Vejledning om

Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer)

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder giver mulighed for at stifte virksomheder med
begrænset ansvar (V.M.B.A.). Virksomhederne omfattet af loven er kendetegnet ved en
række forskellige karakteristika og omfatter bl.a. selskaber med begrænset ansvar
(S.M.B.A.).

  • Version
  • Seneste opdatering 1. oktober 2010

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

 

1
Kapitel
Standardvedtægter for S.M.B.A.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Bekendtgørelse nr. 559 af 19/5 2010) giver mulighed for at stifte virksomheder med begrænset ansvar (V.M.B.A.). Virksomhederne omfattet af loven er kendetegnet ved en række forskellige karakteristika og omfatter bl.a. selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A) og andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A). Fælles for dem alle er, at de er personselskaber, dvs. selskaber, der er kendetegnet ved, at selskabsdeltagerne deltager aktivt i driften af selskabet.

Et S.M.B.A. reguleres af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som dog kun sætter nogle enkelte materielle rammer for selskabet. Loven baserer sig på den selskabsretlige aftalefrihed, og derfor er loven kun en registreringslov. Der er som udgangspunkt aftalefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter (skriftlig aftale mellem selskabets deltagere) i overensstemmelse med deltagernes behov – dog uden at omgå de materielt lovregulerede selskabsformer: kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) samt erhvervsdrivende fonde. En lang række forhold, herunder organisationen af selskabet, reguleres således af virksomhedens vedtægt. Deltagerne skal i vedtægten bl.a. klart angive selskabets erhvervsmæssige formål, angive deltagernes hæftelse samt vælge en ledelse til at handle på selskabets vegne (tegningsret). Der kan indføjes alt det, man ellers ønsker at regulere i vedtægterne, og i praksis varierer indholdet af en vedtægt meget. Det kan være en god idé at regulere så meget som muligt i vedtægterne, idet selskabsdeltagerne på et senere tidspunkt kan støde på tvivlsspørgsmål, der i givet fald ikke er omhandlet i vedtægten. Ved fortolkning af loven tages der udgangspunkt i lovens ordlyd, forarbejderne, de generelle selskabsretlige principper, litteraturen samt retspraksis. 

For at kunne blive registreret som et S.M.B.A. skal selskabet væsentlig adskille sig fra et kapitalselskab (aktie- og anpartsselskab). Et grundlæggende karakteristika ved kapitalselskaber er, at kapitalejerne modtager udbytte og har indflydelse i selskabet i forhold til den indskudte kapital. Ved opløsning af et kapitalselskab vil et eventuelt likvidationsprovenu således også blive fordelt i forhold til det antal kapitalandele, kapitalejeren ejer. Væsentlig adskillelse medfører efter loven og styrelsens praksis, at deltagerne i et S.M.B.A. ikke kan stemme og modtage udbytte, herunder likvidationsudbytte i forhold til deres andel af selskabskapitalen, samt at der skal være mulighed for vekslende deltagerantal.  

Ved anmeldelse til registrering af et S.M.B.A. skal anmelder indsende en anmeldelsesblanket (Bekendtgørelse nr. 273 af 27/3 2010) via 'selskabsblanketten', som,findes i elektronisk form på virk.dk.

Selskabsblanketten skal indeholde oplysninger om anmelder, selskabsnavn, adresse, ledelse og evt. revisor og regnskabsår. Anmeldelsen skal vedlægges et eksemplar af selskabets vedtægt samt bevis for den lovlige vedtagelse heraf (stiftelsesdokument eller lignende).

Nedenfor i kapitel 2 finder du et eksempel på, hvorledes et stiftelsesdokument (bevis for den lovlige vedtagelse af stiftelsen) for et S.M.B.A. kan se ud. Det skal bemærkes, at der ikke er nogle reelle formkrav til et stiftelsesdokument, men der kan med fordel tages udgangspunkt i eksemplet.

