Vejledning om

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Denne vejledning beskriver retningslinjerne for ministeriernes anvendelse og vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering, herunder de processuelle krav for vurderingen.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. juni 2018
 

1
Kapitel
Introduktion

1.1. Baggrund og formål med principper for agil erhvervsrettet regulering

Den digitale udvikling og mulighederne for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller går stadigt hurtigere. Danmark skal have gode rammevilkår, så vi kan tiltrække og fastholde virksomheder, der vil anvende disse nye muligheder. Det kræver, at reguleringen indrettes, så den understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Som en del af regeringens strategi for Danmarks digitale vækst indgik derfor et initiativ om agil erhvervsrettet regulering.

Begrebet agilitet stammer fra IT-branchen og betegner en metode for softwareudvikling. Når agil anvendes i relation til regulering, skal det forstås som regulering, der er tilpasningsdygtig, fremsynet og foregribende i forhold til at møde et samfund i hastig forandring.

I Danmark arbejdes der allerede i dag på flere områder med brugerinddragelse, forsøgshjemler og andre former for reguleringsmæssige tiltag, der kan åbne for digitale teknologier og forretningsmodeller. Men der er behov for en mere systematisk tilgang til agil regulering tidligt i reguleringsprocessen – på en balanceret og ansvarlig måde i forhold til reguleringens oprindelige formål og hensyn.

På den baggrund besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre som led i Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst af 26. feb. 2018, at "[...] styrke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknolo-gier og forretningsmodeller, der skaber værdi for både virksomhederne og samfundet. For at imødekomme dette er aftaleparterne enige om 5 principper, som lægges til grund for lovarbejdet og følges ved indgåelse af politiske aftaler:"

  1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
    Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.
  2. Mere enkel og formålsbestemt
    Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
  3. Teknologineutral
    Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.
  4. Helhedstænkende
    Myndigheder skal i det omfang, det er muligt, sikre sig, at ny regulering tager højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.
  5. Sikrer brugervenlig digitalisering
    En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig for virksomhedernes møde med det offentlige. Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigere og let-tere at drive virksomhed.

Det er derfor fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vurdere, om og hvordan ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller ved ovenstående principper samtidig med, at lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes. Hertil kommer, at nye erhvervsrettede digitale løsninger skal være brugervenlige for virksomhederne.
Vurderingen foretages af de ansvarlige ministerier for lovforslag og bekendtgørelsesudkast samt politiske aftaler efter anvisningerne i denne vejledning. Vurderingen skal fremgå af hhv. lovforslagets almindelige bemærkninger og ved udkast til bekendtgørelser af høringsbrevet i forbindelse med den offentlige høring eller som separat bilag.

1.2. Læsevejledning

Denne vejledning beskriver retningslinjerne for ministeriernes anvendelse og vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering, herunder de processuelle krav for vurderingen.

Begrebet agilitet har været anvendt i adskillige år inden for den private sektor. Det er dog relativt nyt, at det anvendes i relation til regulering, og Danmark er på dette område blandt de første i verden, der indarbejder det systematisk i reguleringsarbejdet. Det betyder også, at vejledningen er en første version, der  opdateres og udbygges efterhånden, som der opbygges flere erfaringer.

I kapitel 2 skitseres kort eksempler på de digitale tendenser, teknologier og forretningsmodeller, der aktuelt kræver mere agil regulering.

I kapitel 3 beskrives principperne mere uddybende, herunder hvordan ministerierne kan foretage en vurdering af efterlevelsen af de enkelte principper. Der indgår desuden en række tjekspørgsmål, der kan tjene som inspiration til ministeriernes overvejelser i forbindelse med vurderingen af det enkelte princip.

I kapitel 4 uddybes de processuelle krav til vurdering af principperne.

I kapitel 5 omtales de generelle muligheder for fravigelse af principperne.

I kapitel 6 omtales snitflader til andre indsatser, der indgår i lovprocessen og processen for bekendtgørelser.

I kapitel 7 uddybes, hvordan der følges op på ministeriernes efterlevelse af principperne.

Bilag 1 er skema til udfyldelse til brug for ministeriets vurdering af efterlevelsen af principperne og den efterfølgende screening i Erhvervsstyrelsen.

1.3. Sammenfatning

Hvad skal gennemføres?

Når der indføres ny erhvervsrettet regulering, skal ministerierne fremover foretage en kvalitativ vurdering af, om reguleringen understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Hertil kommer, at nye erhvervsrettede digitale løsninger skal være brugervenlige for virksomhederne.

Hvilke retsakter er omfattet?

Principperne er gældende for lovforslag, herunder både hovedlove, ændringslove, bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser samt ved indgåelse af politiske aftaler.

Vurderingen skal foretages for såvel lovforslag og bekendtgørelsesudkast, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, som for lovforslag/bekendtgørelsesudkast, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår, hvilket svarer til krav om vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. Lovkvalitetsvejledningen kap. 2.8.6.

Vurderingen udarbejdes på baggrund af ændringerne i retsakterne, dvs. de bestemmelser i hhv. love og bekendtgørelser, der aktuelt ændres, sådan som det også er tilfældet for vurderingen af erhvervsøkonomiske konsekvenser.

EU-regulering er undtaget, mens principperne er gældende for implementering af EU-regulering i dansk regulering.

Hvornår træder det i kraft?

Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vurdere, om og hvordan principperne efterleves.

