Indledning
Den regnskabsmæssige behandling af immaterielle anlægsaktiver kan være kompleks og dokumentationskravene er høje. Især når virksomheder indregner udviklingsprojekter, skal der udøves betydelige skøn over eksempelvis størrelsen af de omkostninger, som er nødvendige for at færdiggøre udviklingsprojektet, og de indtægter/besparelser, som udviklingsprojektet forventes at medføre.
Erhvervsstyrelsen har derfor haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af immaterielle anlægsaktiver, blandt andet i form af en tema-kontrol, hvor der blev fokuseret på, om virksomheder, som indregner væsentlige immaterielle anlægsaktiver, følger årsregnskabslovens bestemmelser herfor.
På baggrund af blandt andet styrelsens temakontrol kan styrelsen konstatere, at flere virksomheder ikke følger årsregnskabslovens bestemmelser vedr. immaterielle anlægsaktiver.
Formålet med nærværende er således at beskrive styrelsens vigtigste observationer og nogle af de overtrædelser, som styrelsen har konstateret i forbindelse med sin kontrol. Nærværende kan dermed bidrage som vejledning til de virksomheder, der indregner immaterielle anlægsaktiver – i det omfang de omtalte forhold også er relevante for dem.
Styrelsen har nedenfor beskrevet nogle af de konkrete overtrædelser vedr. indregning af immaterielle anlægsaktiver, som er konstateret ved bl.a. styrelsens temakontrol.
De fleste sager, hvor styrelsen har valgt at udføre en mere dybdegående kontrol, har omhandlet indregning af udviklingsprojekter i balancen, hvorfor en stor del af denne vejledning omhandler dette.
Kapitel
1
Generelt om indregning af udviklingsprojekter i balancen
1
I henhold til årsregnskabslovens § 33, stk. 1, skal et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt.
I henhold til samme bestemmelse, så kan virksomheder i regnskabsklasse B og C mellem dog undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder, jf. også årsregnskabslovens § 83, stk. 1, modsætningsvist.
Vælger virksomheden at tilvælge bestemmelser fra en højereliggende regnskabsklasse, så skal virksomheden opfylde alle krav til indregning og måling, samt oplysningskrav m.v., der vedrører de tilvalgte bestemmelser, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 6. Tilvalget skal således ske systematisk og konsekvent.
I henhold til årsregnskabslovens § 83, stk. 1, skal store virksomheder indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. Kravet om indregning af udviklingsomkostninger som et aktiv i balancen, jf. § 83, gælder således for regnskabsklasse C stor og D og er et tilvalg for regnskabsklasse B og regnskabsklasse C mellemstor, jf. årsregnskabslovens § 33, stk. 1, 3. pkt. sammenholdt med samme lovs § 83, stk. 1.
Indregning af udviklingsprojekter i balancen forudsætter, at årsregnskabslovens generelle bestemmelser for indregning og måling kan opfyldes.
I henhold til årsregnskabslovens § 33, stk. 1, så skal et aktiv som nævnt indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. De internationale regnskabsstandarder, IFRS, anvendes i stor udstrækning til at udfylde årsregnskabslovens rammebestemmelser.
I lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 83 fra 2001 (lovforslag nr. L138 af 10. januar 2001) henvises der til den internationale regnskabsstand IAS 38 ”Immaterielle aktiver” som fortolkningsgrundlag vedr. aktivering af udviklingsprojekter;
Udover forslagets krav om identificering og hensigt til at udnytte projektet er det som for alle aktiver en forudsætning for aktivering, at udviklingsprojektet har en værdi for virksomheden. Dette afgøres bl.a. ud fra, om produktets tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist, om virksomhedens ledelse har tilkendegivet sin hensigt om at fremstille og markedsføre produktet, om virksomheden har tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at færdiggøre, producere og sælge produktet, og om der kan påvises et marked for produktet. Se hertil IAS 38…
I en sag havde en virksomhed indregnet afholdte omkostninger til medarbejderuddannelse under udviklingsprojekter i balancen.
