Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Pressemeddelelse17.04.2015

Virksomheder er glade for væksthusene

Emner: Vækst og iværksætteri, Virksomhed og erhverv

En ny opgørelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at de fem regionale væksthuse leverer de bedste resultater nogensinde. De har haft stor, positiv indflydelse på bundlinjen i de virksomheder, som i 2014 modtog sparring.

Væksthusene lever op til deres navn. Det slår Erhvervsstyrelsen fast i en opgørelse af de fem regionale væksthuses resultater i 2014. Den viser en meget høj tilfredshed blandt virksomhederne med Væksthusenes sparring, og viser samtidig sort på hvidt, at virksomhederne får konkret udbytte. Virksomheder, som går ud af væksthusenes døre med en vækstkortlægning og en vækstplan, klarer sig bedre på hele tre parametre.


Set over en to-årig periode har virksomhederne:

  • ansat 10,3 procent flere medarbejdere
  • haft en vækst i omsætning på 12,4 procent
  • øget eksporten med 15,5 procent


Når man sammenligner disse tal med en kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder, cementeres tendensen: De virksomheder, der benytter Væksthusene, klarer sig ganske enkelt bedre. Samlet har den bedre performance blandt væksthusenes kunder skabt en mervækst på over 1.300 job og 2,7 mia. kr i omsætning i løbet af 2 år fra 2012-2014.
Vicedirektør Anders Hoffmann i Erhvervsstyrelsen glæder sig over resultaterne:

Væksthusene viser, at de skaber værdi for virksomhederne, at de er en troværdig partner, når det handler om at skabe vækst og beskæftigelse. Der er stadig plads til udvikling, og vi er meget optaget af, at væksthusene til enhver tid leverer en skarp kerneydelse og med den rigtige arbejdsdeling i forhold til deres samarbejdspartnere.

På landsplan har 2.124 iværksættere og virksomheder i 2014 fået sparring i et væksthus, og derudover har flere tusinde virksomheder deltaget i konferencer, workshops eller andre aktiviteter, som væksthusene stod bag. Det er en stigning i forhold til tidligere år, og mere end 90 procent af virksomhederne svarer, med forløbet i frisk erindring, at dialogen med væksthusene har påvirket udviklingen i deres virksomhed positivt.

Det er kommunerne, som driver væksthusene med udgangspunkt i en aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet. Og Niels Arendt Nielsen, kontorchef for Arbejdsmarked og Erhverv i KL, er meget tilfreds med, at væksthusene har opfyldt de ambitiøse mål:

Væksthusene er blevet det knudepunkt i erhvervsfremmesystemet, som vi ønsker. Det er stedet, hvor iværksættere og virksomheder med ambitioner om vækst får hjælp til at realisere deres potentiale. Væksthusene spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at få gang i den lokale vækst. Det er vigtigt for kommunernes og det lokale erhvervslivs udvikling.

De fem regionale Væksthuse blev stiftet af kommunerne i 2007 på baggrund af aftaler mellem regeringen og KL. Pr. 1. januar 2011 overgik også finansieringen af Væksthusene til kommunerne, der kompenseres via bloktilskuddet.

 

> Opgørelse af De regionale Væksthuses resultatmål 2014

 

Kontakt: pressemedarbejder Karen Købsted, 3529 1639 / karkob@erst.dk

 

FAKTA:

 

Væksthusenes præstationer i 2014

KL og regeringen indgik i 2013 en national aftale for Væksthusenes indsats i 2014. Den nationale aftale opstillede ti konkrete mål, som Væksthusenes skulle opfylde:

 

  • Væksthusene har på landsplan gennemført 2.124 vækstkortlægninger for iværksættere og virksomheder. Det er knap 6 procent over det opstillede mål. Væksthusene har i tillæg haft besøg af over 3.385 virksomheder som deltagere i andre aktiviteter, fx konferencer, workshops etc.
     
  • Væksthusene har i gennemsnit henvist 89 procent af de virksomheder, der har modtaget en vækstkortlægning, videre til private eller offentlige tilbud. Af de henviste blev 78 procent henvist til private rådgivere.
     
  • Væksthuskundernes tilfredshed med Væksthusenes ydelse, opgjort som en Net Promoter Score er på 71 og viser altså en væsentlig fremgang fra nulpunktsmålingen på 56 i 2012.
     
  • 91 pct. udtrykker i brugerevalueringen, at sparring med Væksthusene har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad på en række udpegede kerneområder som fx ikke erkendte udfordringer, overordnet strategi, langsigtede vækstambitioner, forretningskoncept, kunderelationer, organisation og drift.
     
  • Virksomheder, der benyttede Væksthuset i 2012, har over en toårig periode frem til 2014 haft en gennemsnitlig vækst i beskæftigelsen på 10,3 procent. Når man sammenligner med kontrolgrupper, kontrolleret og vægtet for region, branche og størrelse, har Væksthusenes brugere i snit et forspring på 7,7 procentpoint.
     
  • De tilsvarende tal for omsætning viser en gennemsnitlig vækst for Væksthuskunder på 12,4 procent og for kontrolgruppen på 3,2 procent, eller et forspring på 9,2 procentpoint.
     
  • Endelig viser opgørelsen at virksomheder, der har benyttet Væksthusenes i 2012 to år senere har en gennemsnitlig vækst i salg til udlandet på 15,8 procent, hvor tilsvarende tal for kontrolgruppen ligger på 9,6 procent, og altså viser en forskel på 6,2 procentpoint.
     
  • Erhvervsstyrelsen har kigget på andelen af virksomheder med betydelig vækst på min. 20 procent i 2 sammenhængende år og min 10 ansatte efter måleperioden. Opgørelsen viser, at 12 procent af disse virksomheder har benyttet et Væksthus inden for de seneste 5 år. 
     
  • Vurderingen af Væksthusenes resultater er foretaget af Erhvervsstyrelsen – baseret på gennemsnit for de fem Væksthuse.

Væksthusene rolle

  • Væksthusene har til opgave uvildigt og gratis - sammen med den enkelte virksomhed – at kortlægge virksomheders muligheder og barrierer for vækst. Væksthuset skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan hjælpe virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale.
     
  • Væksthusene skal være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem og bidrage til en styrket vækstkultur. Væksthusene skal skabe samarbejde mellem relevante aktører og tage initiativ til arrangementer, som styrker vækstkulturen.
     
  • Væksthusene kan udvikle – og som operatører gennemføre – projekter, udbudt af staten, regionerne, EU, der udløser uudnyttet vækstpotentiale og skaber vækstmuligheder for virksomhederne.
     
  • Væksthusenes aktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører.