Vejledning om

Tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet

Denne vejledning beskriver bestemmelserne i telelovens §§ 52 og 54. Herudover afgrænses de enkelte bestemmelsers anvendelsesområde.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. februar 2012
 

1
Kapitel
Indledning

Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov i kraft (Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester).

Loven indebærer, at konkurrenceforholdene på telemarkedet primært reguleres ved konkrete afgørelser, som Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen) træffer på baggrund af markedsundersøgelser. Denne fremgangsmåde er baseret på reglerne i EU’s teledirektivpakke. Reguleringen kaldes for sektorspecifik konkurrenceregulering.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at teleselskaber overholder den sektorspecifikke  konkurrenceregulering. Det sker i henhold til telelovens § 52. Derudover er der i telelovens § 54 hjemmel til for eksempel at tilpasse individuelle vilkår i aftaler mellem teleselskaber, hvor forpligtelser i medfør af en markedsafgørelse eller øvrige lovbestemmelser er overholdt, men hvor det alligevel findes rimeligt at tilpasse et vilkår i en aftale.

Samtidig med lovens ikrafttræden trådte bekendtgørelse nr. 398 af 2. maj 2011 om alternativ tvistbilæggelse mellem udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter bekendtgørelsen om alternativ tvistbilæggelse) i kraft. Hensynet bag bekendtgørelsen er at sikre muligheder for alternativ konfliktløsning, hvor parterne er enige om valget af konfliktløsningsmetode.

Denne vejledning beskriver bestemmelserne i telelovens §§ 52 og 54. Herudover afgrænses de enkelte bestemmelsers anvendelsesområde.

 

2
Kapitel
Tilsynsbestemmelsen i telelovens § 52

Telelovens § 52 har følgende ordlyd:

”§ 52. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette afsnit
og regler udstedt i medfør heraf.”

Bemærk:

IT- og Telestyrelsen blev nedlagt pr. 3. oktober 2011. Styrelsens opgaver varetages pr. 1. januar 2012 af Erhvervsstyrelsen.

Telelovens § 52 anvendes til at konstatere, om den sektorspecifikke konkurrencelovgivning og regler udstedt i medfør heraf, herunder markedsafgørelser, der er truffet efter lovens §§ 40 og 41, er blevet overholdt og eventuelt pålægge konkrete initiativer til at bringe en manglende overholdelse til ophør.

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af bestemmelsen blandt andet føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, som en udbyder med en stærk markedsposition er blevet pålagt i en  markedsafgørelse. Det kan fx dreje sig om forpligtelser vedrørende udarbejdelse af standardtilbud, om ikke-diskrimination og om priskontrol.

Erhvervsstyrelsens tilsyn kan udøves på baggrund af en klage eller af egen drift.

Hvis Erhvervsstyrelsens tilsyn udøves på baggrund af en klage, vil styrelsen efter modtagelsen af klagen søge sagen oplyst mest muligt. Dette sker først og fremmest ved at vurdere, om styrelsen har modtaget alle relevante oplysninger for at kunne udøve tilsynet. Vurderer styrelsen, at der skal indhentes flere oplysninger, kontaktes klageren med anmodning om disse. Herefter vil der blive
foretaget relevant partshøring, hvor sagens parter, herunder det teleselskab sagen omhandler, vil blive hørt. I den forbindelse kan styrelsen også indhente yderligere relevant information. Som led i sagsoplysningen kan der også afholdes møder – enten med alle involverede parter repræsenteret eller hver for sig med de enkelte parter. Når styrelsen finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst, vil der blive truffet afgørelse. Afgørelsen vil herefter blive meddelt klager og det teleselskab, der klages over, samt eventuelle øvrige parter.

Tilsynssager, der tages op af egen drift, kan eksempelvis opstå, hvis styrelsen i forbindelse med en anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik, jf. nedenfor, bliver opmærksom på, at et teleselskab muligvis ikke overholder sine forpligtelser efter teleloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Tilsyn med standardtilbud – eksempel på proces
Tilsyn med et standardtilbud foregår på den måde, at Erhvervsstyrelsen i første omgang modtager et standardtilbud fra et teleselskab, der i en markedsafgørelse er pålagt at udarbejde og offentliggøre et sådant tilbud. Der kan være tale om et helt nyt standardtilbud eller om ændringer af allerede gældende standardtilbud.

Når Erhvervsstyrelsen har modtaget standardtilbuddet, vurderer styrelsen, om der skal foretages en vejledende branchehøring over standardtilbuddet. En branchehøring vil typisk være relevant, hvis der er tale om et helt nyt standardtilbud eller standardtilbud for et nyt engrosprodukt. Ligeledes vil Erhvervsstyrelsen gennemføre en høring, hvis der er tale om ændringer af standardtilbuddet, som vurderes at være af væsentlig betydning for branchen.

Formålet med en vejledende høring er at indhente branchens praktiske erfaringer med standardtilbuddenes vilkår og hensigtsmæssighed. Dette kan give styrelsen en mere nuanceret baggrund for at vurdere, om standardtilbuddene er i overensstemmelse med telelovgivningen, og om vilkårene i standardtilbuddene er rimelige henset til, hvad der følger af den relevante markedsafgørelse.

Erhvervsstyrelsen foretager også en egen vurdering af, om standardtilbuddet er i overensstemmelse med teleloven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder den markedsafgørelse, som standardtilbuddet vedrører. Ved sin vurdering inddrager Erhvervsstyrelsen eventuelle høringssvar. Styrelsens gennemgang af Erhvervsstyrelsen standardtilbud er ikke en godkendelsesordning. Uanset om styrelsen indledningsvis vurderer, at et standardtilbud ikke er i strid med teleloven eller regler udstedt i medfør heraf, eller har truffet afgørelse herom, er dette ikke til hinder for, at styrelsen af egen drift eller på baggrund af en klage på et senere tidspunkt
træffer ny afgørelse vedrørende standardtilbuddet.

Undervejs i processen vil det ofte være relevant for Erhvervsstyrelsen at søge forskellige forhold afklaret ved kontakt til det teleselskab, der har udarbejdet standardtilbuddet. I nogle tilfælde vil denne proces føre til, at teleselskabet af egen drift ændrer vilkår i standardtilbuddet, som, Erhvervsstyrelsen har givet umiddelbart udtryk for, ikke er i overensstemmelse med de forpligtelser, teleselskabet er pålagt. Erhvervsstyrelsen vil i disse tilfælde vurdere, om det ændrede
vilkår opfylder forpligtelserne pålagt i medfør af teleloven.

Erhvervsstyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser om, at standardtilbuddet ikke er i overensstemmelse med reglerne, herunder pålagte forpligtelser. I den forbindelse kan Erhvervsstyrelsen påbyde teleselskabet at bringe den manglende overholdelse til ophør. Herunder kan styrelsen eksempelvis træffe afgørelse om, at bestemte vilkår i standardtilbuddet skal ændres.

En afgørelse om ændring af et standardtilbud kan for eksempel gå ud på at påbyde det pågældende teleselskab at ændre et givet vilkår eller en given pris. Den konkrete udmøntning heraf kan overlades til teleselskabet.

En anden mulighed er, at Erhvervsstyrelsen i afgørelsen fastsætter nærmere angivne krav til indholdet af eksempelvis et vilkår eller en pris, som ligeledes bringer standardtilbuddet i overensstemmelse med reglerne i teleloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Resultatet af Erhvervsstyrelsens tilsyn med standardtilbuddet meddeles det pågældende teleselskab og offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Standardtilbuddene træder i kraft på tidspunktet for teleselskabets offentliggørelse. Eventuelle ændringer på baggrund af Erhvervsstyrelsens tilsyn vil skulle indarbejdes i et revideret standardtilbud. Styrelsen vil typisk give en frist på én måned til at revidere standardtilbuddet.

 

3
Kapitel
Bestemmelsen om ”rimelige anmodninger” (herunder alternativ tvistbilæggelse) – telelovens § 54 samt bekendtgørelsen om alternativ tvistbilæggelse

Telelovens § 54 har følgende ordlyd:

§ 54. IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse i sager om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik i overensstemmelse med forpligtelser pålagt efter §§ 33, stk. 2, 41, eller regler udstedt i medfør af § 49.  Anmodningen skal være fremsat af en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som kan  påberåbe sig eller er omfattet af § 4, stk. 2.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest fire måneder efter, at en udbyder af offentlige elektroniske  kommunikationsnet eller -tjenester har indbragt sagen for IT- og Telestyrelsen, eller fra sagen er overgået fra alternativ tvistbilæggelse, jf. stk. 4.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan i stedet for at træffe afgørelse efter stk. 1 beslutte, at sager om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om  indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang og samtrafik, skal overgå til  alternativ tvistbilæggelse, hvis styrelsen skønner, at dette vil være mest egnet til løsning af tvisten. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om alternativ tvistbilæggelse.

Stk. 4. Hvis en af de implicerede udbydere af offentlige elektroniske  kommunikationsnet eller -tjenester i en sag omfattet af stk. 1, der er overgået til alternativ tvistbilæggelse efter stk. 3, anmoder om det, træffer IT- og Telestyrelsen afgørelse i sagen efter stk. 1

Efter denne bestemmelse kan en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har forhandlet om netadgang eller samtrafik, men ikke har kunnet nå til enighed med modparten, anmode Erhvervsstyrelsen om at afgøre tvisten.

Forudsætningen for at anvende bestemmelsen er, at den anmodning, som tvisten vedrører, er fremsat af en udbyder, som kan påberåbe sig eller er omfattet af lovens § 34, stk. 2.

Efter telelovens § 34, stk. 2, skal udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -  tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold til lovens § 33, stk. 2, § 41 eller regler udstedt i medfør af § 49, tilbyde andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler  om netadgang og samtrafik på vilkår og betingelser, som er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.

Til illustration af, hvad der ligger bag formuleringen ”rimelig anmodning”, kan fx tages udgangspunkt i telelovens § 42 om netadgang. Det fremgår af bestemmelsen, at en udbyder med stærk markedsposition kan forpligtes til at tilbyde netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer, tjenester og associerede faciliteter. Herunder kan udbyderen pålægges at imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. En sådan rimelig anmodning kan blandt andet gå ud på, at et teleselskab har brug for ”noget mere” end der fx er aftalt i det standardtilbud, som udbyderen med stærk markedsposition har udarbejdet. Det kan således tænkes, at et teleselskab i et konkret tilfælde har brug for en helt særlig adgang, der vurderes rimelig under de konkrete omstændigheder.

Udgangspunktet for Erhvervsstyrelsens vurdering af, om der foreligger en rimelig anmodning, er princippet om, at tvister skal forsøges løst af parterne på markedet. Erhvervsstyrelsen vil således i sin vurdering søge belyst, hvorfor det selskab, som har fremsat en anmodning, der afslås af det andet teleselskab, ikke kan ”nøjes med” at antage det til enhver tid gældende standardtilbud.

Teleselskaberne kan anmode om Erhvervsstyrelsens bistand til konfliktløsning umiddelbart efter, at én af dem har vurderet, at der er behov herfor i forbindelse med en verserende forhandling. Sagen kan indbringes af både det teleselskab, som anmoder om netadgang eller samtrafik, og den udbyder, som er pålagt forpligtelse til at give netadgang eller samtrafik.

Eksempel på en sag efter § 54, stk. 1
Et eksempel på en tvist, der kan vurderes af Erhvervsstyrelsen er, at parterne er uenige om et eller flere vilkår eller priser i en konkret aftale, der enten er ved at blive forhandlet på plads eller er ved at blive ændret. Af tidligere sager kan fremhæves ønsker fra teleselskaber om at ændre på tekniske eller økonomiske aftalevilkår. Eksempelvis har et teleselskab ønsket at kunne anvende en anden teknisk funktionalitet i form af multipleksering af kredsløb i forbindelse med transmission, som ikke fremgik af den aftale, som var gældende mellem de to involverede selskaber. Et andet teleselskab ønskede at få indarbejdet vilkår i aftalen om kompensation, og konkret blev udbyderen med stærk markedsposition forpligtet til at indarbejde vilkår om kompensation ved degradering af kvaliteten af en given linje, såfremt degraderingen skyldtes handlinger eller undladelser, som kunne tilregnes SMP-udbyderen.

For at Erhvervsstyrelsen kan vurdere sagen er det typisk nødvendigt, at det teleselskab, der har indbragt sagen, oplyser styrelsen om de konkrete aftalevilkår og beskriver den problemstilling, som tvisten omhandler. Herefter vil sagen blive sendt i høring hos modparten, der dermed får mulighed for at fremkomme med sine kommentarer. Alt efter sagens omstændigheder, kan der blive tale om flere høringer af parterne, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil træffe en afgørelse på baggrund af en vurdering af parternes anbringender.

En afgørelse efter § 54 kan munde ud i, at Erhvervsstyrelsen fastsætter konkrete vilkår for den omhandlede aftale.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om ”rimelige anmodninger” skal træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest fire måneder efter, at sagen er indbragt for Erhvervsstyrelsen, eller fra sagen er overgået fra alternativ tvistbilæggelse (mere herom nedenfor).

Alternativ tvistbilæggelse
I stedet for at træffe afgørelse i en sag efter § 54, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at sagen overgår til alternativ tvistbilæggelse, hvis styrelsen vurderer, at dette er bedre egnet til at løse konflikten. Erhvervsstyrelsen udstedte i forlængelse af vedtagelsen af teleloven bekendtgørelsen om alternativ tvistbillæggelse. Efter den tidligere telelov kunne telemyndigheden iværksætte ”mægling” mellem teleselskaber som alternativ til at træffe afgørelse om en tvist mellem disse. Den procedure, som telemyndigheden fulgte ved ”mæglinger”, er videreført som én af de former for alternativ konfliktløsning, der kan gennemføres efter den nye lovgivning.

Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis styrelsen vurderer, at parterne har opgivet forhandlingerne for hurtigt, og at det måske kan være muligt at nå til enighed ved hjælp af en uvildig tredjepart.

Anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse forudsætter, at begge parter samtykker heri, da det ellers ikke kan antages, at alternativ tvistbilæggelse giver en bedre mulighed for at løse konflikten. Det betyder også, at hver af parterne til enhver tid kan afbryde en alternativ tvistbilæggelse og bede Erhvervsstyrelsen om at træffe afgørelse i stedet.

Erhvervsstyrelsen kan vælge at udskille enkelte dele af en konflikt til alternativ tvistbilæggelse, mens resten af konflikten bliver behandlet efter § 54, stk. 1.

De nærmere regler om alternativ tvistbilæggelse findes i bekendtgørelse om alternativ tvistbilæggelse (Bekendtgørelse nr. 398 af 2. maj 2011). Af bekendtgørelsen fremgår, at alternativ tvistbilæggelse skal gennemføres efter én af følgende metoder:

  1. Erhvervsstyrelsen indkalder til, leder og faciliterer drøftelser mellem de implicerede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester med henblik på, at udbyderne når til enighed om en aftale om det eller de omtvistede forhold.
  2. En metode, som i enighed udvælges af de implicerede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, og som ikke forestås af Erhvervsstyrelsen.

Ved anvendelse af metode 1. er det Erhvervsstyrelsen, der fastlægger, hvilke spørgsmål der er omfattet af den alternative tvistbilæggelse samt processen for forløbet. Erhvervsstyrelsen kan på et hvilket som helst tidspunkt fastsætte en frist for, hvor længe forløbet af en alternativ tvistbilæggelse kan vare. Erhvervsstyrelsen kan vælge at afbryde den alternative tvistbilæggelse, hvis en frist udløber, uden at teleselskaberne er nået til enighed, eller hvis styrelsen skønner, at den alternative tvistbilæggelse ikke kan føre til, at parterne når til enighed.

Som eksempel på metoder, der kan falde ind under metode 2. kan nævnes mediation, eller at parterne vælger at fortsætte forhandlingerne på egen hånd.

Under anvendelsen af metode 2) er eventuelle udgifter, der er forbundet med at gennemføre den alternative tvistbilæggelse staten uvedkommende. Når en alternativ tvistbilæggelse afsluttes af teleselskaberne efter denne metode, skal de underrette Erhvervsstyrelsen herom.

Det følger af telelovens § 54, stk. 4, at en part i en sag, der er overgået til alternativ  tvistbilæggelse, kan anmode Erhvervsstyrelsen om at træffe afgørelse i sagen efter den almindelige procedure herfor. En sådan anmodning vil således betyde, at den alternative tvistbilæggelse afbrydes. En anmodning om, at Erhvervsstyrelsen skal træffe afgørelse i sagen, kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt, efter at sagen er overgået til alternativ tvistbilæggelse.

Fremsættes en sådan anmodning, vil Erhvervsstyrelsen behandle sagen som en sag efter § 54, stk. 1, og træffe afgørelse i medfør heraf. Ifølge § 54, stk. 2, skal Erhvervsstyrelsen så vidt muligt behandle sagen inden for fire måneder, efter at anmodningen er fremsat.

 

4
Kapitel
Forskellen mellem anvendelsesområdet af telelovens §§ 52 og § 54

Bestemmelsen i telelovens § 52 anvendes til at konstatere om den sektorspecifikke  konkurrenceregulering i teleloven eller regler udstedt i medfør heraf er blevet overholdt og eventuelt pålægge konkrete tiltag til at bringe en manglende overholdelse til ophør.

Telelovens § 54 anvendes til at håndtere og regulere uoverensstemmelser, hvor et teleselskab har overholdt sine forpligtelser efter en generel vurdering, men hvor der i det konkrete tilfælde (Erhvervsstyrelsens fremhævning) alligevel skønnes at være en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik.

Opstår der i konkrete tvister behov for at afklare omfanget af de pålagte forpligtelser, vil dette spørgsmål skulle tages op efter den generelle tilsynsbestemmelse i § 52. Herefter vil  Erhvervsstyrelsen i den konkrete sag kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der på baggrund af de konkrete omstændigheder foreligger en rimelig anmodning om netadgang eller samtrafik.

Det betyder, at Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne både vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt det forpligtede teleselskab har overholdt den sektorspecifikke konkurrencelovgivning eller regler udstedt i medfør heraf efter § 52, og derudover tage stilling til, om der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale efter lovens § 54.

Ovenstående situation kan eksempelvis opstå, hvis Erhvervsstyrelsen under behandlingen af en konkret sag om fx aftalevilkår efter § 54, stk. 1 samtidig bliver opmærksom på, at et teleselskab muligvis generelt overtræder en forpligtelse.
om ikke-diskrimination eller andre pålagte forpligtelser.