Det betyder i praksis, at kravet om hhv. forudgående screening i Erhvervsstyrelsen gælder for:

  • Lovforslag, der sendes i offentlig høring senere end seks uger efter 1. juli 2018 dvs. fra den 13. august 2018. Dog skal vurderingen indgå i alle lovforslag, der fremsættes fra åbningsugen i oktober 2018, senest i forbindelse med fremsættelsen, også selvom lovforslaget har været sendt i offentlig høring før den 13. august.
  • Bekendtgørelsesudkast, der sendes i offentlig høring senere end seks uger efter 1. juli dvs. fra den 13. august 2018.
Hvad skal vurderingen indeholde? I vurderingen skal det angives om og hvordan ny erhvervsrettet regulering efterlever de 5 principper, herunder både omtale af de tilfælde, hvor principperne efterleves og de tilfælde, hvor principperne må fraviges, samt begrundelse herfor.
Hvor skal vurderingen fremgå?

Ministeriets vurdering af principperne skal fremgå ved den offentlige høring af lovforslag og bekendtgørelsesudkast.

Lovforslag: Vurderingen skal fremgå af de almindelige bemærkninger i afsnittet Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bekendtgørelsesudkast: Vurderingen skal fremgå af høringsbrevet eller som separat bilag.

Hvad sker i forbindelse med screeningsprocessen i Erhvervsstyrelsen?

For hvert lovforslag eller bekendtgørelsesudkast sendes udkast til retsakt samt evt. særskilt skema (bilag 1) til letbyrder@erst.dk så vidt muligt 6 uger forud for den offentlige høring, dvs. i samme arbejdsgang, som samme retsakter fremsendes til Erhvervsstyrelsen mhp. vurderingen af administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsen indgår, hvis relevant, i dialog med ministeriet og afsender efterfølgende bemærkninger, som ministeriet tager med i sin videre vurdering, inden lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet sendes i offentlig høring.

Hvad sker der i forbindelse med den offentlige høring? Vurderingen indgår i høringsmaterialet, så høringsparterne har mulighed for at kommentere på vurderingen af efterlevelsen af principperne.
Hvordan følges der op på efterlevelsen af principperne? En årlig opfølgning på efterlevelsen af principperne forelægges regeringens Økonomiudvalg.
Kontakt

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
T: 3529 1000
letbyrder@erst.dk

 

 

2
Kapitel
Tidligt fokus på nye digitale teknologier og forretningsmodeller

For at kunne formulere regulering, der understøtter nye digitale forretningsmodeller, er der behov for fokus på løbende opdatering af viden om fremtidige digitale markedstendenser og teknologier med relevans for den pågældende regulering.

Da den digitale udvikling går så stærkt, kan det dog ikke forventes, at ministerierne kan være på forkant i forhold til markedet og forudsige præcis hvilke tendenser, der slår igennem. Derfor bør reguleringen være mere fremsynet og tilpasningsdygtig, så den kan favne og tilpasses virksomhedernes anvendelse af nye digitale teknologier og forretningsmodeller, uden at skulle revideres hver gang nye teknologier eller forretningsmodeller træder ind på markedet.

Den hastige udvikling betyder også, at nye digitale teknologier og forretningsmodeller ikke kan defineres fuldstændigt. Således er der ikke tale om én enkeltstående teknologisk nyskabelse – men snarere en lang række af nye teknologiske muligheder kombineret med, at teknologierne i højere grad kan arbejde sammen. Nedenfor skitseres nogle af de nye digitale teknologier, som virksomhederne i disse år i større omfang begynder at anvende, og som kan danne grobund for nye forretningsmodeller:

  • Virtual reality og augmented reality - fx til undervisningsformål eller markedsføring
  • Internet of Things og sensorer - fx inden for shipping eller forsyningsområdet
  • Kunstig intelligens og machine learning - fx på sundhedsområdet
  • 3D-print - fx inden for byggeri
  • Blockchain - fx inden for fødevaresikkerhed eller finansielle services
  • Crowdfunding - fx til nye finansieringsformer
  • Satellitdata og droner - fx til at optimere mobilitetsområdet eller til mere miljøvenligt præcisionslandbrug
  • Digitale platforme -- fx til deleøkonomiske forretningsmodeller mv.

En stor del af ovennævnte teknologier beror på anvendelsen af data, der ofte også er fundamentet for virksomhedernes muligheder for at skabe nye forretningsmodeller. Virksomhedernes evne til at udnytte data får således stadig større betydning for virksomhe-ders kerneforretning og konkurrenceevne. Ni ud af ti virksomhedsledere fra de største virksomheder i verden mener, at data er fremtidens vigtigste “råstof”, og at det er ligeså fundamentalt for virksomheder som bygninger, arbejdskraft og maskiner. For yderligere om virksomhederne brug af data se bl.a. kap. 4 i Strategi for Danmarks Digitale Vækst, regeringen, februar 2018

Derfor bør mulighederne for virksomhedernes anvendelse af data - offentlige såvel som egne og forbrugernes data - tænkes ind ved ny regulering inden for rammerne Databeskyttelsesforordningens regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger ligesom det bør overvejes, om data er praktisk tilgængeligt.

 

3
Kapitel
Uddybning af de 5 principper

Det er det enkelte ministeriums ansvar at efterleve de fem principper samt at foretage vurderingen. Nedenfor beskrives mere uddybende, hvordan ministerierne kan foretage en vurdering af efterlevelsen af de enkelte principper.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside vil der løbende blive lagt eksempler op på efterlevelse af principperne i den eksisterende regulering. Gå til eksemplerne her.