Styrelsen vurderede i sagen, at virksomhedens uddannelsesomkostninger ikke kunne indregnes som henholdsvis udviklingsprojekter under udførelse og færdiggjorte udviklingsprojekter. Dette skyldes, at uddannelsesomkostningerne ikke opfylder definitionen på et aktiv, da en medarbejder ikke er under virksomhedens kontrol, idet en medarbejder har ret til at stoppe et uddannelsesforløb eller et ansættelsesforhold, jf. definitionen på ”Aktiver” i bilag 1, C, nr. 1, til årsregnskabsloven.
I den forbindelse lagde styrelsen også vægt på, at en virksomhed normalt har utilstrækkelig kontrol over de forventede fremtidige fordele hidrørende fra en kvalificeret medarbejderstab til, at de opfylder definitionen på et immaterielt aktiv, jf. § 33, stk. 1, i årsregnskabsloven og IAS 38, afsnit 15.
Udgifter til forskningsprojekter opfylder heller ikke indregningskriterierne på et aktiv, jf. årsregnskabslovens § 33, stk. 1, da det i en forskningsfase ikke kan dokumenteres, at der foreligger et immaterielt aktiv, som vil frembringe sandsynlige fremtidige økonomiske fordele. Omkostninger til forskning skal derfor ikke indregnes i balancen, men skal omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Udviklingsprojekter skal derfor adskilles fra forskningsprojekter.
Som beskrevet i lovbemærkningerne til § 83 i lovforslag nr. L138 af 10. januar 2001, er forskning grundlæggende og planlagte undersøgelser, der er foretaget for at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt. Udvikling er derimod anvendelsen af forskningsresultater eller anden viden i en plan eller skitse til fremstilling af nye eller væsentligt forbedrede materialer, anordninger, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser forud for påbegyndelsen af en erhvervsmæssig produktion eller brug.
I IAS 38, afsnit 52-64, redegøres der nærmere for, hvordan der skelnes mellem forskningsfase og udviklingsfase.
Kapitel
2
Betingelser for aktivering af udviklingsprojekter
2
Når udviklingsprojekter er blevet adskilt fra forskningsprojekter, er der i henhold til IAS 38, afsnit 57, en række andre kriterier, som virksomheden skal kunne demonstrere og dokumentere, er opfyldt;
- Projektet er teknisk muligt at færdiggøre
- Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet
- Virksomheden har evnen til at anvende eller sælge det endelige produkt eller proces
- Virksomheden har udarbejdet en plan for, hvordan fremtidige økonomiske fordele udnyttes
- Virksomheden har tilstrækkelige ressourcer til at færdiggøre projektet
- Kostprisen kan måles pålideligt
Indregning af udviklingsprojekter i balancen kan alene ske fra det tidspunkt, hvor alle ovenstående betingelser er opfyldte. Indtil dette tidspunkt skal omkostninger vedrørende udviklingsprojekter indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen.
For at dokumentere, hvordan et immaterielt aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele, vurderer en virksomhed de fremtidige økonomiske fordele, den vil modtage fra aktivet, ved at anvende bestemmelserne i IAS 36 ”Værdiforringelse af aktiver”, jf. henvisningen hertil i IAS 38, afsnit 60.
IAS 36 kræver bl.a., at det på hver balancedag vurderes, om værdien af virksomhedens aktiver er blevet forringet. Hvis der er en indikation på dette, skal der gennemføres en nedskrivningstest, hvor genindvindingsværdien af det pågældende aktiv (eller gruppe af aktiver) opgøres. Jf. henvisningen i IAS 38, afsnit 60, er dette også et krav allerede ved første indregning af et udviklingsprojekt.
Der skal således foreligge projektplaner og budgetter som viser, at det er sandsynligt, at projektet gennemføres og er rentabelt, inden virksomheden starter med at indregne omkostninger til et udviklingsprojekt, som et aktiv i balancen. Hvis dokumentationen først udarbejdes på et senere tidspunkt, er det alene omkostninger afholdt efter dette tidspunkt, som kan indregnes i balancen.
