1
Kapitel
Introduktion til indberetning af ikke-finansielle nøgletal
Kapitel
Er virksomheden omfattet af årsregnskabslovens krav om redegørelse for samfundsansvar? Du har mulighed for frivilligt at opmærke (i detaljen) de ikke-finansielle nøgletal, også kendt som ESG-nøgletal (se boks 1), som virksomheden opgør i forbindelse med den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a.
Når virksomheden digitalt indberetter sine ESG-nøgletal i årsrapporten, er det muligt at skabe øget gennemsigtighed om virksomhedens redegørelse for samfundsansvar. I denne vejledning får du en oversigt over en række ESG-nøgletal, som mange virksomheder i dag redegør for, og en vejledning til, hvordan de frivillige felter benyttes i forbindelse med den digitale indberetning.
Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Rådet og Europa-Parlamentets direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blev offentliggjort i EU-Tidende den 16. december 2022. Reglerne i CSRD vil påvirke den rapportering af bæredygtighedsoplysninger, som de omfattede virksomheder skal foretage, når direktivet er implementeret i dansk lovgivning. CSRD erstatter det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD)CSRD kan læses her:
Hvad er ESG-nøgletal?
ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). ESG har udviklet sig til at blive et værktøj, som virksomheder kan bruge til at give et mere nuanceret billede af deres virksomhed. I dag anvendes ESG-data i vidt omfang til at kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi over for investorer, som anvender nøgletallene til at vurdere, hvor risikable virksomhederne er, og til, sammen med de finansielle data, at få det fulde overblik over omkostningerne forbundet ved at investere i dem. En troværdig afdækning af ESG-drevne muligheder og risici er med til at sikre sammenhæng mellem kerneaktiviteter, ESG-politikker og kommunikation.
Hvorfor rapportere om ESG-nøgletal?
Samfundsansvar er i forvejen et meget bredt område, og virksomheden har måske allerede brugt mange ressourcer på dens redegørelse for samfundsansvar, så hvorfor introducerer et koncept som ESG-nøgletal?
ESG-nøgletal bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder og erstatter i stigende grad den kvalitative beskrivelse i redegørelsen for samfundsansvar med en kvantitativ og håndgribelig rapporteringsform.
Ved at bruge ESG-nøgletal om virksomhedens historiske performance inden for samfundsansvar, styrker det gennemsigtigheden på området over for virksomhedens kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. Brugen af ESG-nøgletal giver også virksomheden et bedre datagrundlag med henblik på strategiudvikling og risikoanalyse, især hvis virksomheden også sætter måltal for de forskellige ESG-nøgletal.
Hvad er måltal?
Det er muligt frivilligt at opmærke et måltal for virksomhedens ESG-nøgletal. Et måltal giver oplysninger om virksomhedens ambition fremadrettet i forhold til samfundspåvirkningen af virksomhedens aktiviteter på både kortere og længere sigt. Det kan f.eks. være mål for virksomhedens CO2-udledning, der kan vise, hvilke mål virksomheden har for reduktion af udledningen. Fastsættelse af måltal og redegørelse herfor er frivilligt. Måltallet kan fastsættes, som virksomheden finder det meningsfuldt og relevant i forhold til sin forretning og branchespecifikke forhold.
Kort om årsregnskabslovens krav om redegørelse for samfundsansvar
De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Reglerne følger af årsregnskabslovens § 99 a og omfatter alle store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D.
Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som i to på hinanden følgende år overskrider to af følgende størrelser:
- en balancesum på 156 mio. kr.
- en nettoomsætning på 313 mio. kr.
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
Virksomheder i regnskabsklasse D er statslige aktieselskaber og virksomheder, der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
ESG-nøgletal og årsregnskabslovens krav om redegørelse for ikke-finansielle nøgletal
ESG-nøgletal er et andet ord for årsregnskabslovens begreb ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, jf. § 99 a, stk. 3, nr. 3. ESG-nøgletal er et alment kendt og benyttet værktøj, som har til formål at måle virksomhedens indsats på bestemte forretningsaktiviteter. Sådanne indikatorer kan også anvendes på ikke-finansielle områder som f.eks. miljøforhold og sociale forhold.