3.1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmetoder

Princippet er formuleret således:

"Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses."

Princippet har dels til formål at skabe gode retlige rammer for nye digitale teknologier og forretningsmodeller og dels skabe hjemmel til test og anvendelse af nye forretningsmodeller og teknologier, der ikke kan rummes inden for eksisterende regulering.

En virksomhed, der anvender nye digitale teknologier eller forretningsmodeller, kan opleve juridiske barrierer, der gør, at dens forretningsmodel ikke er mulig at udvikle i Danmark. Såfremt der er tale om teknologier og forretningsmodeller, der skaber værdi for både virksomhederne og samfundet, bør de nødvendige ændringer i reguleringen søges fremmet.

Hvis der ikke umiddelbart er forudsætninger til stede for at ændre den generelle regulering, kan det være relevant at indsætte en hjemmel til en forsøgsordning for derved at undersøge relevansen og samfundseffekten af den nye teknologi eller forretningsmodel. Forsøgshjemler kan indsættes i den konkrete lov, som forsøget vedrører.

Formålet med forsøgsordninger er således at indsamle evidens for, hvordan en ny forretningsmodel vil virke, inden den evt. lovliggøres i større skala. Omvendt kan sådanne forsøg også bidrage til, på et evidensbaseret grundlag, at udelukke forretningsmodeller, der af forskellige årsager viser sig ikke at være samfundsmæssigt ønskværdige. Det bør bl.a. derfor også overvejes, hvordan eksisterende tilladelser håndteres, når forsøgshjemlen udløber. Øget brug af forsøgshjemler kan dermed fremme et mere agilt innovationsmiljø, hvor der er rum til at eksperimentere inden for nogle nærmere angivne rammer.

Det er ligeledes en mulighed at overveje anvendelsen af revisionsbestemmelser. Ifølge Lovkvalitetsvejledningen pkt. 2.7.8 kan ”En revisionsbestemmelse […] anvendes, hvor det må forventes, at der efter nogen tid kan være behov for at overveje, om der i lyset af indhentede erfaringer mv. vil være anledning til at ændre eller justere lovens bestemmelser. Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende lov efter sit indhold har karakter af en forsøgsordning, som efter et vist tidsrum bør tages op til fornyet overvejelse.”

Det er endeligt også relevant at overveje, om ministeriet som følge af reguleringen ligger inde med data, som kan være relevant at stille offentligt til rådighed med henblik på at fremme virksomhedernes udvikling af nye digitale og datadrevne forretningsmodeller. Det bør i den forbindelse overvejes, om der er nødvendige hjemler for dette, herunder de nødvendige reguleringsmæssige rammer for databeskyttelse, ligesom det bør overvejes, om data er praktisk tilgængelige.

Tjekspørgsmål til overvejelse
  • Er der internationale tendenser for nye digitale teknologier og forretningsmodeller, der er relevante for den nærværende regulering?
  • Er der i den eksisterende regulering barrierer for nye digitale teknologier og forretningsmodeller?
  • Indsamles der data på baggrund af nærværende regulering, der kan stilles til rådighed til brug for nye forretningsmodeller, og er der taget de nødvendige foranstaltninger for kommerciel anvendelse af data fx den nødvendige beskyttelse af person-følsomme oplysninger og tilgængelighed af data?
  • Er der internationale erfaringer med konkrete forsøgsordninger for nye digitale teknologier eller forretningsmodeller med relevans for reguleringen?
  • Hvis der udarbejdes forsøgshjemler til konkrete teknologier eller forretningsmodeller kan følgende overvejes:
    - Afgrænsning af fx population eller geografisk afgrænsning.
    - Behov for evt. forudgående tilladelser til virksomhederne til anvendelse af forsøgshjemlen og proceskrav herfor.
    - Hvilke relevante beskyttelseshensyn, der ikke må kompromitteres.
    - Hvilke bestemmelser i hovedloven, der kan fraviges ved anvendelsen af forsøgsordningerne.
    - Regler for virksomhedernes anvendelse af data, under iagttagelse af beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.
    - Vil det være relevant løbende at orientere det relevante Folketingsudvalg ifm. implementeringen af ordningen?
    - Tidsbegrænsning og mulighed for tilbagekaldelse af tilladelser.
    - Håndtering af eksisterende tilladelser, når forsøgshjemlen udløber.

3.2. Mere enkel og formålsbestemt

Princippet er formuleret således:

Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.

Med princippet understreges det, at ministerier, hvor det er relevant, bør formulere ny erhvervsrettet regulering ud fra en formålsbetragtning, altså med fokus på det formål man ønsker at opnå.

Det betyder, at proceskrav eller andre regler der regulerer, hvordan man opnår den ønskede effekt/formålet med reguleringen, ikke bør indgå som en del af reguleringen, med mindre det er afgørende for lovens formål og beskyttelseshensyn. Dette fordi proceskrav mv. gør reguleringen mindre agil for et hurtigudviklende samfund, hvor nye digitale teknologier og forretningsmodeller er i konstant udvikling. Virksomhederne skal derfor så vist muligt have metodefrihed til at agere, så længe formålet nås.

I stedet for at angive specifikke krav, kan der anvendes funktionsbaseret regulering. Det vil sige, at man angiver en ramme i form af minimumskrav, som virksomheden skal leve op til. Dette giver plads til metodefrihed og mulighed for produktudvikling. Metoden er også kendt i forbindelse med offentlige indkøb, hvor man efterspørger en problemstilling løst, men ikke i udbudsmaterialet angiver, hvordan den skal løses.

