EXPO Verdensudstillinger

Verdensudstillinger (EXPOs) er mega events hvor de deltagende lande brander dem selv og viser deres nyeste kunnen indenfor udstillingens tema.

  • Opdateret 22. januar 2026

Om Expo 2025

Verdensudstillinger er globale begivenheder, der er dedikeret til at finde løsninger på grundlæggende udfordringer for menneskeheden ved at tilbyde en rejse inden for et valgt tema gennem engagerende og fordybende aktiviteter.

EXPO 2025 var under temaet ”Designing Future Societies for Our Lives” være udstillingsvindue for globale bæredygtige løsninger for fremtidens samfund.  

  • Tidsplan: 13. april - 13. oktober 2025
  • Sted: Yumeshima, Osaka by, Kansai-regionen, Japan
  • Antal besøgende: 29 millioner mennesker

Dansk deltagelse i EXPO 2025

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige dannede fælles front og deltog med en fælles nordisk pavillon ved EXPO 2025. De nordiske landes mål var at styrke relationerne med Japan og japanske virksomheder, og deltagelsen understregede Nordens betydelige engagement i Japan. 

Ved samarbejde frem for konkurrence vil en fælles pavillon bygge videre på det nordiske brand og sætte et stærkt aftryk til verdensudstillingen. 1,6 millioner gæster besøgte den nordiske pavillon.

Den nordiske pavillon var designet af arkitektfirmaet Rimond og dækkede over en 1200 m2 stor og 17 m høj træstruktur, der illustrerede en tidløs og bæredygtig tankegang. Pavillonen rummeder fælles nordisk udstilling ’Nordic Circle’, en butik, en tagterrasse med café samt konference- og mødefaciliteter.

De danske platinpartnere i EXPO 2025

De danske platinpartnere i EXPO 2025: The A.P. Moller Foundatio, Novo nordisk foundation, Danish Crown, Lego

Hvem organiserer EXPO?

Når det officielle Danmark deltager i EXPO sker det typisk på baggrund af et offentligt-privat samarbejde, hvor staten og private sponsorer går sammen om at finansiere, udvikle og gennemføre udstillingen.

De år hvor Danmark officielt deltager, er det Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for organiseringen af de danske bidrag til EXPO-udstillingerne - og den markedsføring af Danmark, der finder sted på udstillingerne - mens den mellemstatslige organisation Bureau International des Expositions (BIE) er overordnet ansvarlig for organisering af verdensudstillingerne.

Spørgsmål om dansk deltagelse i EXPO