Redegørelsen for samfundsansvar skal indeholde oplysninger om de ESG-nøgletal, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. Loven indeholder ikke krav om anvendelse af specifikke ESG-nøgletal, men de ESG-nøgletal, som virksomheden udarbejder og anvender, skal oplyses i redegørelsen.
Når virksomheden anvender ESG-nøgletal, så skal virksomheden være opmærksom på, at kravene i årsregnskabslovens § 53, stk. 1, finder anvendelse. Det betyder, at en virksomhed som en del af sin anvendte regnskabspraksis skal redegøre for de indregningsmetoder og det målegrundlag, der er anvendt i ledelsesberetningen. Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed skal redegøre for indregning og målegrundlag for ESG-nøgletal, dvs. at det skal fremgå af redegørelsen i ledelsesberetningen, hvordan ESG-nøgletal er beregnet.
2
Kapitel
Placeringen af redegørelsen for samfundsansvar og digital indberetning
Kapitel
Det er udgangspunktet, at virksomhedens redegørelse for samfundsansvar skal gives i selve ledelsesberetningen. Ledelsesberetningen er en del af årsrapporten, som digitalt indberettes til Erhvervsstyrelsen.
En virksomhed har dog mulighed for at vælge mellem flere andre måder for offentliggørelse af den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar. Det er alene ved redegørelse i årsrapporten, at det er muligt at anvende de frivillige felter til digital opmærkning af redegørelsen for samfundsansvar, læs mere herom i vejledningen til indsendelsesbekendtgørelsen.
Nye felter til ESG-nøgletal i XBRL-taksonomien
Virksomhedens årsrapport skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. Det skal ske i XBRL og PDF-format eller inline XBRL-format. Ved indberetning i strukturerede formater som XBRL og inline XBRL benyttes en såkaldt taksonomi. En taksonomi er en slags indholdsfortegnelse over de felter, som kan være i den strukturerede del af årsrapporten. Konkret betyder det, at informationerne i årsrapporten opmærkes til elementer i taksonomien.
Erhvervsstyrelsens taksonomi indeholder felter for ESG-nøgletal. Felterne er et frivilligt supplement til taksonomien, der også indeholder felter til brug for opmærkning af virksomhedernes politikker for samfundsansvar og redegørelse for processer for nødvendig omhu (due diligence).
Felterne vedrørende ESG-nøgletal kan ses som et idékatalog. Kataloget består af et overskueligt antal nøgletal, som allerede i dag anvendes af en række virksomheder, og som ofte efterspørges af investorer, kunder og øvrige samarbejdspartnere. Virksomheden kan bruge idékataloget som inspiration til, hvilke ESG-nøgletal, der kan være relevante til virksomhedens egen redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten. De foreslåede ESG-nøgletal er opstillet i taksonomien i samme strukturerede format, som du kender fra taksonomien for finansielle nøgletal.
Denne vejledning beskriver nedenfor forslag til definition af og beregningsmetode for de enkelte ESG-nøgletal. Erhvervsstyrelsen har foreslået bredt anerkendte og anvendte definitioner og metoder. Det er dog også muligt for hvert enkelt nøgletal at angive og beskrive sin egen valgte beregningsmetode. Uanset om du bruger en bredt anerkendt definition eller din egen beregningsmetode, skal opgørelsesmetoden beskrives i årsrapporten.
Klimakompasset
Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Energistyrelsen lavet Klimakompasset for at hjælpe særligt små- og mellemstore virksomheder med at beregne deres klimaaftryk og få overblik over, hvordan klimabelastningen fordeler sig på deres forskellige aktiviteter og scopes.
Du kan læse mere om klimakompasset på virksomhedsguidens hjemmeside.
Klimakompasset er vejledende i forhold til beregning af virksomhedens klimaaftryk og et værktøj til selv at komme i gang med at beregne klimaaftrykket.