Ved en nedskrivningstest dokumenteres et aktivs værdi ved at fastlægge de forventede indtægter fra aktivet og fratrække de forventede omkostninger for de enkelte år. Disse nettopengestrømme tilbagediskonteres, hvorved aktivets nytteværdi på statusdagen fremkommer.
Denne værdi er samtidig den maksimale værdi, som aktivet kan indregnes til i balancen. Er den bogførte værdi lavere, kan virksomheden dog ikke opskrive værdien til den beregnede nytteværdi. Regnskabsmæssigt skal en salgsværdi fratrukket forventede omkostninger dog også opgøres, hvis nytteværdien er mindre end den bogførte værdi og salgsværdien formodes at være væsentligt højere end nytteværdien.
I en sag havde en virksomhed indregnet udviklingsomkostninger i balancen, som et igangværende udviklingsprojekt, men virksomheden havde i en årrække ikke videreudviklet på projektet og den indregnede værdi af projektet var derfor uændret. Virksomheden havde ligeledes haft begrænset aktivitet i flere år.
Virksomheden kunne ikke fremskaffe fyldestgørende dokumentation for, hvorledes virksomheden kunne færdiggøre og videreudvikle på projektet, herunder hvordan virksomheden ville skaffe finansiering til færdiggørelse.
Styrelsen vurderede derfor, at det ikke kunne sandsynliggøres, at virksomheden havde tilstrækkeligt med personale, knowhow og likviditet til at færdiggøre, videreudvikle og vedligeholde de udviklede projekter, jf. årsregnskabslovens §§ 33 og 83.
Det var styrelsens vurdering, at virksomheden skulle have udført en nedskrivningstest på balancetidspunktet, jf. årsregnskabslovens § 42, stk. 1, idet virksomhedens manglende ressourcer til at færdiggøre produkterne var en indikation på, at produkternes genindvindingsværdi var lavere end den indregnede kostpris.
I en anden sag, havde en virksomhed indregnet omkostninger til udvikling og test af et lægemiddel, som et udviklingsaktiv.
Virksomheden havde udført forsøg med lægemidlet og vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at virksomheden fik godkendt deres fase 3 studier af lægemidlet. Sandsynligheden var baseret på en gennemsnitlig godkendelsesprocent.
I den konkrete sag vurderede styrelsen, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at virksomhedens udviklingsprojekt opfyldte kriterierne for aktivering.
Styrelsen lagde bl.a. vægt på, at der ved vurderingen af sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele, ikke udelukkende kan tages udgangspunkt i en gennemsnitlig godkendelsesprocentssats for en lægemiddeltype, eftersom denne sats ikke tager højde for de specifikke risici og udfordringer tilknyttet det pågældende lægemiddel.
Virksomheden havde allerede i tidligere år gennemført et fase 3 forsøg med lægemidlet, som dog ikke udviste de ønskede positive resultater. Der var derfor igangsat en proces med et nyt fase 3 forsøg. Dette understreger den meget store risiko, der var i forbindelse med projektet.
Styrelsen har noteret, at der tilsyneladende er en branchestandard, hvorefter virksomheder er meget tilbageholdne med at aktivere udviklingsomkostninger. Dette er netop baseret på den meget store risiko, der erfaringsmæssigt er i forbindelse med udviklingen af disse produkter.
Ud fra en samlet vurdering var det styrelsens opfattelse, at virksomhedens udviklingsprojekt ikke levede op til årsregnskabslovens § 33, eftersom der var væsentlig usikkerhed forbundet med en eventuel godkendelse og derved også med eventuelle fremtidige økonomiske fordele heraf.
Styrelsen vurderede således i sagen, at virksomhedens udviklingsprojekt ikke kunne indregnes i balancen, fordi betingelserne i årsregnskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., ikke var opfyldte.
Kapitel
3
Kostpris og omkostninger, som berettiger til indregning som udviklingsprojekter
3
Immaterielle aktiver skal som hovedregel måles til kostpris, jf. årsregnskabslovens § 36. Dette gælder uanset, om aktiverne er erhvervet mod vederlag eller er internt udviklede aktiver.
