Formålene med behandlingen af dine personoplysninger
Erhvervsstyrelsen udfører visse opgaver i relation til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme på vegne af Energistyrelsen, som er den kompetente myndighed for CBAM i Danmark. Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, Toldstyrelsen og EU-kommissionen udveksler informationer på baggrund af relevant lovgivning og deres respektive roller og funktioner.
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstof-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) udpeger Klima-, Energi- og Forsyningsministeren som kompetent myndighed. CBAM-bekendtgørelsen gør Erhvervsministeren ansvarlig for en del af den kompetente myndigheds funktioner og opgaver, herunder autorisation samt transaktioner i forbindelse med salg, returnering og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Som led i rollen som kompetent myndighed behandles dine personoplysninger til følgende formål:
Godkendelse af CBAM-klarerer, herunder:
- Behandling af ansøgning indsendt gennem CBAM-registret
- Behandling af yderligere indsendte oplysninger så som straffeattest
- Eventuelt behandling af sikkerhedsstillelse
- Risikoanalyse
- Løbende kontrol med overholdelse af betingelserne for godkendelse
- Høring af andre medlemsstater samt EU-kommissionen ved forventet godkendelse af CBAM-klarerer
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. CBAM-bekendtgørelsen, Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM), BEK nr. 1394 af 24/11/2025 § 4.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger, herunder økonomiske oplysninger samt navn og adresse.
- Fortrolige personoplysninger, herunder CPR-nummer og oplysninger om strafbare forhold.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Energistyrelsen
- Toldstyrelsen
- Statens Arkiver
- Relevante klageinstanser, herunder Erhvervsklagenævnet og Energi-klagenævnet
- EU-kommissionen
- Kompetente myndigheder for CBAM i andre lande i EU og EØS
Hvor dine personoplysninger stammer fra
Vi indsamler, registrerer og behandler personoplysninger fra blandt andet:
- CBAM-registret
- Energistyrelsen
- Toldstyrelsen
- Gældsstyrelsen
- Skattestyrelsen
- Rigspolitiet
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
- Kompetente myndigheder for CBAM i andre lande i EU og EØS
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger i op til 7 år.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Vi anvender automatiske afgørelser i vores sagsbehandling, jf. lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme § 10 stk. 2. Vores sagsbehandlingssystem anvender en risikomodel og indstiller ansøgninger til godkendelse eller manuel sagsbehandling. Risikomodellen kan anvende data fra ansøgningen og/eller data fra de enheder, som fremgår af punkt 6. Parametrene for profilering/risikovurdering vil blive justeret efter behov. Machine learning kan indgå i behandlingen.
Bebyrdende afgørelser vil altid blive behandlet manuelt. Herunder hører afslag på autorisation samt tilbagetrækning af autorisation.
Vi kan blandt andet anvende følgende data til profilering:
- Ansøgers oplysninger om forventet import, herunder varegruppe, mængde og værdi.
- Ansøgers regnskabsdata, herunder omsætning og overskud.
- Oplysninger om reelle ejere.
- Oplysninger fra andre kontrolområder i og uden for Erhvervsstyrelsen.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.