Når CSRD bliver implementeret i dansk lovgivning og træder i kraft kommer der fælles europæiske bæredygtighedsstandarder, som de virksomheder, der bliver omfattet af CSRD, skal bruge til deres bæredygtighedsrapportering. Derfor kan der løbende ske en videreudvikling af idékataloget og taksonomien for ESG-nøgletal. Virksomheden kan dog allerede nu opleve en større efterspørgsel efter information om sit arbejde med samfundsansvar, f.eks. fra investorer eller kunder, og det er derfor en god idé at overveje at begynde på en systematisk kommunikation om virksomhedens arbejde.
Ved at bruge ESG-nøgletal i redegørelsen og opmærke dem digitalt ved indberetningen af årsrapporten sikres en digital adgang til oplysningerne i et maskinlæsbart format. Analytikere, investorer og andre kan hente oplysninger for hver enkelt virksomhed eller ved brug af et API.
3
Kapitel
Centrale opmærksomhedspunkter og begreber
Kapitel
Branchemæssige forskelle
Hvilke konkrete nøgletal, der er relevante at fokusere på, afhænger af virksomhedens aktiviteter og forretningsmodel. Det er i forvejen et krav i årsregnskabsloven § 99 a, at virksomheden skal rapportere om de væsentligste risici forbundet med samfundsansvar i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter. Det kan derfor være et godt sted at starte med virksomhedens væsentligste risici for at danne sig et overblik og udvælge de relevante fokusområder for at finde de ESG-nøgletal, som er relevante at arbejde videre med. Udgangspunktet bør være de ESG-nøgletal, der allerede bruges til rapportering i den interne ledelsesrapportering.
Trin-for-trin guide til XBRL
XBRL-genereringen af årsrapporten kan både være noget, som virksomheden selv ordner, men det kan også f.eks. være virksomhedens revisor, anden rådgiver eller en ekstern IT-leverandør. Nedenfor følger en guide til, hvordan man finder de relevante opmærkningsfelter.
Opmærkning af ESG-nøgletal foregår på samme måde som andre opmærkninger i taksonomien.
Felterne til ESG-idékataloget kan ses fra følgende taksonomier og frem:
- ÅRL-taksonomi af 2020.10.01
- IFRS-DK 20201220
Virksomhederne kan således benytte felterne i idékataloget, hvis de aflægger årsrapport både efter årsregnskabsloven og IFRS.
Felterne til ESG-idékataloget kan ses fra følgende taksonomier og frem:
- ÅRL-taksonomi af 2020.10.01
- IFRS-DK 20201220
Virksomhederne kan således benytte felterne i idékataloget, hvis de aflægger årsrapport både efter årsregnskabsloven og IFRS.
Det illustreres herunder, hvordan idékataloget ser ud i taksonomien:
Idékataloget, som hedder 'Klima, Social og Governance data' er en undermappe til 'Redegørelse for samfundsansvar' i årsrapport-taksonomien.
Herudover kan virksomheden ligeledes indberette sit eget ESG-nøgletal, hvis idékataloget ikke er fyldestgørende, som illustreret herunder:
I mappen ’Detaljer om Klima, Social og Governance data’ kan virksomheden oprette egne ESG-nøgletal.
4
Kapitel
Sådan kan du rapportere ESG-nøgletal
Kapitel
Vejledning til kvantitative nøgletal og beregningsmetoder
Idékataloget, som udvidelsen af XBRL-taksonomien er lavet på baggrund af, indeholder en række frivillige nøgletal, som bl.a. er udvalgt på baggrund af FSR, Finansforeningen og Nasdaqs bud på 15 ESG-nøgletal fra 2019 samt Erhvervsstyrelsens egen undersøgelse af brugen af ESG-nøgletal i årsrapporter.
