Nyhed

Erhvervsstyrelsen har indbragt en statsautoriseret revisor for Revisornævnet for at have overtrådt uafhængighedsreglerne ved afgivelse af vurderingsberetning til brug for en kapitalforhøjelse i en børsnoteret virksomhed

Erhvervsstyrelsen har iværksat en undersøgelse af en vurderingsberetning afgivet i forbindelse med en kapitalforhøjelse i en børsnoteret virksomhed og samtidig overtagelse af kapitalandelene i en anden virksomhed.

  • 21. juni 2023
  • Kontrol og tilsyn

Undersøgelsen førte til en indbringelse af den statsautoriserede revisor for overtrædelse af uafhængighedsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, idet revisor har afgivet vurderingsberetningen, mens to værdiansættelsesrapporter, der lå til grund for værdiansættelsen af de aktiver, der blev overtaget ved kapitalforhøjelsen, og som revisor har erklæret mindst svarer til kapitalforhøjelsen, var udarbejdet af et netværksfirma til den revisionsvirksomhed, som vurderingsberetningen er afgivet gennem. 

Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed overfor revisorer og revisionsvirksomheder, og kan iværksætte undersøgelser, hvis der vurderes at være risiko for, at en revisor har overtrådt reglerne. Hvis en revisor overtræder reglerne, kan det føre til, at Erhvervsstyrelsen indbringer vedkommende for Revisornævnet, som det er sket i denne sag.

Læs resumé af afgørelsen

Kontakt