Endvidere har styrelsen udarbejdet et eksempel på en vedtægt for et S.M.B.A., som opfylder de krav, der følger af loven samt styrelsens praksis. Et selskabs vedtægter er de regler, der gælder for deltagerne og det enkelte selskabs virke. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens faste praksis, at en virksomheds vedtægt skal være klar, dvs. ikke tvetydig. En tredjemand må ved at læse vedtægten således ikke være i tvivl om, hvilke regler, der gælder for den pågældende virksomhed.

I eksemplet herunder er der forslag til tekst, mens de grå tekstbokse er styrelsens bemærkninger.

 

2
Kapitel
Eksempel på stiftelsesdokument

Stiftelsesdokument for [navnet indsættes] S.M.B.A.

[Navn og adresse på stifter]

og

[Navn og adresse på stifter]

har dags dato besluttet at stifte et selskab med begrænset ansvar med navnet (navnet indsættes) S.M.B.A.

Styrelsens bemærkninger: I et selskab med begrænset ansvar skal der både ved stiftelsen og under hele selskabets levetid være mindst 2 deltagere. Hvis der kun er én deltager, er der tale om en enkeltmandsvirksomhed, dvs. en virksomhed uden begrænset hæftelse. 

Følgende er valgt til selskabets direktion/evt. bestyrelse:

[Navn og adresse på de valgte personer]

Indtil selskabets første ordinære generalforsamling er følgende valgt til selskabets revisor: 

[Navn og adresse på den valgte person/revisionsvirksomhed]

Styrelsens bemærkninger: Hvis der i forbindelse med stiftelsen anmeldes en revisor er selskabet forpligtet til at udarbejde en årsrapport og lade denne revidere. 

For nærmere om regnskabspligt og undtagelse af denne henvises til vejledning om selskaber med begrænset ansvar, der skal registreres i henhold til Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Dato: 

Stifternes underskrifter.  

For selskabet skal gælde følgende vedtægter: 

Vedtægter for [navnet indsættes] S.M.B.A. 

§ 1 Selskabets navn

Selskabets navn er [navnet indsættes] S.M.B.A 

Styrelsens bemærkninger: Navnet for et selskab med begrænset ansvar skal indeholde oplysning om ansvarsbegrænsningen, jf. § 6, stk. 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Såfremt selskabet har binavne skal de også fremgå af vedtægten. Binavne skal på samme på som selskabets navn (hovednavn) indeholde oplysning om ansvarsbegrænsningen. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

Når du vil registrere et selskabsnavn, skal du være opmærksom på, om navnet kan bruges, eller om der allerede er registreret en virksomhed med det samme navn. Du kan på hjemmesiden www.cvr.dk foretage en navnesøgning. Hvis der ikke allerede findes et identisk selskabsnavn, og navnet i øvrigt ikke strider mod styrelsens retningslinjer for navngivning af selskaber, kan navnet registreres. En forskellig selskabstype er ikke nok til at adskille selskabsnavnet fra et identisk selskabsnavn. Det er således ikke muligt at få registreret navnet Murer Mester S.M.B.A., hvis der allerede er registreret et anpartsselskab med navnet Murer Mester ApS. Du skal endvidere være opmærksom på, at et selskabsnavn kan krænke andre navnerettigheder – f.eks. en varemærkeret – også selvom det er registreret i styrelsens it-system. Dette påser styrelsen ikke ved registrering.

Styrelsen skal i øvrigt henvise til styrelsens navnevejledning, som findes i Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S kapitel 4

§ 2 Selskabets formål

Selskabets formål er [indsæt formål]. 

Styrelsens bemærkninger: For at et selskab med begrænset ansvar er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er det et krav, at selskabet skal udøve erhvervsdrift.

En virksomhed udøver i henhold til loven erhvervsdrift, hvis den f.eks.: 

  • overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager vederlag, eller
  • udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
  • har den i selskabslovens §§ 6 og 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed, der udøver den i nr. 1 eller 2 nævnte erhvervsdrift, eller
  • udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med den anden virksomhed.

Virksomheden skal desuden have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdriften. Deltagernes økonomiske interesser kan i henhold til lovens forarbejder fremmes ved økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning eller ved bonusordninger eller andre stordriftsfordele. Fordelene kan således være af såvel direkte som indirekte karakter. 