| Nummer | ESG-nøgletal | XBRL-felt | Forslag til beregningsmetode | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|
| 1 | CO2, Absolut scope 1-udledning | CO2 Absolute Scope 1 Emission Environment Data | Aktiviteter i virksomheden (A) * emissionsfaktorer (B) |
For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 2 | CO2, Absolut scope 2-udledning | CO2 Absolute Scope 2 Emission Environment Data | Aktiviteter i virksomheden (A) * Emissionsfaktorer (B) | For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 3 | CO2, Absolut scope 3-udledning | CO2 Absolute Scope 3 Emission Environment Data | Aktiviteter i virksomheden (A) * emissionsfaktorer (B) | For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 4 | CO2, Total | CO2 Total Environment Data | Scope 1 + Scope 2 + Scope 3 | For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 5 | CO2, Total ift. omsætning | Carbon Intensity Environment Data | CO2 Total / nettoomsætning | For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 6 | Energiforbrug | Energy Consumption Enviroment Data | ∑ (brugt brændselstype (t) * energifaktor pr. type brændsel) pr. brændselstype + (brugt elektricitet (inkl. vedvarende energi) (MWh)*3,6) + (brugt fjernvarme/ fjernkøling inkl. vedvarende kilder til varme/køling (GJ)). | Beregningsmetode som foreslået af FSR – Danske Revisorer, Nasdaq og Finansforbundet i rapporten EGS-hoved- og nøgletal i årsrapporten |
| 7 | Energi intensitet | Energy Intensity Enviroment Data | Samlet energiforbrug / nettoomsætning | |
| 8 | Vedvarende energiandel | Share Of Renewable Energy Environment Data |
(Vedvarende energi / Energiforbrug) * 100 | |
| 9 | Vandforbrug | Water Consumption Enviroment Data | Summen af alt forbrugt vand - brutto | |
| 10 | Affaldshåndtering - summen af Farligt affald | Hazardous Waste | Andel af farligt affald sendt til destruktion | Læs mere om definitionen af farligt affald på Miljøstyrelsens hjemmeside |
| 11 | Affaldshåndtering - andel af genanvendeligt affald | Recyclable waste | Andelen af samlet affald, som sendes til genanvendelse | For yderligere information, se venligst Klimakompasset på Virksomhedsguiden |
| 12 | Sygefravær | Sickness Absence Social Data | Sygetimer / antal arbejdstimer (inkl. overarbejde) * 100 | |
| 13 | Arbejdsulykker | Lost Time Injury Frequency Social Data |
(Antal arbejdsulykker * 1.000.000) / total antal arbejdstimer for alle FTE’r | FTE står for full time equivalents dvs. fuldstidsækvivlalenter. |
| 14 | Medarbejder-omsætning | Employee Turnover Social Data | (Frivillige + Ufrivillige forladende FTE’er) / FTE’er) * 100 | FTE står for full time equivalents dvs. fuldtidsækvivalenter. |
| 15 | Medarbejder-tilfredshed | Employee Satisfaction Social Data | Andel af medarbejdere som er tilfredse med at arbejde hos X – fra medarbejderundersøgelse | |
| 16 | Kønsdiversitet i organisationen | Gender Diversity All Employees Social Data | (Kvindelige FTE’er + Kvindelige midlertidige arbejdere) / (Fuldtids-arbejdsstyrken)) * 100 | FTE står for full time equivalents dvs. fuldtidsækvivalenter. |
| 17 | Kønsdiversitet i direktionen | Gender Diversity Management Social Data |
Andel af kvindelige direktionsmedlemmer af det samlede antal direktionsmedlemmer (i procent) | |
| 18 | Kønsdiversitet i øvrige ledelseslag | Gender Diversity Other Management Levels Social Data |
Andel af kvindelige ledere af det samlede antal ledere (i procent) | |
| 19 | Kønsdiversitet i øverste ledelseslag | Gender Diversity Board Of Directors Sociale Data | Andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer ud af den samlede bestyrelse (i procent) | |
| 20 | Lønforskel mellem CEO og medarbejdere | CEO Pay Ratio Social Data | CEO kompensation / Median medarbejderløn. | |
| 21 | Lønforskel mellem køn | Gender Pay Ratio Social Data | Forskellen mellem den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige lønmodtagere og for kvindelige lønmodtagere i procent af den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige lønmodtagere. |
Vejledning til redegørelse om politikker og due diligence-processer
For nærmere vejledning til hvordan virksomheden kan arbejde med politikker om samfundsansvar for miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold og personaleforhold samt forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse, herunder krav i årsregnskabslovens § 99 a, se nedenstående tekstboks.
