Nemhandel – fælles digital infrastruktur

Nemhandel er en fælles digital infrastruktur til brug for udveksling af forretningsdokumenter mellem virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark. Du kan læse mere om Nemhandel her.

  • Opdateret 15. maj 2025

Siden 2005 har Nemhandel været lovpligtig at gøre brug af til udveksling af e-fakturaer med myndigheder i Danmark. Nemhandel er en fælles digital infrastruktur, der sikrer standardisering og effektiv transport af forretningsdokumenter mellem to parters økonomisystemer på en enkel, hurtig og sikker måde. 

Nemhandel infrastrukturen består af: 

  • Fælles dokumentstandarder for finansielle data (OIOUBL og Peppol BIS)
  • Et fælles modtagerregister (Nemhandelsregisteret)
  • Et transportlag baseret på europæiske standarder (eDelivery AS4). 

Du kan finde de gældende standarder for e-faktura, jf. bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer og bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer der ikke er registreret efter bogføringsloven, her: 

Lovgrundlag

Virksomhedsguiden

Virksomhedernes guide til opstart, drift og udvikling.