Hvis formålet f.eks. er at drive en konsulentvirksomhed, kan der f.eks. skrives ”selskabets formål er at yde konsulentbistand og rådgivning samt hermed beslægtet virksomhed inden for ingeniørbranchen”. Styrelsen opfordrer i den forbindelse til, at formålet beskrives så præcist og fyldestgørende som muligt. 

Selskaber, der udelukkende stiftes og anmeldes til registrering med videresalg for øje (skuffeselskaber), vil efter styrelsens praksis ikke opfylde kravet om erhvervsdrift, hvorfor skuffeselskaber ikke kan registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der vil dog i hver enkelt sag blive foretaget en konkret vurdering af de anmeldte forhold. 

§ 3 Begrænset hæftelse

Ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.

(Anden formulering kan indsættes, f.eks.: Selskabsdeltagerne hæfter kun med den indskudte kapital). 

Styrelsens bemærkninger: Efter styrelsens praksis opfylder et selskab ikke lovens krav, hvis det ikke af selskabets vedtægter fremgår, at der er begrænset hæftelse for deltagerne, dvs. at ingen hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. 

§ 4 Deltagere samt kriterier for optagelse af nye deltagere

Ledelsen godkender optagelsen af nye deltagere på baggrund af følgende kriterier: 

[Indsæt objektive kriterier for optagelse af nye deltagere].

Styrelsens bemærkninger: For selskaber med begrænset ansvar, der skal registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er det et lovkrav, at der skal være mulighed for vekslende deltagelse. Det skal derfor fremgå af selskabets vedtægter, hvilke kriterier, der ligger til grund for optagelse af nye deltagere. Efter styrelsens praksis anses deltagerkredsen for vekslende, hvis ledelsen, dvs. bestyrelsen/direktionen, ud fra objektive kriterier fastsat i vedtægterne, kan optage nye deltagere. Optagelse må således ikke være overladt til direktionens/bestyrelses frie skøn. Optagelse af nye deltagere må ikke som i kapitalselskaber være overladt til selskabets generalforsamling. 

Et eksempel på et objektivt kriterium kunne være: For at kunne optages som deltager i selskabet skal personen/selskabet have uddannelse eller erfaring indenfor ingeniørbranchen. 

§ 5 Udtræden for deltagere

Såfremt en deltager ønsker at udtræde af selskabet, skal det skriftligt meddeles 
bestyrelsen/direktionen (indsæt evt. en frist).  

[Anden formulering for udtræden kan indsættes]

Styrelsens bemærkninger: For selskaber med begrænset ansvar skal der være mulighed for vekslende deltagelse. Efter styrelsens praksis er det karakteristisk, at der er adgang til fri udtræden, evt. efter udløbet af et opsigelsesvarsel. Ved udtræden skal deltageren tillige have adgang til at få sit eventuelle indskud tilbagebetalt. Findes der ikke en sådan udtrædelses- og tilbagebetalingsadgang, anses deltagerkredsen efter styrelsens opfattelse ikke for vekslende.

§ 6 Selskabets ledelse (og eventuelle ledelsesorganer)

Selskabet ledes af en direktion bestående af 1 direktør.  

(Anden ledelsesstruktur kan indsættes, eksempelvis flere direktører eller både en direktion og en bestyrelse). 

Styrelsens bemærkninger: Selskabets ledelse skal altid være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ledelse af et selskab kan varetages af to forskellige organer. En direktion varetager den daglige ledelse af selskabet og kan bestå af en eller flere direktører. Derudover kan et selskab have en bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse af selskabet. Hvis et selskab både har en direktion og en bestyrelse, er bestyrelsen selskabets øverste ledelse og er ansvarlig for at ansætte direktionen.  

§ 7 Tegningsregel

Selskabet tegnes af en direktør.  

(Anden tegningsregel kan indsættes). 

Styrelsens bemærkninger: Et selskabs tegningsregel regulerer, hvornår selskabet bliver forpligtet ved aftaler, som indgås på selskabets vegne. Et selskab skal altid skal have sin tegningsregel registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Hvis selskabet alene ledes af en direktør, bliver tegningsreglen, at selskabet tegnes af direktøren. Det kan med fordel undlades at skrive navnet på direktøren, idet vedtægterne ellers skal ændres, hvis selskabet får ny direktør.  