I henhold til IAS 38, afsnit 66, skal kostprisen for et internt oparbejdet immaterielt aktiv indeholde alle de omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til dets tiltænkte brug fra det tidspunkt, hvor aktivet første gang opfylder indregningskriterierne. Omkostninger, der direkte kan henføres, er eksempelvis:
- omkostninger til materialer og tjenesteydelser
- gager, løn og andre personaleomkostninger
- honorarer og gebyrer for registrering af immaterielle rettigheder
- afskrivninger på patenter og licenser, der er anvendt til at frembringe aktivet.
Herudover kan kostprisen indeholde omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis omkostningerne vedrører udviklingsperioden, jf. årsregnskabslovens § 40.
Som anført ovenfor, kan afskrivninger på patenter og licenser, der er anvendt til at frembringe aktivet, indregnes i udviklingsprojektet, jf. IAS 38, afsnit 66. Erhvervede immaterielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver skal derfor ikke indregnes i selve udviklingsprojektet, men som selvstændige aktiver i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 33, stk. 2.
I takt med, at de pågældende aktiver bruges som forudsat i udviklingsprojektet, afskrives de ”ind i” udviklingsprojektet. Opfyldes betingelserne for indregning af udviklingsprojektet i balancen ikke, indregnes de pågældende afskrivninger i stedet i resultatopgørelsen.
Som anført er det i henhold til årsregnskabslovens § 33, stk. 1, et krav for indregning af udviklingsprojekter, at kostprisen kan måles pålideligt, herunder at der er etableret pålidelige processer og procedurer, der sikrer, at der kan ske korrekt og præcis registrering, så der kan ske en pålidelig allokering af omkostningerne til projektet, herunder er det f.eks. et krav i forhold til lønninger, at der er brugt et tidsregistreringssystem til registrering af timer på udviklingsprojektet eller anvendt en fordelingsnøgle til præcis allokering af omkostningerne.
Styrelsen har i en sag konstateret, at en virksomhed ikke opfyldte alle betingelserne ved første indregningstidspunkt. Ligeledes havde virksomheden indregnet omkostninger på udviklingsprojektet, som ikke kunne indregnes.
I den konkrete sag havde virksomheden i årsrapporten ændret regnskabspraksis, således at udviklingsprojekter blev indregnet i balancen. Tidligere var udviklingsomkostninger omkostningsført i resultatopgørelsen. Som følge af ændringen i regnskabspraksis blev også omkostninger vedrørende tidligere regnskabsår indregnet i balancen.
Virksomheden kunne ikke dokumentere, at udviklingsprojektet ved første indregningstidspunkt ville skabe sandsynlige fremtidige indtægter i form af en oversigt over de forventede indtægter og omkostninger, som beskrevet ovenfor, jf. IAS 36, afsnit 30-31.
Derudover lagde styrelsen bl.a. også i sin afgørelse vægt på, at virksomheden fejlagtigt havde indregnet omkostninger på udviklingsprojektet, som ikke burde være indregnet på selve udviklingsprojektet, herunder f.eks. separate immaterielle og materielle anlægsaktiver, såsom skriveborde, telefoner og rettigheder til software. Yderligere havde virksomheden i opstartsåret vurderet, at det var et rent udviklingsår, hvorfor alle omkostninger til løn var indregnet på udviklingsprojektet.
Styrelsen vurderede i den konkrete sag, at der måtte være en del af tidsforbruget for f.eks. ledelsen, som måtte vedrøre den daglige ledelse af virksomheden, herunder administrative opgaver, hvorfor styrelsen vurderede, at ikke alle virksomhedens lønninger kunne indregnes som en del af udviklingsprojektet Styrelsen vurderede, at de samlede fejl medførte, at kostprisen ikke opfyldte kravet om pålidelig måling i regnskabsårene.
Ydermere kunne virksomheden ikke dokumentere, at virksomheden havde udarbejdet en beskrivelse af projektet, herunder en plan for færdiggørelse af projektet samt finansiering heraf på tidspunktet, hvor virksomheden påbegyndte indregning af omkostningerne i balancen.
