Erhvervsstyrelsen har i dag, den 2. juli 2026, sendt et lovforslag i høring, som skal implementere ændringerne til CSRD. Ændringerne blev vedtaget med EU-Kommissionens Omnibuspakke 1, som er en del af arbejdet med at forenkle EU-reglerne og reducere de administrative byrder for europæiske virksomheder.
Lovforslaget indebærer blandt andet en væsentlig indskrænkning af, hvilke virksomheder der bliver omfattet af kravene om en bæredygtighedsrapportering. Fremover vil reglerne alene gælde virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår har mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning på over 3.530 mio. kr.
Samtidig lægges der op til, at kravet om en redegørelse for samfundsansvar ophæves allerede for regnskabsåret 2026.
Med lovforslaget forventes de administrative og økonomiske omkostninger, som virksomhederne oplever i forbindelse med bæredygtighedsrapporteringen, at blive væsentligt reduceret.
Du kan læse lovforslaget og afgive et høringssvar på høringsportalen. Fristen for at afgive høringssvar er torsdag den 20. august 2026.
Abonner på nyheder
Husk du kan abonnere på vores nyheder om bæredygtighed, og være blandt de første til at få besked, når der er nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen, hvis du ikke længere ønsker at modtage notifikationer eller nyheder.
Hjælp og vejledning
Har du spørgsmål vedrørende bæredygtighedsrapportering, er du velkommen til at skrive til Erhvervsstyrelsens postkasse [email protected]