Droneområdet er præget af hastig teknologisk udvikling og et voksende anvendelsespotentiale med stigende betydning for samfundet, både når det kommer til civile såvel som sikkerheds- og forsvarsmæssige formål.
På tværs af virksomheder, erhvervsorganisationer og myndigheder bliver der peget på, at bl.a. regler, godkendelsesprocesser og manglende testmuligheder udgør en barriere for innovation og udvikling af den danske droneindustri, både indenfor den civile og den sikkerheds- og forsvarsmæssige anvendelse.
Hvis du arbejder med droneteknologi og oplever at myndighedsgodkendelser eller andre former for regler gør det vanskeligt, eller måske helt umuligt, at udvikle, teste eller levere efterspurgte droneydelser til markedet, kan et regulatorisk sandkasseforløb være relevant for dig.
Erhvervsstyrelsen er udpeget som nationalt kontaktpunkt for regulatoriske sandkasser, der skal understøtte danske styrkepositioner indenfor bl.a. droneområdet. Indsatsen er et initiativ fra Iværksætteraftalen fra 2024.
I den forbindelse inviterer Erhvervsstyrelsen til et virtuelt informationsmøde onsdag den 4. februar kl. 12-12.30.
På mødet vil vi orientere om mulighederne for at anmode om at deltage i et regulatorisk sandkasseforløb på droneområdet
Program
- Velkomst
- Introduktion til regulatoriske sandkasseforløb på droneområde
- Gode råd, når du vil anmode om at deltage i et sandkasseforløb
- Q&A
Tilmelding sker via dette link
Du vil modtage et link via mail til deltagelse forud for arrangementet.
Kontakt
Ved eventuelle spørgsmål, kontakt Osama Salame