Større metodefrihed til virksomheder kan imidlertid betyde, at det bliver sværere for virksomheden at vurdere, hvordan den lever op til kravene. Det er erfaringen, at virksomhederne placerer sig inden for forskellige målgrupper, i forhold til, hvad der opfattes som byrdefuld regulering. Der kan således være forskel på hhv. store og mindre virksomheder, eller på hvor hurtigt virksomhederne tager nye teknologier og forretningsmodeller til sig. Nogle virksomheder foretrækker metodefriheden ved funktionsbaserede krav og andre foretrækker mere specifikke retningslinjer, idet virksomhedens egen opgave omkring at vurdere, hvordan man lever op til reglerne, fx ved hjælp af risikoberegninger og anden dokumentation, opleves som byrdefuld. Der kan derfor være behov for at udarbejde en vejledning for de virksomheder, der måtte have behov for retningslinjer for og eksempler på, hvordan de lever op til kravene. Vejledningen kan så opdateres i takt med den teknologiske udvikling.

Det handler derfor om at lave et reguleringsmæssigt setup, der både giver metodefrihed til de virksomheder, der ønsker det, og gennem vejledning hjælpe de virksomheder, der måtte foretrække mere specifikke retningslinjer. Det er her afgørende, at der i forbindelse med implementeringen af reguleringen, fx i kontrolsammenhænge eller i forbindelse med sagsbehandlingen, reelt sikres metodefrihed, således at vejledningen ikke bliver de facto regulering.

En anden mulighed for at tilstræbe en mere enkel og formålsbestemt regulering kan være at henvise til officielle europæiske og internationale standarder. Standarder er formuleret af aktørerne i et givent marked, udvikles over tid og kan bruges af virksomhederne til at dokumentere over for såvel forbrugerne som myndigheder, at et produkt eller en ydelse lever op til bestemte krav, fx til sikkerhed m.v.

Det skal dog bemærkes, at der skal være tale om frivillig anvendelse af standarder. Det skyldes navnlig, at grundlæggende retsprincipper betyder, at der ikke må anvendes en lovmodel, som i realiteten overlader regeludstedende kompetence til en privat standardiseringsorganisation. Det vil fx være tilfældet, hvis retstilstanden efter det relevante lovgrundlag fastlægges i overensstemmelse med den til enhver tid gældende udgave af en standard.

Behovet for frivillig anvendelse af standarder skyldes også, at standarder ikke nødvendigvis altid er tilstrækkeligt fremtidssikrede i forhold til helt nye teknologier og forretningsmodeller, da processerne omkring ændringer af standarder også kan tage tid.

Hvis det forventes, at reguleringen vil skulle tilpasses i takt med den teknologiske udvikling, kan det overvejes at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget for at sikre, at der hurtigt og smidigt kan foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget. Om en bemyndigelsesbestemmelse er hensigtsmæssig, vil dog også afhænge af bemyndigelsens rækkevidde og de øvrige overvejelser, man bør gøre sig ved indsættelse af sådanne bestemmelser. Se nærmere herom i pkt. 2.7.2 i Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, der også har vejledning til udformning af bemyndigelsesbestemmelser.

Tjekspørgsmål til overvejelse:
  • Er reguleringen formuleret enkelt og klart?
  • Er der indsat relevante bemyndigelseshjemler?
  • Har virksomhederne metodefrihed i forhold til at opfylde bestemmelsens formål?
  • Er der grundlag for at henvise til internationale standarder?
  • Kan der være behov for udarbejdelse af supplerende vejledning for de virksomheder, der har behov for mere specifikke retningslinjer?

3.3. Teknologineutral

Princippet er formuleret således:

Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.

Udviklingen af digitale teknologier går i dag så stærkt, at reguleringsmæssige krav om anvendelse af specifikke teknologier meget hurtigt overhales af udviklingen i markedet. Det hæmmer innovationen i danske virksomheder og deres mulighed for at komme først på markedet med nye produkter. Derfor bør reguleringen være formuleret teknologineutralt, så virksomhederne oplever en metodefrihed i forhold til at leve op til reguleringens formål. Teknologineutralitet er således en del af dét at skabe en mere enkel og formålsbestemt regulering, jf. princip 2.

Princippet kan vedrøre mange forskellige former for krav, hvor det bør overvejes at anvende en teknologineutral formulering. Det kan fx være krav til tilgængelighed af information til kunder eller medarbejdere eller sikkerhedsløsninger. Det skal både være muligt at erstatte analoge løsninger med digitale og introducere nye digitale teknologier som erstatning for ældre digitale teknologier.

Hvis teknologispecifikke krav erstattes af teknologineutrale formuleringer, bør det overvejes, om der er behov for at udarbejde en vejledning for de virksomheder, der måtte have behov for retningslinjer for og eksempler på, hvordan de lever op til kravene jf. afsnit 3.2.

Tjekspørgsmål til overvejelse:

  • Nævnes der konkrete teknologier i reguleringen, og kan disse erstattes af teknologineutrale formuleringer?
  • Nævnes der krav, der medfører, at kun enkelte teknologiske løsninger i praksis er anvendelige, og kan disse krav formuleres bredere uden at gå på kompromis med formålet med reguleringen?
  • Kan en vejledning med fordel hjælpe virksomheder, der har behov for afklaring af, hvad der skal til for, at en given teknologisk løsning falder inden for reglerne?