Årsregnskabslovens § 99 a krav om redegørelse for politikker for samfundsansvar
Kravene i § 99 a indebærer, at virksomhederne indledningsvis skal tage stilling til, om de har politikker for samfundsansvar på følgende fire forhold:
- Miljøforhold, herunder reduktion af virksomhedens klimapåvirkning
- Sociale forhold og personaleforhold
- Respekt for menneskerettigheder
- Antikorruption og bestikkelse
Virksomheden skal for hvert politikforhold, hvor den har en politik, give oplysninger om indholdet af denne politik. Det er således ikke tilstrækkeligt, at virksomheden oplyser, at den har en politik for et givent forhold, som eksempelvis miljø. Virksomheden skal også beskrive indholdet af den pågældende politik.
Oplysninger skal gives i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning af samfundet.
Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar. Det er således uden betydning, om dokumentet er benævnt politik eller retningslinjer eller lignende. Dette følger af lovens grundlæggende princip i § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der skal tages hensyn til de reelle forhold fremfor formaliteter uden reelt indhold.
Virksomheder, som ikke har politikker for samfundsansvar, eller ikke har politikker for samfundsansvar på alle områder, skal oplyse og give en begrundet forklaring herfor i sin redegørelse. Virksomheden kan ikke nøjes med blot at oplyse, at virksomheden ikke har en politik for samfundsansvar for f.eks. miljøforhold.
Et fravalg skal forklares og begrundes for hvert af de 4 forhold; 1) miljø og klima, 2) sociale forhold og personaleforhold, 3) respekt for menneskerettigheder og 4) anti-korruption og bestikkelse.
En due diligence proces handler om at identificere, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø, sociale forhold og ift. korruption, der afledes af virksomhedens aktiviteter. Med andre ord betyder due diligence, at virksomheder bør kende til og beskrive risikoen for, at negative indvirkninger kan finde sted som følge af virksomhedens aktiviteter, og på den baggrund gennemføre tiltag, som kan begrænse risikoen.
Oplysninger om processer for nødvendig omhu (due diligence)
Årsregnskabslovens § 99 a indeholder krav om oplysninger om processer for nødvendig omhu (due diligence).
Redegørelsen skal – for hvert af de fire politikforhold (miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold vedr. respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse), hvor virksomheden har politikker – indeholde oplysninger om virksomhedens processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender sådanne processer.
Årsregnskabsloven pålægger ikke virksomheden at foretage ikke-finansiel due diligence, men hvis virksomheden anvender sådanne processer, har den pligt til at oplyse om dem i sin redegørelse.
Hvis virksomheden ikke anvender sådanne processer for et eller flere af de fire politikforhold, er der ikke krav om, at redegørelsen indeholder oplysninger herom eller en begrundelse herfor.
Opmærkning af politikker og oplysninger om due diligence
Virksomheden har mulighed for særskilt at opmærke både sine politikker for samfundsansvar og oplysning om due diligence-processer.
Det vil være naturligt at redegøre for, hvorfor virksomheden eventuelt ikke har en due diligence-proces for et eller flere af politikforholdene, selvom det ikke er et krav. Opmærkningen af dette kan ligeledes foretages på nedenstående XBRL-felter.
