Nyhed

Ny lovgivning gør det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne med skattemæssig succession

Den 1. januar 2026 trådte nye regler i kraft, som gør det muligt for en virksomhedsejer at overdrage sit anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) til medarbejderne, uden at blive beskattet af købesummen. Dermed sidestilles overdragelse til medarbejdere med overdragelse af virksomheder til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde.

  • 15. januar 2026
  • Enklere regler og et velfungerende marked

Fra 1. januar 2026 kan virksomhedsejere overdrage deres virksomhed (ApS eller A/S) til medarbejderne via en medarbejderejevirksomhed, uden at blive beskattet af avancen på kapitalandelene.

Rigtig mange virksomhedsejere står over for at skulle overdrage deres virksomhed inden for en årrække. Mange kommer for sent i gang med generationsskiftet, hvilket medfører risiko for lukning og dermed tab af arbejdspladser.

De nye regler bidrager således til at løse den store generationsskifteudfordring en række virksomheder står overfor ved at mindske de skattemæssige barrierer for oprettelsen af medarbejderejede virksomheder.

Den medarbejderejevirksomhed skal være et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Derudover skal en række betingelser være opfyldt, bl.a. skal der overdrages mere end en tredjedel af virksomheden, ligesom der skal det være tale om en generel medarbejderordning, hvor alle medarbejdere som udgangspunkt har mulighed for at indtræde som deltagere og eje virksomheden på demokratisk vis med én stemme per deltager. Læs mere om betingelserne i bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Finansieringen af købet kan ske med kommende års overskud i den virksomhed, som medarbejderne er ansat i.