3.4. Helhedstænkende

Princippet er formuleret således:

Myndigheder skal i det omfang, det er muligt, sikre sig, at ny regulering tager højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

Princippet skal ses i sammenhæng med princip 1, 2 og 3. Det vil sige, at det primært vil være relevant i de tilfælde, hvor som minimum enten princip 1, 2 eller 3 efterleves, fx fordi der netop foreslås forsøgshjemler eller på anden måde foreslås regulering, der skal muliggøre test, udvikling og anvendelse af nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

Vil man med reguleringen øge muligheden for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, er det nødvendigt at anlægge en helhedsorienteret tilgang, da virksomhedens anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller ofte kan have berøring med regulering inden for flere forskellige fagområder. Med et brugerperspektiv, dvs. virksomhedernes perspektiv, kortlægges hvilke områder, der vil være relevante at revidere for at muliggøre de nye teknologier og forretningsmodeller, enten som forsøgsordning eller mere varig regulering.

Ministeriet bør derfor som en del af det forberedende reguleringsarbejde afsøge anden regulering og gå i tidlig dialog med relevante ministerier med henblik på at afklare, om der er behov for ændring af regler, så virksomhederne reelt kan anvende de muligheder, der ønskes lukket op for. Det kan også være, at en ændret vejledning eller praksis er tilstrækkeligt, men fordres af, at der indledes dialog og deles viden med relevante ministerier.

Det ændrer ikke ved, at der senere i processen kan være behov for at inddrage andre ministerier ift. fx konsekvensrettelser jf. Lovkvalitetsvejledningen pkt. 5.

For forsøgshjemler til nye forretningsmodeller og anden regulering, der skal understøtte nye digitale teknologier og forretningsmodeller kan der typisk være berøringsflader til spørgsmål om, miljø, arbejdsmiljø, sundhed, kontrol, databeskyttelse osv., hvor den eksisterende regulering eller praksis kan være en barriere, hvis forsøgshjemlen skal kunne tages i brug.

Tjekspørgsmål til overvejelse:

  • Hvis der indføres forsøgshjemler eller anden regulering med det formål at skabe mulighed for nye digitale teknologier og forretningsmodeller: Hvilke andre reguleringsområder berøres ved implementeringen af de digitale teknologier og forretningsmodeller, der ønskes muliggjort i nærværende regulering?
  • Er der lavet en kortlægning af brugernes, dvs. virksomhedernes perspektiv på reguleringen?
  • Er der behov for regel- eller praksisændringer på andre fagområder, eller kan det løses gennem fx opdatering af vejledninger?
  • Hvis der indføres teknologineutrale formuleringer: Er der anden regulering, hvor der fortsat er krav om brug af den pågældende specifikke teknologi, og som bør konsekvensrettes?

 

3.5. Sikre brugervenlig digitalisering

Princippet er formuleret således:

En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig for virksomhedernes møde med det offentlige. Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed.

Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire principper, da det retter sig mod det offentliges implementering af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger, mens de øvrige fire principper retter sig mod virksomhedernes anvendelse af nye teknologier.

Princippet er således kun relevant i de tilfælde, hvor loven eller bekendtgørelsen udmøntes i en ny eller ændring af en eksisterende erhvervsrettet digital løsning. Hvis dette er tilfældet, skal ministeriet beskrive, hvordan det sikres, at reguleringen udmøntes i en brugervenlig løsning. Beskrivelsen skal fremgå af lovforslagets almindelige bemærkninger eller i høringsbrevet til bekendtgørelsesudkast.

Erhvervsrettede digitale løsninger omfatter alle de digitale løsninger, som statslige myndigheder stiller til rådighed for erhvervslivet. Det kan eksempelvis være en indberetningsløsning, en registreringsløsning, et ansøgningssystem eller en løsning, der udstiller virksomhedernes egne indberettede informationer. Det kan være enkeltstående løsninger, og det kan være en portal, hvor danske virksomheder kan gennemføre en række forskellige aktiviteter.

Virksomhedernes møde med offentlige digitale løsninger er et afgørende rammevilkår for virksomhederne, fordi ikke brugervenlige eller dårligt fungerende løsninger optager tid og ressourcer hos virksomhederne, der kunne være brugt på at skabe vækst. På et samfundsøkonomisk niveau, bør business casen for udviklingen af en offentlig digital erhvervsrettet løsning derfor også afspejle de øgede omkostninger eller besparelser, der pålægges virksomhederne.

Ved at have fokus på brugervenligheden af de erhvervsrettede digitale løsninger allerede i forbindelse med lovprocessen, øges mulighederne for at forebygge utilsigtede byrder i nye digitale løsninger. Det kan fx være gennem tidlig inddragelse af virksomhederne og ved at skabe mulighederne for at allerede indberettet virksomhedsdata kan genbruges, så virksomhederne ikke oplever dobbeltindberetninger. Samtidig øges mulighederne for at gennemføre administrative lettelser i de eksisterende erhvervsrettede løsninger, som skal tilpasses som følge af ændringer i reguleringen.

En høj grad af brugervenlighed i de erhvervsrettede digitale løsninger er samtidig med til at øge kvaliteten af de digitale indberetninger, således at myndighedens ressourceforbrug til fejlretning, sagsbehandling, support mv. kan nedbringes.

Hertil kommer, at indretningen af offentlige digitale løsninger kan være afgørende for markedets mulighed for at udvikle og levere innovative digitale løsninger til virksomhederne, der kan tale sammen med de offentlige systemer. Dvs. at der dels kan skabes et marked for nye forretningsmodeller, dels at private løsninger kan bidrage til at mindske byrderne ved offentlige indberetningskrav.