Styrelsen vurderede således, at de samlede omkostninger til udvikling ikke kunne indregnes i balancen, men derimod skulle omkostningsføres.
Kapitel
4
Reserve for udviklingsomkostninger
4
I henhold til årsregnskabslovens § 83, stk. 2, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i posten ”Reserve for udviklingsomkostninger” under egenkapitalen. Årsregnskabslovens § 41, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på denne reserve, hvorfor reserven skal korrigeres for udskudt skat.
Kravet om reserve for udviklingsomkostninger er indarbejdet i loven ved ændringslov nr. 738 af 1. juni 2015. Der blev medtaget en overgangsbestemmelse i loven, hvorfor der alene er krav om etablering af en reserve for de udviklingsomkostninger, der afholdes og indregnes i balancen for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.
Styrelsen har konstateret, at flere virksomheder mangler at hensætte en reserve for udviklingsomkostninger under egenkapitalen. Ligeledes har styrelsen konstateret, at der i flere sager er indregnet et forkert beløb, bl.a. fordi der ikke er taget højde for udskudt skat, hvorfor det indregnede beløb bliver for højt.
Kapitel
5
Oplysninger om særlige forudsætninger
5
I henhold til årsregnskabslovens § 88 a, skal en virksomhed oplyse om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning og måling af udviklingsprojekter. Kravet gælder fra regnskabsklasse C stor, men når eksempelvis en klasse B virksomhed vælger frivilligt at indregne udviklingsprojekter, så er det styrelsens vurdering, at det følger af de almindelige krav om systematisk og konsekvent tilvalg, at også dette oplysningskrav skal opfyldes, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 6.
Af lovbemærkningerne til § 88 a, fremgår det bl.a., at der for udviklingsprojekter konkret skal oplyses om de særlige forudsætninger, som virksomheden har anvendt i forbindelse med indregning og måling af udviklingsprojekter.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at oplysningerne om udviklingsprojekter kan omfatte den forventede fremdrift i projekterne og oplysninger om det forventede marked for det udviklede produkt. Regnskabsbruger skal således ved gennemgang af beskrivelsen få en forståelse af, hvad grundlaget er for indregning og måling af de konkrete projekter. En overordnet og generel beskrivelse er derfor ikke tilstrækkelig.
Det er styrelsens vurdering, at kravet alene er relevant for ikke-færdiggjorte udviklingsprojekter, idet færdigudviklede projekter antages at være i brug og dermed at de skaber indtægter for virksomheden. Endvidere bliver disse udviklingsprojekter også afskrevet over brugstiden.
Styrelsen har konstateret, at flere virksomheder, som indregner udviklingsomkostninger i balancen, ikke får givet oplysninger om de særlige forudsætninger, der ligger til grund for indregning og måling af udviklingsprojektet. Nogle virksomheder har helt undladt oplysningerne, mens andre ikke giver tilstrækkelige oplysninger.
Kapitel
6
Afskrivninger på færdiggjorte udviklingsprojekter
6
I henhold til årsregnskabslovens § 43, stk. 1, skal kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.
Yderligere fremgår det af IAS 38, afsnit 97, som anvendes som fortolkningsgrundlag til årsregnskabslovens rammebestemmelser, at;
Det afskrivningsberettigede beløb for et immaterielt aktiv med begrænset brugstid skal allokeres systematisk over aktivets brugstid. Afskrivning skal påbegyndes, når aktivet er disponibelt til brug, dvs. når det er bragt til den lokalitet og i den stand, der kræves for at sikre den af ledelsen planlagte anvendelse.
Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal således påbegyndes på det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
Styrelsen har i en sag konstateret, at en virksomhed havde færdiggjort virksomhedens udviklingsprojekt, men ikke havde påbegyndt afskrivning heraf. Virksomheden havde udviklet et system, hvor en del af systemet var i brug og generede omsætning, mens en anden del fortsat var under udvikling.
