Publikation

Ex-post måling af NemLog-in3, MitID og næste generation Digital Post

Denne ex post-måling afdækker de administrative lettelser og omkostninger for erhvervslivet forbundet med NemLog-in3, herunder MitID Erhverv, MitID og Næste generation Digital Post.

  • 8. november 2024

I 2016 blev Regeringen, KL og Danske Regioner enige om en digitaliseringsstrategi, som skulle løbe fra 2016-2021. Strategien indebar bl.a. en ambition om, at der skulle udvikles nye generationer af NemID (MitID), NemLog-in (NemLog-in3) og Digital Post (Næste generation Digital Post). De tre systemer blev siden implementeret og udgjorde tilsammen et nemmere og mindre tidskrævende system for danske virksomheder. NemLog-in3, MitID og Næste generation Digital Post vurderes samlet set at have medført omstillingsomkostninger på knap 430 mio. kr. 

Derefter vurderer virksomhederne, at de årligt sparer knap 505 mio. kr. på deres interne tidsforbrug som følge af, at de nye systemer er nemmere at administrere.