU-lovgivning på området for bæredygtighedsrapportering er meget byrdetung for europæiske virksomheder. Derfor ønsker EU nu at forenkle reglerne. Men intentionen med lovgivningen lever stadig – nemlig at have sammenlignelige tal for bæredygtighed på tværs af europæiske virksomheder, så der kan sikres finansiering til de virksomheder, der kan dokumentere deres bæredygtighedsindsatser. I Erhvervsstyrelsen har vi også stort fokus på, hvordan digitalisering af bæredygtighedsrapportering kan gøre det lettere at være virksomhed.
Udover at Danmark håber at kunne nå rigtig langt i forhandlingerne om forenklingen af kravene til bæredygtighedsrapportering, også kendt som omnibuspakke I, så vil vi i det danske formandskab også sætte fokus på, hvordan vi kan digitalisere og automatisere rapportering, herunder på bæredygtighedsområdet, så det bliver nemmere for virksomheder at rapportere. Lykkes vi på sigt med det, vil vi i højere grad kunne indfri potentialerne med reguleringen, uden at det bliver for byrdefuldt for virksomhederne, forklarer Lea.
Linedansen mellem at sætte dagsordenen og være uvildig
At have EU-formandskabet er imidlertid en balancegang, for nok kan man sætte dagsordenen, men man skal samtidig være den uvildige vært, som kaldes neutral mægler i EU-sprog. Det vil sige, at Danmark skal lede drøftelserne og forhandlingerne i den tid, vi har formandskabet, men Danmark må ikke være drivende på bestemte holdninger. Vores vigtigste opgave er at finde kompromiser på tværs af alle medlemsstaterne, så der sikres fremdrift og fælles løsninger. Desuden er det en væsentlig pointe, at EU-arbejde generelt set foregår lige så meget i de uformelle netværk som i de formelle.
Når man lærer procedurerne i EU at kende, finder man ud af, at man rent faktisk ’bare’ sætter sig ned og snakker om tingene landene imellem. I de formelle fora bliver det mest en præsentation af hvert lands synspunkter, end det bliver uddybende diskussioner og vidensdeling. Mellem møderne kan man forhøre sig hos de andre landes repræsentanter om, hvor langt de fx er med digitalisering, og hvad de har gjort sig af erfaringer for at afsøge punkter, hvor man er enige. Dette arbejde foregår særligt i tiden op til det danske formandskab. Derfor har vi det sidste stykke tid også ofte taget af sted til Bruxelles med lidt luft omkring de formelle møder, så vi har tid til at netværke. Under formandskabet er det en lidt anden uformel proces, der fokuserer på at fremme forhandlingerne mellem landene, forklarer Louise.
Under det halve år, hvor Danmark har formandskabet, tager Louise og Lea til Bruxelles 3-4 gange til de formelle, og uformelle, møder, som de er med til at arrangere. Derudover står de også for en konference om bedre regulering og automatisk erhvervsrapportering i København med omtrent 100 deltagere fra EU-landene, Europa-Kommissionen, OECD og EØS-landene (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Men det er blot kalenderen for Louise og Lea – for som sagt er det hele det statslige apparat, der er drejet 20 grader og har sat fokus på at præge EU gennem møder, forhandlinger og arrangementer i Bruxelles og København.