Nyhed

Ekstern høring om udkast til "Anbefalinger om god ledelse af demokratiske virksomheder"

Udvalget for god ledelse af demokratiske virksomheder sender hermed udkast til anbefalinger for god ledelse af demokratiske virksomheder i ekstern høring Høringsperioden varer fra 20. januar 2026 til og med 10. marts 2026. Det vil også være muligt at deltage i åbne dialogmøder om anbefalingerne.

  • 27. januar 2026
  • God virksomhedsledelse og samfundsansvar

Erhvervsministeren udpegede i december 2024 Udvalget for god ledelse af demokratiske virksomheder. Udvalgets opgave har været at udarbejde anbefalinger for god ledelse af demokratiske virksomheder. 

Formålet med anbefalingerne er at give bestyrelser i demokratiske virksomheder et målrettet værktøj og inspiration til at indrette sig optimalt for virksomheden, hvor der er fokus på kompetencer, transparens, langsigtet ejerskab og gode demokratiske rammer.

Anbefalingerne er for alle demokratiske virksomheder uanset størrelse, ejerkreds, organisation og branche.

Kontakt

Høringsperioden varer fra 20. januar 2026 til og med 10. marts 2026 og høringssvar kan sendes til udvalgets sekretariat:  

Åbne dialogmøder 

I forbindelse med den eksterne høring inviteres der til åbne dialogmøder, hvor der gives indblik i anbefalingernes indhold og de overvejelser, der ligger til grund for dem, samt praktisk viden om, hvordan virksomheder aktivt kan arbejde med anbefalingerne. Dialogmøderne er særligt målrettet bestyrelsesmedlemmer, direktører m.v. samt rådgivere, men er åbne for alle interesserede. 

Dagsorden for dialogmøderne er: 

  • Præsentation af anbefalingerne og overvejelserne bag 
    v/Rie Odsbjerg Werner, forperson for Udvalget for god ledelse af demo-kratiske virksomheder.
  • Kort indlæg fra Kooperationen og Tænketanken Demokratisk Erhverv om hvorfor der er vigtigt at arbejde med god ledelse 
    v/ hhv. Anne Seiersen, direktør for Kooperationen og Jens Jonatan Steen, direktør for Tænketanken Demokratisk Erhverv
  • Åben dialog 

Datoer og tilmelding 

Dialogmøderne afholdes: 

  • Online d. 6. februar 2026 kl. 10-12.
  • I København den 24. februar 2026 kl. 13-15
  • I Aarhus den 25. februar 2026 kl. 14-16