For konkret vejledning og inspiration til fremme af brugervenlige erhvervsrettede digitale løsninger henvises til hhv. De fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering3, Den fællesoffentlige designmanual til erhvervsrettede selvbetjening4, samt Udviklingsvejledningen for god selvbetjening5.

Tjekspørgsmål til overvejelse:
  • Udmøntes lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet i en erhvervsrettet digital løsning? Hvis ja
    - Skal eksisterende erhvervsrettede digitale systemer ændres på baggrund af lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet, eller skal der udvikles nye digitale løsninger på baggrund af lovforslaget/bekendtgørelsesudkastet
    - Hvordan vil lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet påvirke brugervenligheden i eksisterende systemer, og/eller hvordan sikres der en høj grad af brugervenlighed i nye systemer?
    - Er der i business casen for den digitale løsning indregnet omkostninger/besparelser for erhvervslivet som brugere?
    - Hvornår og hvordan inddrages virksomhederne i udviklingen af den erhvervsrettede digitale løsning?
    - Er der den fornødne hjemmel til at genbruge allerede indregistreret data, så virksomhederne ikke unødigt skal dobbeltregistrere?
    - Er der grundlag for at gøre data tilgængelig for nye forretningsmodeller?

Såfremt konsekvenserne, i form af lettelser eller byrder, for erhvervslivet vurderes at være væsentlige, skal de kvantificeres jf.' Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger'.

 

4
Kapitel
Processuelle krav i reguleringsarbejdet

4.1. Omfattende retsakter

Principperne er gældende for erhvervsrettet regulering. Det vil sige, at vurderingen skal foretages for såvel lovforslag og bekendtgørelsesudkast, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, som for lovforslag/bekendtgørelsesudkast, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår, hvilket svarer til krav om vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. Lovkvalitetsvejledningen pkt. 2.8.6 og Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Vurderingen af principperne er gældende for lovforslag, herunder både hovedlove, ændringslove, bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser samt ved indgåelse af politiske aftaler.

Vurderingen udarbejdes på baggrund af ændringerne i retsakterne, dvs. de bestemmelser i hhv. love og bekendtgørelser, der aktuelt ændres, sådan som det også er tilfældet for vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

EU-retsakter er undtaget. Det vil sige, at der ikke som led i den danske deltagelse i den europæiske beslutningsproces skal foretages en systematisk vurdering. Dog skal vurderingen foretages ved eventuel efterfølgende implementering af EU-regler i dansk regulering.

Anvendelsesområdet for principperne er regulering, der kan påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller – direkte eller indirekte. Der kan imidlertid være en lang række erhvervsrettede lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som ikke kan tænkes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, eller som ikke udmøntes i digitale erhvervsrettede løsninger, og som principperne derfor ikke er relevante for.

4.2. Tidspunkt for ikrafttrædelse

Det er fra 1. juli 2018 obligatorisk for alle ministerier at vurdere, om og hvordan principperne efterleves.

Det betyder i praksis, at kravet om hhv. forudgående screening i ERST gælder for:

  • Lovforslag, der sendes i offentlig høring senere end seks uger efter 1. juli 2018 dvs. fra den 13. august 2018. Dog skal vurderingen indgå i alle lovforslag, der fremsættes fra åbningsugen i oktober 2018, senest i forbindelse med fremsættelsen, også selvom lovforslaget har været sendt i offentlig høring før 13. august.
  • Bekendtgørelsesudkast, der sendes i offentlig høring senere end seks uger efter 1. juli, dvs. fra den 13. august 2018.

4.3. Indhold og placering af vurderingen

Det er det relevante ministeriums ansvar at foretage vurderingen.

Vurderingen skal omfatte en beskrivelse af, hvordan principperne efterleves. I de tilfælde, hvor principperne vurderes at måtte fraviges, bør det begrundes særskilt, jf. også afsnit 5.

For lovforslag skal vurderingen fremgå af de almindelige bemærkninger i punktet om Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

For bekendtgørelsesudkast skal vurderingen fremgå af høringsbrevet sammen med beskrivelsen af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er også muligt at vedlægge skemaet (bilag 1) til høringsbrevet og henvise hertil i brevet, hvis det vurderes mere hensigtsmæssigt ift. høringsbrevets samlede fremstilling og længde.

Teksten udarbejdes af ministeriet på baggrund af en forkortet sammenskrivning af den mere udførlige beskrivelse af hvert princip indført i skema (bilag 1) sendt til Erhvervsstyrelsen.

4.4. Høringsproces i Erhvervsstyrelsen

Ministeriets vurdering af efterlevelsen af principperne screenes af Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at al ny erhvervsrettet regulering sendes til screening i Erhvervsstyrelsen så vidt muligt 6 uger forud for den offentlige høring på mail letbyrder@erst.dk. Screeningen foregår samtidig med Erhvervsstyrelsens vurdering af de administrative konsekvenser.

Materialet til brug for Erhvervsstyrelsens screening omfatter:

  • Udkast til lovforslag, hvor ministeriets udkast af vurderingen, til brug for afsnittet under lovens almene bemærkninger om administrative og økonomiske konsekvenser, bør indgå.
  • Udkast til bekendtgørelse – ved ændringsbekendtgørelser, gerne med ændringsmarkeringer.
  • Særskilt skema jf. bilag 1, hvori der af ministeriet indføres en mere uddybet beskrivelse af efterlevelsen af principperne. Formålet med skemaet er at sikre en systematisk og grundig stillingtagen til principperne til brug for den endelige beskrivelse til hhv. lovforslag og høringsbrev. I skemaet beskrives både, hvordan det enkelte princip efterleves, samt hvorfor det eventuelt fraviges sammen med begrundelse herfor.