| Nummer | Navn | XBRL-felt |
|---|---|---|
| 1 | Processer for Due Diligence – forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder | DescriptionOfProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Human Rights |
| 2 | Manglende due diligence | ExplanationThatTheEntityHasNoProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Human Rights |
| 3 | Processer for Due diligence – Miljøforhold – herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet | DescriptionOfProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Environment Member |
| 4 | Manglende due diligence | ExplanationThatTheEntityHasNoProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Environment Member |
| 5 | Processer for Due diligence – bekæmpelse af korruption og bestikkelse | DescriptionOfProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On AntiCorruption And Bribery Member |
| 6 | Manglende due diligence | ExplanationThatTheEntityHasNoProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On AntiCorruption And Bribery Member |
| 7 | Processer for Due diligence – sociale- og personaleforhold | DescriptionOfProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Social Conditions And Labor Practices Member |
| 8 | Manglende due diligence | ExplanationThatTheEntityHasNoProcessesForDueDiligence i kombination med Policies On Social Conditions And Labor Practices Member |
| 9 | Politik for forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder | DescriptionOfTheContentOfCorporateSocialResponsibilityPolicies i kombination med Policies On Human Rights |
| 10 | Manglende politik | ExplanationThatEntityHasNoPoliciesOnSocialResponsibility i kombination med Policies On Human Rights |
| 11 | Politik for miljø - herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet | DescriptionOfTheContentOfCorporateSocialResponsibilityPolicies i kombination med Policies On Environment Member |
| 12 | Manglende politik | ExplanationThatEntityHasNoPoliciesOnSocialResponsibility i kombination med Policies On Environment Member |
| 13 | Politik for bekæmpelse af korruption og bestikkelse | DescriptionOfTheContentOfCorporateSocialResponsibilityPolicies i kombination med Policies On AntiCorruption And Bribery Member |
| 14 | Manglende politik | ExplanationThatEntityHasNoPoliciesOnSocialResponsibility i kombination med Policies On AntiCorruption And Bribery Member |
| 15 | Politik for sociale- og personaleforhold | DescriptionOfTheContentOfCorporateSocialResponsibilityPolicies i kombination med Policies On Social Conditions And Labor Practices Member |
| 16 | Manglende politik | ExplanationThatEntityHasNoPoliciesOnSocialResponsibility i kombination med Policies On Social Conditions And Labor Practices Member |
5
Kapitel
Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD)
Kapitel
EU-Kommissionen opfordrer virksomheder til at anvende anbefalingerne fra Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) i deres redegørelse for samfundsansvar. Danmark bakker op om TCFD og på den baggrund anbefales virksomheder, såfremt de har de fornødne ressourcer til rådighed at påbegynde arbejdet med scenarieanalyse, navnlig ift. klima-relaterede nøgletal, jf. anbefalinger fra TCFD. TCFD anbefaler blandt andet, at virksomheder rapporterer deres CO2 scope 1-, scope 2- og scope 3-udledninger, hvilket relaterer sig til ESG-nøgletal nr. 1-3 i idékataloget.
TCFD anbefaler desuden, at virksomheden beskriver, hvordan den identificerer, bedømmer og håndterer sine klimarelaterede risici. Disse anbefalinger relaterer sig til felt nr. 11 ovenfor om ”Politik for miljø - herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet” i XBRL-taksonomien.
TCFD blev nedsat i 2015 med Michael Bloomberg som formand, og TCFD offentliggjorde i juni 2017 deres anbefalinger til en mere effektiv klimarelateret rapportering. Anbefalingerne har dermed til hensigt at øge virksomheders forståelse for, hvordan klimarelaterede risici og muligheder kan påvirke deres forretning samt styrke kommunikationen herom til investorer og andre eksterne interessenter.
TCFD’s anbefalinger er frivillige og omhandler rapporteringer om klimarelaterede oplysninger i årsrapporten. Hvis virksomheden ønsker at følge TCFD’s anbefalinger, vil det kort fortalt indebære:
- Inkludering af klimarisici og relaterede økonomiske konsekvenser (f.eks. nettoresultat, adgang til kapital og nedskrivning af aktiver) i finansielle indberetninger, som er underlagt interne styringsprocesser i lighed med øvrige regnskabsaflæggelsesprocesser.
- Inddragelse af fremadrettede scenarieanalyser, herunder 2ºC-scenarier, i virksomheders strategiplanlægning.
- Integrering af klimarisici i eksisterende procedurer for risikostyring iht. følgende to kategorier:
- Overgangsrisici til lavere kulstoføkonomi, der omfatter politik og jura, teknologi, omdømme og markedsændringer for at nedsætte og tilpasse krav til klimaændringer.
- Klimarisici forbundet med de fysiske påvirkninger.
- Rapportering om klimarelaterede muligheder så som ressourceeffektivitet, energikilder, tjenester, markeder og modstandsdygtighed.