Har et selskab både en direktion og en bestyrelse, skal tegningsreglen eksempelvis være, at bestyrelsens medlemmer hver for sig eller i forening henholdsvis selskabets direktør(er) hver for sig eller i forening kan tegne selskabet. Selskabet skal altid kunne tegnes af den samlede bestyrelse. En bestemmelse om, at selskabet alene tegnes af den samlede bestyrelse sammen med en direktør kan derfor ikke registreres. 

§ 8 Generalforsamling eller lignende forum af deltagerindflydelse på selskabet samt stemmeret ved dette

Generalforsamlingen består af alle selskabets deltagere og er selskabets øverste myndighed. Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse. Ordinær generalforsamling skal afholdes inden for 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

(Det ønskede forum af deltager indflydelse indsættes). 

Alle deltagere har én stemme på generalforsamlingen. 

(De ønskede kriterier for fordelingen af stemmeretten kan indsættes). 

Beslutninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal. Ændring af vedtægten kræver dog at 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for ændringen.

Styrelsens bemærkninger: For selskaber med begrænset hæftelse skal stemmeretten være uafhængig af deltagernes  eventuelle kapitalindskud. Deltagernes stemmeret kan alternativt differentieres i forhold til eksempelvis deltagernes arbejdsindsats i selskabet eller tilført omsætning.

§ 9 Udbytte og kriterier for fordeling af dette

Fordelingen af udbytte foretages ligeligt mellem alle deltagere i selskabet. 
[Kriterier for fordelingen af udbytte indsættes].

Styrelsens bemærkninger: Udlodning af udbytte eller overskud skal ifølge loven være uafhængigt af deltagernes eventuelle indskudte kapital. Kriterier for fordeling og udbetaling af udbytte skal fremgå af vedtægten. Udbytte kan f.eks. fordeles i forhold til den af deltagerne ydede arbejdsindsats i selskabet eller omsætning med selskabet.

§ 10 Selskabets regnskabsår

Selskabets regnskabsår løber fra [dato indsættes] til [dato indsættes].

Selskabets første regnskabsår løber fra stiftelsen til [dato indsættes].

Styrelsens bemærkninger: Et selskabs regnskabsår skal angives i vedtægten. Dette skal angives som løbende år, dvs. uden angivelse af årstal, f.eks. 1/1 -31/12 eller 1/7 -30/6. Regnskabsåret skal være på 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året.  

Man kan vælge at nævne selskabets første regnskabsår i vedtægterne, men dette er ikke et krav. Første regnskabsår starter altid på datoen for selskabets stiftelse og løber frem til den dato, hvor regnskabsåret slutter. Første regnskabsår kan omfatte en kortere eller længere periode end 12 måneder, dog kan det maksimalt være på 18 måneder.   

§ 11 Evt. majoritet til opløsning af selskabet samt fordeling af likvidationsudbytte

Ved opløsning af selskabet finder bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anvendelse. Beslutning om opløsning af selskabet kræver, at mindst 2/3 af samtlige stemmer er for forslaget. I tilfælde af opløsning skal selskabets midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelsen om fordelingen af udbytte.

[Den valgte majoritet til opløsning samt fordeling af likvidationsudbytte indsættes].

Styrelsens bemærkninger: Fordeling af et eventuelt likvidationsprovenu skal efter loven være uafhængigt af deltagernes indskudte kapital. 

Dato for vedtagelse af vedtægten. 

Vedtaget på generalforsamling den XX.XX.XXXX.

[Datoen for den stiftende generalforsamling og underskrivelsen af stiftelsesdokument indsættes]. 

Styrelsens bemærkninger: Et selskabs vedtægt skal altid være dateret. I forbindelse med stiftelsen dateres vedtægten med datoen for den stiftende generalforsamling.  

Ved efterfølgende vedtægtsændringer dateres vedtægten med datoen for den generalforsamling, hvor vedtægtsændringen er besluttet.