I de tilfælde, hvor ingen af principperne vurderes relevante, fx fordi der er tale om en marginal ændring i en bekendtgørelse, eller reguleringen på ingen måder påvirker virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller, eller ikke udmøntes i en digital erhvervsrettet løsning, er skemaet ikke obligatorisk at udfylde og medsende. I stedet fremsendes blot udkast til lovforslaget/bekendtgørelsen i screening med en tydelig angivelse af, at ministeriet vurderer, at principperne ikke er relevante.

Erhvervsstyrelsen vil på baggrund af screeningen gå i dialog med ministeriet, når det er relevant, og vil efterfølgende sende skriftlige bemærkninger til ministeriets vurdering af, hvordan principperne efterleves, herunder til eventuelle fravigelsesårsager.

Endvidere modtager Erhvervsstyrelsen de tidlige bidrag til lovprogrammet via Statsministeriet med henblik på screening for lovforslag, hvor det vil være særligt relevant at igangsætte en tidlig dialog med ministeriet om mulighederne for efterlevelse af principperne.

4.5. Offentlig høring

Vurderingen af principperne skal indgå i det materiale, der sendes i offentlig høring, som beskrevet i afsnit 4.3. Formålet hermed er at give høringsparterne mulighed for at tage stilling til og bidrage til ministeriets vurdering af, om principperne efterleves. Disse høringssvar kan dermed bidrage med værdifuld viden om nye digitale forretningsmodeller og teknologier fra interessenter, der kender til markedstendenser og konkrete udfordringer med reguleringen.

Erhvervsstyrelsen modtager det samlede materiale igen i forbindelse med den offentlige høring på letbyrder@erst.dk og afgiver efterfølgende høringssvar, som er offentligt tilgængeligt, hvilket svarer til processen ved vurderingen af administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Illustration af processen for vurdering af principper
 

5
Kapitel
Muligheder for fravigelse af principperne

Formålet med de 5 principper er, at ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller samtidig med, at lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes. Den systematiske vurdering af principperne skal sikre, at der dels i forberedelsen af ny regulering tages stilling til, hvordan reguleringen kan gøres mere agil, dels at denne vurdering fremgår ved den offentlige høring, så høringsparterne har mulighed for at forholde sig til og evt. kommentere på vurderingen.

Der kan være tilfælde, hvor principperne fraviges. Der kan være tilfælde, hvor et eller flere principper ikke er relevante, eller hvor fravigelse af principperne er nødvendig henset til at fastholde lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn, eller hvor reguleringens hastende karakter begrunder fravigelse. Disse forhold er beskrevet nedenfor. I tilfælde hvor principperne fraviges, skal det angives tydeligt og begrundes. Fravigelse vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.

5.1. Generelt hensyn til reguleringens formål og beskyttelseshensyn

Hensynet til at øge virksomhedernes mulighed for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller skal varetages samtidig med, at reguleringens overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes. Der er fx forhold omkring menneskers eller dyrs sikkerhed og sundhed, den nationale sikkerhed, risiko for svindel, miljø- og klimahensyn, beskyttelse af personfølsomme oplysninger mv., der kan betyde, at det ikke vil være hensigtsmæssigt fx at åbne for forsøgsordninger eller formulere bredere funktionskrav.

Ligeledes bør efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke medføre samfundsøkonomiske forringelser.

5.2. Hastende regulering

Der kan forekomme tilfælde, hvor kravet om vurderingen af efterlevelsen af principperne, herunder screeningsprocessen, kan tilsidesættes på grund af reguleringens hastende karakter. Det gælder fx regulering, der følger af en finanslovsaftale. Der kan endvidere være situationer, hvor ikrafttrædelsestidspunktet ligger fast, og hvor de hensyn, der ligger bag de opstillede krav, må vige for hensynet til at sikre erhvervslivet og myndighederne rimelig tid til implementering. Regler for nødstilfælde og regulering, der udstedes i forbindelse med fx lukning af skattehuller, udbrud af husdyrsygdomme mv. er undtaget fra kravet om vurderinger af principperne. I sådanne tilfælde orienteres Erhvervsministeriet, inden lovforslaget eller bekendtgørelsen sendes i høring.

 

6
Kapitel
Snitflader til andre indsatser

Principperne for agil erhvervsrettet regulering har snitflader til andre indsatser, som man bør være opmærksom på. Disse indsatser er nærmere beskrevet nedenfor.

6.1. Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

Principperne for agil erhvervsrettet regulering har direkte relevans for vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser for ny regulering. Kravene om erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering vedrører kvantificering af konsekvenserne, hvor vurderingen af principperne er kvalitativ.

Konsekvenserne af øgede muligheder for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller (princip 1-4) vil som oftest være adfærdsvirkninger, dvs. indirekte konsekvenser, men kan også være direkte øvrige efterlevelseskonsekvenser, såfremt der er tale om nye produktionsmuligheder.

Brugervenlige erhvervsrettede offentlige digitale løsninger (princip 5) har direkte indvirkning på de administrative konsekvenser, da tiden sparet hos virksomhederne på brugervenlige digitale indberetningsløsninger skal inkluderes her.

