Virk

Virk samler tre indholdsområder: Virk Indberet, Virk Startvækst og Virk Data. På det personaliserede Mit Virk kan virksomheder og rådgivere få overblik over indberetninger, data og andre værktøjer.

Virk Indberet

Virk Indberet samler alle myndigheders og kommuners erhvervsrettede indberetninger. Det er på Virk Indberet, du fx indberetter moms, indsender årsregnskab eller ændrer din virksomhed.

Virk Indberet indeholder cirka 1600 digitale indberetningsløsninger fra myndigheder og kommuner, og du kommer med det samme ind til de mest benyttede løsninger. Øvrige indberetningsløsninger er kategoriseret efter emne, så du hurtigt finder netop den løsning, du søger.

Stort set alle virksomheder i Danmark benytter Virk Indberet, når de indberetter til myndighederne. Der foretages cirka 3.5 mio. indberetninger gennem Virk Indberet hvert år.

Virk Startvækst

Virk Startvækst hjælper virksomheden med opstart, udvikling og vækst. Her får du overblik over, hvordan du kommer godt i gang, og hvordan du fortsat kan skabe vækst i din virksomhed. Virk Startvækst giver også overblik over de offentlige støtteordninger, der findes.

Virk Startvækst hjælper virksomheden med opstart, udvikling og vækst. Her er der adgang til kompetent rådgivning og sparring både for små og nystartede iværksættere og for etablerede virksomheder, der vil udvikle nye metoder, markeder og produkter.

På Virk Startvækst kan du også få overblik over de forskellige offentlige støtteordninger, der hjælper en virksomhed i vækst.

Med Virk Startvækst skal virksomhederne kun søge viden ét sted for at blive klædt på til at træffe de rigtige valg eller den rigtige beslutning, og det skaber grobund for vækst.

Virk Startvækst har næsten 1,1 mio. besøg om året.

Virk Data

Virk Data er et datakatalog med erhvervsrelevante data fra offentlige myndigheder. Her er også adgang til et App Market med løsninger og applikationer bygget på offentligt tilgængelige data. Virk Data bliver løbende udviklet.

På Virk Data kan man både finde data i rå form og en markedsplads for løsninger, som baserer sig på offentlige data.

På Virk Datas App Market vil man fx kunne finde Solenergi og andre innovative apps, der er bygget på baggrund af offentligt tilgængelige data. Solenergi kan beregne, hvordan man placerer solpaneler optimalt. Appen er udviklet ved hjælp af offentligt tilgængelige kort- og geodata, og i juni måned vandt den Erhvervsstyrelsens Case Competition i kategorien "mest innovative brug af offentlige data".

Frie grunddata er et led i digitaliseringsstrategien om at skabe mere gennemsigtighed i det offentlige. Virk Data bliver omdrejningspunkt for offentliggørelse af de store mængder data og genveje til at finde applikationer, som omsætter data til brugbar viden for beslutningstagere.

Mit Virk

Mit Virk kan virksomhederne samle deres foretrukne løsninger og lave personlige genveje.

Mit Virk indeholder en beskedboks, så virksomhederne kan holde sig opdaterede om aktuelle og kommende indberetninger, tilbud og frister fra myndighederne.

Mit Virk giver også overblik over årsrapporter, CVR-data og notifikationer fra fx Arbejdstilsynet.

Til virksomheder, der eksporterer, eller overvejer at komme i gang med det, er der mulighed for at slå udenlandske virksomheder op i European Business Registre.

På Mit Virk kan virksomheden slå sine udenlandske samarbejdspartnere op i European Business Register, bestille en serviceattest eller finde en samling af eksportrelevante værktøjer.