Styrelsen vurderede, at den del af virksomhedens udviklingsaktiver, som var i brug, skulle afskrives. At der fortsat blev arbejdet med videreudvikling af systemet kunne således ikke begrunde, at virksomheden kunne undlade at afskrive på hele udviklingsprojektet.
Styrelsen vurderede således i sagen, at der var et hovedmodul og nogle tillægsmoduler til systemet. Hovedmodulet var i brug og genererede omsætning. Tilpasningen af systemet til nye ændringer og processor anså styrelsen for at være tillægsmoduler til hovedmodulet. Udviklingsprojekter vedrørende tillægsmodulerne skulle afskrives, når de var klar til brug.
Kapitel
7
Immaterielle anlægsaktiver, der opskrives til dagsværdi
7
I henhold til årsregnskabslovens § 41, stk. 1, kan immaterielle anlægsaktiver opskrives til dagsværdi, hvis de handles på et aktivt marked.
Et aktivt marked defineres som et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.
I en sag havde en virksomhed opskrevet immaterielle anlægsaktiver, bestående af kvoter, til dagsværdi. Kvoterne var opskrevet i henhold til årsregnskabslovens § 41, således at opskrivningerne var bundet på egenkapitalen.
Som nævnt, er det et krav, at de immaterielle anlægsaktiver handles på et aktivt marked, hvis de opskrives til dagsværdi, jf. § 41, stk. 1.
Styrelsen vurderede i sagen, at der ikke kunne anses at være et ”aktivt marked” for de af virksomheden indregnede kvoter, idet der manglede tilstrækkelig hyppighed og omfang af transaktioner med de specifikke kvoter, som virksomheden havde indregnet på balancedagen. Den opgjorte dagsværdi af kvoterne kunne ikke direkte aflæses på markedet og var derfor baseret på skønsmæssig prisfastsættelse. Styrelsen havde blandt andet undersøgt et register over handler med individuelt omsættelige kvoter. Registeret over handler udviste meget store prisvariationer for handler foretaget inden for samme måned, ligesom der kun kunne ses få handler med sammenlignelige kvoter.
På den baggrund vurderede styrelsen, at der på balancedagen ikke eksisterede et aktivt marked for handel med de af virksomheden ejede kvoter. Styrelsen vurderede således, at virksomheden skulle måle kvoterne til kostpris, jf. årsregnskabslovens § 36, og afskrive efter årsregnskabslovens § 43.
Det er styrelsens vurdering, at et ”aktivt marked” for immaterielle anlægsaktiver formentlig må antages at eksistere i sjældne tilfælde. Der kan i nogle tilfælde siges at være et aktivt marked for eksempelvis CO2-kvoter, fiskekvoter og lignende kvoter, men det kræver, som nævnt, at der er et marked, hvor transaktioner med aktivet finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.
Kapitel
8
Afslutning
8
Styrelsen har med denne vejledning redegjort for nogle af de fejl vedrørende den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, som styrelsen har konstateret i forbindelse med sit kontrolarbejde. Nærværende er derfor tiltænkt som vejledning til de virksomheder, som indregner immaterielle anlægsaktiver, således at de kan vurdere, om de omtalte forhold også er relevante for dem.
De fleste sager, hvor styrelsen har valgt at udføre en mere dybdegående kontrol, har omhandlet indregning af udviklingsprojekter i balancen. Indregning af udviklingsprojekter i balancen er et krav for regnskabsklasse C stor. Det er dog frivilligt at tilvælge indregning for virksomheder i regnskabsklasse B og C mellemstor. Såfremt det tilvælges, skal virksomhederne være opmærksomme på at opfylde årsregnskabslovens regler og krav.
Der er i loven medtaget en lempelse for regnskabsklasse B og C mellemstor, netop fordi det er ressourcekrævende at opfylde regler og krav vedr. indregning af udviklingsaktiver. Det forhold, at mindre virksomheder ikke skal indregne udviklingsaktiver, skal derfor ses som en hjælp til og en lempelse for disse mindre virksomheder, hvorfor styrelsen forventer, at disse virksomheder nøje overvejer, om de kan opfylde dokumentationskravene, inden de vælger at indregne udviklingsprojekter i balancen.