6.2. EU-regulering, herunder overimplementering samt anden international lov

Principperne for agil erhvervsrettet regulering gælder også for implementering af EU-regulering i dansk regulering. Dette skal dog ske under hensyntagen til principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, som omtalt i Beskæftigelsesministeriets Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU - Implementeringsudvalg og Implementeringsrådet. Generelt bør efterlevelsen af principperne ikke medføre overimplementering, der kan skabe byrder for virksomhederne og hæmme deres konkurrenceevne.

For de sektorområder, der reguleres af anden international regulering, skal principperne kun efterleves, såfremt der er mulighed herfor inden for de internationalt fastsatte regler, som Danmark har tiltrådt.

6.3. Digitaliseringsklar lovgivning

Principperne for agil erhvervsrettet regulering har til formål at sikre, at ny regulering muliggør virksomhedernes anvendelse af nye digitale teknologier og forretningsmodeller samt at nye erhvervsrettede digitale løsninger skal være brugervenlige for virksomhederne. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har til formål at sikre, at ny regulering understøtter muligheden for hel eller delvis digital administration samt brug af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning til gavn for borgere og virksomheder. Derved er der tale om forskellige formål og ofte også to forskellige genstandsfelter.

Princip 2 i nærværende vejledning om ”Mere enkel og formålsbestemt” kan have en direkte snitflade til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, hhv. princip 1 ”Enkle og klare regler” og princip 3 ”Muliggør automatisk sagsbehandling”. Der er i det førstnævnte princip fokus på at undgå specifikke krav for ikke unødigt at afskære virksomhederne fra at udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. I de to sidstnævnte principper er fokus på klare, enkle regler med objektive kriterier med henblik på at kunne understøtte sagsbehandlingen digitalt.

Det vil være op til en konkret vurdering i de ansvarlige ministerier, hvilke af principperne, der er mest relevant. Fx vil førstnævnte veje tungt, hvis reguleringen vedrører virksomhedernes ageren i markedet, bl.a. reguleringen af produkter, fysiske forhold, kommunikation med kunder mv. Omvendt kan der være eksempler, hvor reguleringen vil danne grundlag for en omfattende indberetnings- og sagsbehandlingsvolumen, hvor en digital understøttelse af reguleringen og automatiseret sagsbehandling vil have store fordele. I de tilfælde, hvor der synes at være et direkte overlap, vil Erhvervsstyrelsen forud for afgivelsen af bemærkninger i screeningsprocessen gå i dialog med Digitaliseringsstyrelsen.

Det fremgår af Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, princip 3, at ”Lovgivningen bør i udgangspunktet være teknologineutral, så det sikres, at lovgivningen ikke regulerer brugen af en teknologi, som sidenhen forældes”. ”Teknologineutral” er ligeledes et selvstændigt princip i nærværende vejledning. Men hvor der i førstnævnte princip er fokus på anvendelsen af digitale teknologier hos myndighederne samt i mødet mellem offentlige myndigheder og virksomheder og borgere, er der for princippet ”Teknologineutral” i nærværende vejledning fokus på virksomhedernes anvendelse af digitale teknologier i forbindelse med udvikling og drift af deres forretning. Det er derfor tale om forskelligt anvendelesområde og fokus.

Det omtales i princip 5 ”Sikrer brugervenlig digitalisering”, at der bør være fokus på genbrug af allerede indberettede data mhp. at afhjælpe virksomhedernes administrative byrder ved at dobbeltindberetninger. Det bemærkes, at dette er i tråd med princip 4 ”Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data” i Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning

6.4. Opfølgning på efterlevelsen af principperne

Det er det enkelte ministeriums ansvar at udarbejde en retvisende og fyldestgørende vurdering af, hvorledes principperne efterleves eller eventuelt fraviges, og sikre at vurderingen indgår ved den offentlige høring.

Erhvervsministeriet følger op på vurderingen af principperne i tilknytning til ministeriets arbejde gennem ovenstående screeningsproces i Erhvervsstyrelsen.

I den offentlige høring har høringsparterne endvidere mulighed for at påpege, hvis reguleringen ikke efterlever principperne, og komme med input til steder, hvor reguleringen bør muliggøre virksomhedernes anvendelse af nye digitale teknologier og forretningsmodeller, eller hvor den efterfølgende digitalisering af den ændrede regulering potentielt vil påføre erhvervslivet byrder.

Erhvervsministeriet vil med bidrag fra ministerierne udarbejde en årlig opfølgning på, hvordan ministerierne efterlever principper for agil erhvervsrettet regulering, der forelægges regeringens Økonomiudvalg.

 

7
Kapitel
Bilag 1: Skema til brug for vurdering af principper for agil erhvervsrettet regulering

Nedenstående skema udfyldes efter anvisningerne i vejledningen og sendes sammen med udkast til retsakt til Erhvervsstyrelsen på letbyrder@erst.dk så vidt muligt 6 uger inden offentlig høring.

Vurderingen skal omfatte en beskrivelse af, hvordan principperne efterleves. I tilfælde, hvor principperne må fraviges angives en begrundelse herfor. I tilfælde, hvor enkelte principper ikke er relevante angives dette eksplicit.

Såfremt ingen af principperne vurderes relevante, fx fordi der er tale om en marginal ændring i en bekendtgørelse, eller fordi reguleringen ikke vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller, er skemaet ikke obligatorisk at udfylde og medsende. I stedet fremsendes blot udkast til lovforslaget/bekendtgørelsen i screening med tydeligt angivelse af, at ministeriet vurderer, at principperne ikke er relevante.

Kopi af skema til vurdering af principper